Juli var rekordernes måned for Læsø-færgen

Læsø-færgen satte ikke bare en rekord i juli måned men hele tre.

Højeste antal passager transporteret på en måned, højeste antal biler transporteret på en måned og flest passagerer transporteret på en enkelt dag. De rekorder slog Læsø-færgen i juli måned.

Juli måned bød på gratis færgeoverfart for gående og cyklende gæster, men også mange passager tog turen til Læsø med bil.

I alt fragtede Læsø-færgen 13.901 biler til og fra Læsø i juli måned mod 12.520 i juli måned 2019, og markant flere mennesker sejlede med færgen i forhold til juli 2019. Den nye rekord for transport af passagere på en måned lyder på 80.128. Det er næsten 30.000 flere passagere i år juli i år end i samme måned sidste år.

Den store stigning skyldes naturligvis den gratis sejlads for gående og cyklende gæster.

Det er populært som aldrig før at tage på tur i det danske - Især hos Læsøfærgen har man oplevet en stigende passagertal siden sommerpakken blev indført.

Juli måneds sidste rekord blev sat den 18. juli. Her sejlrede Læsø-færgen med 4.041 passager, og det er rekord for en enkelt dag.

80.128 personer mod 52.645 i 2019 sejlede med færgerne denne juli.

Samtidig fragtede vi 13.901 biler mod 12.520 sidste år.

Sidst men ikke mindst så sejlede vi lørdag 18. juli med 4041 passagerer hvilket er rekord på en dag.

På landsplan har færgerne også oplevet en stor stigning i antallet af passagerer. Her rejste 47,8 procent flere med færgen henover sommeren.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland