På Læsø dyrker de mindst motion – men er næstbedst til at hoppe på cyklen
Foto: Visit Læsø
Når man ser bort fra gang, cykling på hverdagscykel, friluftsliv, rehabilitering og fysisk aktiv leg er Læsø den mindst aktive kommune i landet.
På Læsø er de gode til at gå og cykle, men når det handler om anden motion, halter det efter i landets mindste kommune.
Syddansk Universitet har i dag udgivet projektet Danmark i Bevægelse, der zoomer ind på danskernes motionsvaner og skildrer, hvor aktive landets kommuner er. Her ligger Læsø klart i bund, når man kigger på, hvor meget motion borgerne i landets kommuner dyrker.
- Vi er nogle gamle hoveder herovre. Jeg tror, det hænger sammen med gennemsnitsalderen, men det burde ikke afholde nogen, siger borgmester i Læsø Kommune, Karsten Nielsen (V).
Når man ser bort fra daglig gang og cykelture på hverdagscykler, er det kun lige knap halvdelen af læsøboerne, der dyrker motion mindst en gang om ugen, mere præcist er det 47,7 procent, mens springet er på hele 11,9 procentpoint op til den næste kommune.
- Vi har to motionscentre, og det ene har offentlig adgang, og det andet har ikke i øjeblikket, det håber vi, at det får snart, for centeret har lige fået nye maskiner inden for det seneste halve år, men lige nu er der kun rehabilitering i det center, siger Karsten Nielsen (V).
Netop rehabilitering er heller ikke en del af opgørelsen, der placerer Læsø i bund. Men på trods af alle mellemregningerne, så ville borgmesteren ønske, at borgerne i kommunen var mere aktive.
- Det er noget, man snakker om i sundhedsberedskabet, hvordan vi får flere i gang. Vores sundhedsudgifter ligger højt til hospitaler, hvis man kunne få flere i gang, kunne man måske også spare en del penge, og skabe bedre livskvalitet. Kunne vi spare nogle ture til sygehuset, så ville det være skønt, og det er noget, vi vil kigge mere ind i, siger Karsten Nielsen (V).
Har I gjort det godt nok?
- Det har vi givetvis ikke. Jeg er sikker på, at social- og sundhedsudvalget vil tage handskerne på – næste gang skal vi ikke ligge i bund. Der er et økonomisk aspekt i det, det koster penge, at vores form er, som den er, svarer Karsten Nielsen (V).
Hvis man tager gang og cykelture på hverdagscykler med i ligningen ligger Læsø bedre med. Faktisk er Læsøborgerne de næstbedste i landet til at hoppe på jernhesten i dagligdagen. Med gang og cykelture med i regnestykket er Læsø den niende mindst aktive kommune i landet.
- Vi er gode til at cykle, der ligger vi godt. Vi kommer godt ud i naturen, og vi har ikke så mange bakker, som gør det skønt at cykle på øen, siger Karsten Nielsen (V).
På Læsø er andelen af borgere, der er aktive mindst en gang om ugen, 86,9 procent, når man medregner gang og cykel på hverdagscykler.
Derfor dukkede Mette Frederiksen pludselig op midt i kolonihave-drama
Mette Frederiksen svarer på, hvorfor hun valgte at besøge den berygtede haveforening i Aalborg, og hvem hun selv holder med i programmerne.
Hvorfor skal hun ud i sådan en bette kolonihave, når hele verden venter på hende?
Jens B. Jensen, haveejer i Jørgen Bertelsens Minde
Der blev både pudset vinduer, arrangeret citronvand og hejst dannebrog, da statsminister Mette Frederiksen i september sidste år valgte at aflægge den berømte haveforeningen fra ‘Balladen om kolonihaven’ et besøg.
- Det skal jo se lidt pænt ud, når grevinden kommer, fortalte Kjeld Sørensen, der normalt går under navnet ‘Fjolle’, mens han pudsede husets vinduer i sin sædvanlige mundering.
- Hvad skal hun herude?
