Kommunalbestyrelsen på Læsø vedtog sidste efterår et budget for 2020, som gav underskud på bundlinjen. Social- og Indenrigminister Astrid Krag (S) slog i december fast overfor Læsø Kommune, at budgettet skulle bringes i balance hurtigst muligt.

Budgettet for 2020 var derfor igen på dagsorden, da kommunalpolitikerne holdt årets første kommunalbestyrelsesmøde tirsdag aften, og budskabet fra fra Social- og Indenrigsminsteriet var klart. Såfremt der ikke blev bragt balance i budgettet, ville Ankestyrelsen blive bedt om at vurdere, hvorvidt der skulle falde en sanktion i form af tvangsbøder overfor de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

En enig kommunalbestyrelse vedtog at låne 6,3 millioner kroner og komme pengene i kommunekassen, så der blev balance i budgettet. Pengene kommer fra et lån på 10 millioner kroner, som kommunen tidligere har fået tilsagn om. De penge skulle oprindelig gå til at styrke kommunens likviditet. Nu havner hovedparten af dem i stedet i kassen.

- Det er vi ikke ubetinget tilfredse med. Det er usundt at tage et kviklån til at leve for, siger Læsøs borgmester Karsten Nielsen (DF).

Halvdelen af beboerne er over 60 år

Det er især demografien, som presser Læsøs økonomien. Kommunen har gennemsnitligt Danmarks ældste befolkning. Halvdelen af øens knap 1800 indbyggere er over 60 år.

Samtidig med at antallet at ældre stiger, så falder antallet af erhvervsaktive på øen. De sidste 7 år er der således blevet 20 procent færre indbyggere på Læsø i den arbejdsdygtge alder.

Politikerne på Læsø har i flere år efterspurgt en ny udligningsreform, som de mener er en forudsætning for, at Læsø kan overleve som selvstændig kommune, og et lån til driften er en kortsigtet løsning, erkender borgmesteren.

- Vi håber, at vi nu kan holde skruen i vandet, indtil der kommer en udligningsreform, siger Karsten Nielsen.

Læsø Kommune har for 2020 modtaget 7,2 millioner i ekstra ordinær støtte fra puljen for vanskeligt stillede kommuner og 10 millioner kroner i ekstraordinær tilskud via finansloven.