Seneste nyt

fra Nordjylland

Lille barn tændte for airfryer - og det endte med en brand

Klokken 18.26 fik Nordjyllands Beredskab en melding om brand i et stuehus på en gård på Læsø.

Her ankom de hurtigt til stedet, hvor der var røg i hele huset.

- Ilden havde dog nærmest kvalt sig selv, da vi ankom. Så det, der tog længst tid for os, var at få luftet ud i huset, siger indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Karsten Neve Petersen. 

Grunden til branden var en airfryer, som stod på komfuret.

- Her var der en med en lille pilfinger, der har drejet på airfryeren. De har et barn på 2,5 år, og det er lige en alder, hvor man jo gør sådan noget. De var gået udenfor, og så opstod der brand. Der var ingen, der kom til skade, så det er kun materielt, at der er sket skade, siger indsatslederen og fortsætter:

- Det er noget, vi har set før, at der er et barn, som kommer til at tænde for noget ved et uheld. Det kan man jo ikke gøre så meget ved.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.