Haveforeningens omdiskuterede formand, Finn Lund Nyby, var også spændt på at møde dagens gæst.
Tre kvarter før statsministerens ankomst sad han parat ved havebordet med citrusvand og vandglas på bordet.
Finn Lund Nyby sidder klar til Mette Frederiksens besøg i sin kolonihave i Jørgen Bertelsens Minde.
Foto: TV 2
- Det er ikke hver dag, at man sidder sammen med statsministeren, sagde han forventningsfuldt inden besøget, og da to sorte BMW'er rullede ind mellem de lige høje hække, kunne han da også godt “mærke sommerfuglene i maven”.
Det var dog ikke alle haveejerne, der var lige imponerede over det fornemme visit fra Christiansborg.
Haveejeren Jens B. Jensen kunne absolut ikke se nogen grund til alt det ståhej.
- Jeg kan ikke se, hvad hun skal herude. Jeg troede, at hun havde meget andet at lave. Hvorfor skal hun herud i sådan en bette kolonihave, når hele verden venter på hende?
Hvis idé var besøget?
Det har TV 2 spurgt statsministeren om i anledningen af, at besøget i dag bliver vist i dokumentarserien ‘Balladen om kolonihaven’.
Statsminister Mette Frederiksen svarede i Spejlsalen på, hvorfor hun valgte at besøge kolonihaven i Aalborg.
Foto: Kasper Søby
Hvorfor valgte du at besøge Haveforeningen Jørgen Bertelsens Minde sidste sommer?
- Først og fremmest fordi, at jeg synes, det er godt fjernsyn. Kolonihaverne har en særlig betydning for rigtig mange danskere. Men programmerne viser jo også noget om konflikter mellem mennesker, tendenser i tiden, og nogle situationer, som de fleste af os kan genkende. Så da jeg fik muligheden for at besøge dem, tænkte jeg – det bliver jeg nødt til.
Hvis idé var det at besøge kolonihaven?
- Det kan jeg simpelthen ikke huske.
Et surrealistisk opkald
Finn Lund Nyby er til gengæld ikke i tvivl om, hvem der tog initiativ til besøget.
Han forklarer i dokumentaren, at han pludselig modtog “et vigtigt opkald fra den øverste myndighed i Danmark”.
- Det var jo så surrealistisk, at der er nogen, der ringer på vegne af en statsminister. Jeg kan ikke beskrive det faktisk. Hvem får lige en lille halv time med statsministeren? sagde formanden med stolthed i stemmen.
- Jeg kan ikke beskrive, hvor stort det er, sagde Finn Lund Nyby efter opkaldet fra Statsministeriet.
Foto: TV 2
Hvis man har set TV 2-dokumentaren, ved man, at der ikke skal ret meget til at skabe røre i kolonihaven, og statsministerens besøg var ingen undtagelse.
- Der er jo nok nogen, der bliver lidt misundelige, sagde Finn Lund Nyby inden besøget.
Timet og tilrettelagt
Formanden var på forhånd blevet bedt om at planlægge en tur rundt i foreningen, hvor Mette Frederiksen kunne hilse på nogle af de mest markante personligheder i programmerne.
- Statsministeren har jo en bagkant, så der er ikke tid til at stoppe ved alle husene, forklarede Finn Lund Nyby.
Den stramt tilrettelagte tur blev dog afbrudt flere gange undervejs af nysgerrige kolonister, der gerne lige ville have en snak og en selfie med statsministeren.
Selfies til Mettes Instagram
Men det var ikke kun haveejerne, der skulle have selfies.
Statsministeren fik også selv taget et billede sammen med Susanne og Kjeld Sørensen, som hun lagde ud på sin Instagram med ordene: Ingen ballade i kolonihaven i dag.
Susanne Sørensen fik også flere skulderklap og krammere af statsministeren under det korte besøg, og det første Mette Frederiksen sagde til hende var:
- Hold kæft, hvor er du god.
Statsministerens heltinde
Var der nogen i foreningen, som det var særligt vigtigt for dig at møde?
