Læsøfærgen aflyser seks afgange på grund af vejrforhold: Usikkert hvornår der kan sejles igen

Tirsdag var Læsøfærgen nødt til at aflyse hele seks færgeafgange. Det er fortsat uvist, hvornår færgen sejler igen.

Grundet is i havnen kombineret med nordøstlig vindretning aflyses afgangene i dag d. 9/2-2021 kl. 09.40 og 11.30.

Sådan lød meldingen fra Læsøfærgen på Facebook i formiddags, da to færgeafgange måtte aflyses.

Senere blev yderligere fire afgange aflyst, og det er forsat usikkert, hvornår færgen kommer på vandet igen. 

Det er et tykt lag is i havnen, der forhindrer sejlads. Østenvinden presser nemlig isen ind i Læsø Havn. 

- Jeg frygter for, at der ikke bliver sejlads onsdag, siger borgmester i Læsø Kommune Karsten Nielsen.

- Vi dør ikke af sult

De aflyste afgange påvirker en håndfuld pendlere, der arbejder på fastlandet. Men borgerne på øen kommer ikke til at gå sultne i seng

- Købmændene har fået varer på hylderne efter en hektisk julehandel, så vi løber ikke sådan tør for varer. Så vi dør ikke af sult her på Læsø, siger borgmesteren, der dog håber på, at færgen hurtigst muligt kan sejle igen.

- Det ville være træls, hvis vinden ikke er vendt inden weekenden. Det bliver ikke kritisk, men træls. Der er også mange, der gerne vil over at tjekke, om alt er i orden i deres sommerhus.

Det er ikke kun i Læsø Havn, hvor det tykke lag is giver problemer. Søværnet har i dag haft en slæbebåd ude at bryde isen i Limfjorden, så skibene atter kan komme i havn.

Pakis mellem Nibe Bredning og Aggersundbroen forhindrer sejlads. Slæbebåden Gitte Vig er derfor indsat af Søværnet for at bryde isen
Pakis mellem Nibe Bredning og Aggersundbroen forhindrer sejlads. Slæbebåden Gitte Vig er derfor indsat af Søværnet for at bryde isen
Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord
slæbebåd 2
Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland