De er de fattigste i Nordjylland: Men det mener de ikke selv

Der er meget store forskelle på indkomsterne i de forskellige sogne i Nordjylland. Men hos de 'fattigste' har de meget andet at byde på end indkomst.

Livskvalitet. Frihed. Ro. Tryghed. Fantastisk natur. 

Det er de ord, som beboerne på Læsø vælger at beskrive øen med. 

Og det lyder da også meget godt, men der er et andet sted, hvor Læsø skiller sig ud i den negative retning. 

Ud af de 301 sogne, vi har i Nordjylland, er Læsøs tre sogne alle blandt de sogne med den laveste medianindkomst. I Byrum Sogn ryger endda nederst på listen. 

Her har man en medianindkomst på 32.581 kroner - til stor forskel for Hasseris Sogn, der er de rigeste i Nordjylland. Den ligger her på 53.718 kroner. 

Medianindkomst i Nordjylland

En forklaring på, hvad medianindkomst er, kommer her. Hvis man sætter 15 personer op på række, så er det personen i midtens indkomst, der er medianindkomsten. I dette eksempel vil det være den ottende persons indkomst, man regner medianindkomsten ud fra.

Tallene her er udfra en månedsløn mål på sogne.

De fem sogne med højest medianindkomst i Nordjylland:

  • Hasseris sogn (Aalborg) 53.718

  • Gistrup Sogn (Aalborg) 49.553

  • Skørping Sogn (Rebild) 48.937

  • Frejlev sogn (Aalborg) 48.344

  • Vokslev sogn (Aalborg) 47.885

De fem sogne med lavest medianindkomst i Nordjylland:

  • Byrum Sogn (Læsø) 32.581

  • Hals Sogn (Aalborg) 33.292

  • Sørig Sogn (Hjørring) 33.474

  • Vor Frelsers Sogn (Aalborg) 33.896

  • Villerslev Sogn (Thisted) 34.750

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Men på Læsø hæfter man sig ikke ved tallene over sin indkomst. Der er rigdom på andre måde, mener lokalbefolkningen. 

- Vi har en super god livskvalitet og en tryghed, synes jeg. Især hvis man er til naturen og godt kan lide at løbe og bade i vores fantastiske vand, fortæller butiksejer Majbritt Grønbech. 

Majbritt Grønbech synes, at livskvaliteten er blandt de vigtigste ingredienser for, at det er godt at bo på Læsø.
Majbritt Grønbech synes, at livskvaliteten er blandt de vigtigste ingredienser for, at det er godt at bo på Læsø.

Har buschaufførens nummer

Netop trygheden, som Majbritt Grønbech fortæller om, er det, som landbetjenten på Læsø, Peter Mortensen, er ansat til at sikre. 

- Statistikken taler jo på sit sprog, at det er den tryggeste kommune i landet. Det er jo den svær størrelse, for hvad måler man det på?, siger landbetjenten og fortsætter:

- Man tør lade sine børn tage bussen også, selvom man ikke helt ved, hvor de egentlig tager hen. Og hvis det er sådan, at de ikke kommer hjem, som vi har regnet med, kan vi ringe til buschaufføren, for hende har man selvfølgelig numret på.

Peter Mortensen er landbetjent på Læsø og er med i TV2 Nords serie 'Strisser på Læsø'.
Peter Mortensen er landbetjent på Læsø og er med i TV2 Nords serie 'Strisser på Læsø'.

Det hvide guld 

Men Læsø er selvfølgelig også kendt for noget andet - sin salt.

- Det er jo det, hvor vi laver noget, som er meget værd, siger saltsyder hos Læsø Salt Flemming Larsen. 

Han har dog også sit blik rettet mod naturen på Læsø.

- Hvis I kigger ud, ude på rønnerne, det er jo uberørt fra istiden af. Der kommer faktisk rigtig mange nordmænd også her. Og andre fra Sverige og Tyskland, som bosætter sig her. Det gør de, fordi de bliver fascineret af den ro og natur, der er her på Læsø, fortæller saltsyderen. 

Flemming Larsen, saltsyder, står for det mest dyrebære - i kroner og øre - på Læsø.
Flemming Larsen, saltsyder, står for det mest dyrebære - i kroner og øre - på Læsø.

Økonomien er ikke afgørende 

Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V), mener også, at statistikken over indkomster skal tages med et gran salt. 

- Det er ikke økonomien, der er afgørende. De høje lønindtægter, karrieren og sådan noget, hvis du flytter til Læsø. Det er noget andet, vi ellers har at byde på, fortæller han og fortsætter:

- Man kan sagtens leve på Læsø, og det er jo et valg, man tager. Og jeg tror, hvis du spørger Læsøs indbygger herovre, så er de egentlig ikke utilpas med den friværdi, de har tilbage til sig selv.

Borgmester, Tobias Birch Johansen mener ikke, at man skal føle sig truet at, at indkomsten på Læsø er lav sammenlignet med andre sogne og kommuner i Nordjylland.
Borgmester, Tobias Birch Johansen mener ikke, at man skal føle sig truet at, at indkomsten på Læsø er lav sammenlignet med andre sogne og kommuner i Nordjylland.

Borgmesteren fremhæver dog også, at kommunen er blandt dem, hvor fibernettet dækker alle.

- Vi skal selvfølgelig holde presset på at skaffe så mange skatteindtægter som muligt, have så meget bosætning og adresser på Læsø som overhovedet muligt, så går det bedst i kommunen, siger han og slutter med at sige, at de ikke på Læsø ikke føler sig truet af, at lønindtægterne ikke er så høje.


Seneste nyt

fra Nordjylland