Det ved jeg ikke, om jeg vil sige. Det er klart, der er nogle personer, der fylder lidt mere, som jeg tænkte, at det kunne være sjovt at møde i virkeligheden.
Hvordan var det at møde Susanne?
- Jeg synes jo lidt, at Susanne er helten i de her programmer. Mon ikke, at de fleste har haft en, de har heppet lidt ekstra på, og der er Susanne en af dem, jeg har heppet lidt ekstra på.
Hvad er det, hun kan?
- Hun er en af de her lidt stille slidere, der forsøger at få alle brikkerne til at passe sammen på en lidt vanskelig spilleplade. Jeg har været med i utallige foreninger i mit liv og uden en Susanne, så kan tingene ikke fungere.
Et velfortjent skulderklap
Kjeld ‘Fjolle’ Sørensen lagde godt mærke til, at statsministerens havde et godt øje til hans kone.
Susanne og Kjeld Sørensen fik en smøg og en kop kaffe på terrassen ovenpå besøget.
Foto: TV 2
- Hun var vild med dig, sagde han som det første til Susanne, da Mette Frederiksen havde forladt haven, og de to sammen fik sig en smøg på terrassen.
- Ja, jeg fik mange krammere, mens hun var derinde. Det gjorde jeg, svarede Susanne Sørensen sin mand.
Rystelser i statsministeriet
Finn Lund Nyby var også tilfreds med besøget. Han havde brugt tiden fornuftigt og udnyttet muligheden til at få talt med statsministeren om noget, der længe havde naget ham.
Nemlig helårsbeboelse i kolonihaverne.
Finn Lund Nyby så under rundvisningen sit snit til at forklare Mette Frederiksen, at det ikke burde være haveforeningernes ansvar at forhindre helårsbeboelse.
Foto: TV 2
Han forklarede Mette Frederiksen, at de i bestyrelsen ikke har kunnet forhindre helårsbeboelse, selvom det er ulovligt, og Mette Frederiksen lovede ham at kigge på det.
- Jeg er virkelig glad og stolt. At man kan frembringe noget, der giver rystelser selv hos en statsminister. Det, tror jeg, de fleste ville synes, var vigtigt, sagde formanden efter besøget.
Du lover under dit besøg Finn Lund Nyby at kigge på haveforeningernes udfordringer med helårsbeboelse. Har du gjort det?
- Der er faktisk et arbejde i gang internt i regeringen. Reglerne skal jo overholdes, men om vi har ramt den rigtige balance i forhold til, hvor meget ansvar man pålægger bestyrelsen – det ved jeg ikke.
En generationskløft
Dagen efter besøget sagde du i din tale til Socialdemokratiets årsmøde at: “Haveforeningen fortæller mere om Danmark lige nu, end vi har lyst til.” Hvad mente du med det?
- I dokumentaren ser vi jo nogle af de konflikter, vi kender fra andre situationer: Hvor meget skal man bidrage til fællesskabet, før man kan få lov til trække på fællesskabets konto? Hvordan taler man om og til hinanden. Og så er der jo noget med generationerne. Jeg tror, at mange af dem, der har set programmerne, enten har holdt med de unge eller de gamle.
Statsministeren havde håbet, at hun ikke skulle svare på, hvem hun holdt med i programmerne.
Foto: Kasper Søby
Hvem holdt du selv med?
- Åh, jeg håbede ikke at få det spørgsmål. Men jeg vil sige, at i begyndelsen var jeg nok mest på nogle af de gamles side. Men som tingene udvikler sig, så bliver det jo lidt mere kompliceret. Ens fordomme bliver udfordret lidt undervejs, så dem, man holdt med i starten – dem kommer der lidt flere nuancer på.
Hvis du selv havde en have i foreningen, hvordan ville den så se ud?
- Jeg kan godt lide, at man gør sig umage med sin have, så den ville nok være lidt mere planlagt end vild med vilje.
Og hvad med hækken? Ville du gerne kunne tale over hækken, eller ville du helst være i fred?
