Læsøs tangtage er så unikke, at de nu er indstillet til at komme på verdensarvslisten, hvor også Roskilde Domkirke, Kronborg og Jellingestenene er.
Gennem flere år har man på Læsø arbejdet hårdt på at få øens specielle tangtage på Unescos verdensarvsliste over kultur- og naturarv. Nu er drømmen kommet et stort skridt videre.
Nu får Kattegatøen muligheden for at arbejde videre på at få øens særlige byggeskik med gårde med tykke tangtage og det lille øsamfunds historiske saltsydning på listen, der blandt andet tæller Roskilde Domkirke og Jellingestenen.
Læsø optages på tentativlisten på baggrund af en revideret ansøgning fra juni sidste år. Da den danske tentativliste sidste gang var åben for nye forslag i 2018, var Læsø også blandt ansøgerne, men blev ikke optaget på listen.
Tentativliste - hvad er det?
- En optagelse på UNESCO’s Verdensarvsliste forudsætter, at stedet først kommer på den såkaldte tentativliste. Den består af forslag inden for kultur- og/eller naturarv, som er blevet accepteret og godkendt af kulturministeren.
- En plads på tentativlisten giver ikke automatisk adgang til Verdensarvslisten.
- Det er UNESCO’s verdensarvskomite, som træffer beslutningen ud fra krav og kriterier om forskning, beskyttelse, forvaltning og formidling.
Kilde: UNESCO
Læsø Kommune er blevet opfordret til at videreudvikle ansøgningen inden for to år og få den vurderet på ny. Det er en gennemarbejdet og fokuseret ansøgning, ”Salt og Tang på Læsø”, der nu har sikret øen en plads på den danske tentativliste.
Det er kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, der har besluttet, at projektet ”Salt og Tang på Læsø” skal føjes til den danske tentativliste.
Borgmester: En af de største begivenheder
Vurderingen fra øen lyder, at det vil få uvurderlige betydning for Læsø, hvis det lykkedes at komme på den prestigefyldte verdensarvsliste.
- At Læsø nu er optaget på listen, er nok en af største begivenheder og muligheder for udvikling af Læsø, man overhovedet kan forestille sig, men det bliver også en kæmpe opgave at følge op på muligheden og kvalificere pladsen på Tentativlisten, så den kan føre videre til en plads på Unescos verdensarvsliste, siger Læsøs borgmester Karsten Nielsen.
Han tilføjer, at Læsø har arbejdet grundigt for at nå hertil, og kommunalbestyrelsen nedsatte tilbage i 2018 et udvalg, der skulle udarbejde en ansøgning. Det var Læsø Museums formand, Jes Klixbüll, der var formand for udvalget, mens arkæolog Jens Vellev stod for at begrunde saltets betydning for kulturen på Læsø, arkitekt Marcelle Meier har skrevet afhandling om tangtagene og journalist Jørgen Kaarup har været formidler af projektet.
Og arbejdet har nu givet pote, da projektet er et væsentligt skridt tættere på at komme på den berømte og anerkendte liste.
Proces for tentativlisten
Men selvom et sted bliver opført på tentativlisten, er det ikke ensbetydende med, at kandidaten bliver optaget på verdensarvslisten, for det er Unescos verdensarvskomite, som træffer beslutningen ud fra en lang række krav og kriterier.
Fra de enkelte forslag er kommet på tentativlisten til en eventuel indskrivning på verdensarvslisten ligger et omfattende arbejde med at beskrive stederne og begrunde, hvorfor og hvordan de udvalgte forslag opfylder kriterierne, og hvordan de skal beskyttes, så de kan opleves af kommende generationer.
Det er en forudsætning, at der er såvel kommunal som stærk opbakning på stedet til en nominering. Derudover er selve udarbejdelsen af en nominering meget ressourcekrævende. De emner, der stilles forslag om, må derfor kunne leve op til alle disse krav, hvis projektet skal lykkes.