- Jeg er den heldige mand, som aldrig er blevet slået på
Kulturformidler Søren Malthe Nielsen kalder sig selv en "heldig mand" fordi han aldrig er blevet slået for sin seksualitet.
- For mig er det åbenlyst, at der er store problemer for LGBT+ personer, siger kulturformidler Søren Malthe Nielsen.
Han har selv oplevet at blive spyttet på og kaldt forskellige ting, som en homoseksuel mand i Aalborg. Men når han taler med mennesker, der identificerer sig som heteroseksuelle, og som det køn, de er født med, overrasker det dem gang på gang, at det forholder sig sådan.
- Når jeg taler med folk om det, så kommer det bag på dem, at det her ikke er en kamp, der er overstået. At de her ting stadig sker hver dag, siger han og fortsætter:
- Alle skal have lov til at være her. Det handler ikke om, at man skal censurere hvad folk må sige eller gøre, men vi kan se, at der er et problem, som har stor betydning for trivslen, og det skal vi gøre noget ved.
Og den ambition bakker folketingskandidat for Socialdemokratiet Morten Ryom op om.
- Vi er godt nok bagude i Nordjylland i forhold til andre steder i landet. Det er kritisabelt, at vi endnu ikke har en LGBT+ politik i Aalborg Kommune, siger han.
Se hele debatten om blandt andet LGBT+ politik her:
Minister må se sig slået af folkeskoleelever i spørgsmål om cybersikkerhed
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
En landsdækkende konkurrence på folkeskoler om cybersikkerhed skal få elevernes øjne op for deres egen sikkerhed på nettet.
De sidste tre uger har 9. klasseeleverne på Karensmindeskolen i Støvring kæmpet med folkeskoler fra hele landet om, hvem der ved mest om cybersikkerhed.
Konkurrencen er lavet for at give de unge mennesker et større indblik i alle de faresignaler, man kan støde på online. Lige nu er cybertruslen mod Danmark nemlig højere end nogensinde før, så konkurrencen skal klæde eleverne på til at færde sig på nettet.
Hen over tre uger har 250 skoleklasser landet over svaret på spørgsmål om alt fra adgangskoder til cookies. Samtidig er de blevet rustet til en stadig mere usikker digital hverdag.
- Jeg synes egentlig, at det er et rigtig vigtigt emne, for mange af os unge bruger sociale medier, og vi tænker måske ikke så meget over, hvor meget af vores egen information vi deler, siger Sara Isabella Reis, der går i 9.C på Karensmindeskolen i Støvring.
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
'Truslen er meget høj'
I Støvring fik de så mandag besøg af ministeren på området. Den nordjyskvalgte minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) har nemlig også stor interesse for sikkerheden på internettet.
- Truslen om cyberkriminalitet er meget høj, og cyberspionage er også meget høj, så det er ganske alvorligt, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V).
Alvoren er da også gået op for eleverne på Karensmindeskolen, der allerede har ændret adfærd efter få ganges undervisning i cybersikkerhed.
- Eleverne tænker ikke altid over, at hvad de gør har en konsekvens, og at de laver et spor på nettet, men det gør de efter et forløb som det her, fortæller 9. klassernes lærer Martin Kleis.
Svar skyldig
Mandagens tre spørgsmål om cybersikkerhed klarer 9. klassen da også med mere end en time tilbage på programmet.
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Det samme kan man ikke med sikkerhed i stemmen sige om ministeren.
Kunne du svare på alle spørgsmål?
- Nogle af dem kunne jeg godt, og andre kunne jeg se, at man skulle lede længe, og de sad med programmer, som jeg ikke havde kendskab til, så det kan være, at jeg skal tage samme kursus, svarer Torsten Schack Pedersen.
Kurset om cybersikkerhed har i hvert fald givet eleverne stof til eftertanke.
- Jeg tror, jeg kommer til at tænke mere over, hvilke passwords jeg bruger, og hvad jeg skriver om mig selv – måske også hvad jeg skriver i kommentarer, konstaterer Sara Isabella Reis.
Busser kører allerede på strøm - nu skal vognmænd over i elbiler
Foto: Nordjyllands Trafikselskab
Nordjyllands Trafikselskab vil have sat yderligere skub i den grønne omstilling.
De fleste nordjyske busser kører allerede på el, brint eller biogas, og nu skal også de biler, der bliver brugt til flextrafik, være emissionsfrie.
Nordjyllands Trafikselskab (NT) opstiller nemlig strenge miljøkrav til bilerne i det EU-udbud af flextrafikken, som man netop har udsendt.
Det fortæller NT i en pressemeddelelse.
- Vi ønsker at bidrage til et grønnere Nordjylland ved at sikre, at de vogne, der transporterer vores kunder, ikke udleder CO₂ eller skadelige partikler. Hvert emissionsfrie køretøj på vejene gør en forskel for både klima og nærmiljø, siger NT’s driftschef, Erik Frederiksen.
I udbudsmaterialet er der krav om, at nye personbiler i NT's flåde fremover skal være emissionsfri. En nul-emissionsvogn er et køretøj, der ikke udleder nogen former for skadelige stoffer fra udstødningen som for eksempel CO₂, NOx (kvælstofoxider) eller partikler.
'Selvom elektriciteten, som elbilerne oplades med, kan have varierende klimaftryk afhængigt af energikilden, kan de betragtes som nul-emissionsvogne under kørsel. Nul-emissionsvogne kan også omfatte brintbiler, der drives af brændselsceller. Brintbiler udleder kun vanddamp, når de kører. De bidrager derfor heller ikke til lokal luftforurening,' skriver NT i pressemeddelelsen.
NT vil desuden indføre en aldersbegrænsning, der sikrer, at vogne maksimalt er seks år gamle, når de begynder at køre for det nordjyske trafikselskab. Ifølge Erik Frederiksen er dette et nødvendigt skridt for at få en grønnere vognpark.
- Ved at sikre en moderne og opdateret vognpark bidrager vi til en mere driftssikker og miljøvenlig transportløsning. Samtidig skaber vi en mere behagelig oplevelse for vores kunder, hvor sikkerhed og komfort er i højsædet, siger han.
Lukningen af Hirtshals Yard og byens flydedok ender med at koste 40 medarbejdere deres job. De sidste har kontraktudløb i starten af foråret 2025, og Vestkajens Maskinværksted vil ikke afvise, at de kan tage endnu flere, end de 12 medarbejdere, de har fået fra Hirtshals Yard.
- Vi må se, hvad fremtiden viser, fortæller afdelings direktør i Vestkajens Maskinværksted Morten Mikkelsen til TV2 Nord.
Så der kan være lidt håb for de opsagte folk?
- Måske ikke til 20 mand, men fem er vel bedre end ingen, uddyber Morten Mikkelsen.
Vestkajens Maskinværksted overtager også en del af havneområdet, der hvor flydedokken ligger i dag.
Foto: Michael Schmidt Thomsen
Alle lærlinge er garanteret
Vestkajens Maskinværksted har garanteret alle lærlingene fra Hirtshals Yard, at de kan fortsætte deres læretid hos dem. En vigtig detalje i en tid, hvor der er hårdt brug for faglært arbejdskraft.
- Der skal noget fornyelse ind til fremtiden. Det er godt. Det er det helt sikkert, påpeger direktør Morten Mikkelsen.
Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Hirtshals Yard lukker endeligt ned. Alle ordre bliver gennemført, og der er stadig cirka 20 medarbejdere tilbage.
Jens Nørmark er glad for, at han har sin fremtid på plads. Det er kun firma navnet på kedeldragten, der skifter.
- Det kan også være, at han (Vestkajens Maskinværksted, red.) får noget godt ud af det. Det kan vi håbe, og man måske kan få nogle af de sidste kolleger med, siger Jens Nørmark.
Se hvordan de kæmper for at få flere opsagte medarbejdere i nyt job.