Fucking fed ferie

Løkken gik amok, døde - og genopstod


Nordens Ibiza eller bare fucking fed ferie. Løkken var i årevis mekka for festglade unge, men utilfredsheden ulmede. I denne fortælling undersøger vi, hvad der skete med byen, da festen gik amok.

Bassen og beatet fra et technohit brager ubekymret igennem sommerlandskabet. Vi er i starten af 00’erne, og festen i Løkken er på sit højeste. Unge fra hele Danmark – og Norden – er valfartet til det nordjyske ferieparadis for at få en fucking fed ferie.

-  Vil I være fulde, råber den hæse festguide i en megafon over en forventningsfuld flok unge. Efter ankomsten til Løkken Klit Camping er de stimlet sammen på byens torv, hvor der bliver uddelt shots, kondomer og opfordringer til at give den gas, inden de i flok skal besøge byens mange beværtninger.

Tusindvis af unge dragede til den billedskønne kystby for at holde skumfest om natten og sove den ud på campingpladsen og stranden om dagen. Scenen stammer fra dokumentaren ”Løkken Amok”, der blev sendt på TV2 i 2003. Men den kunne være fra enhver anden sommerdag i de år, hvor festen i Løkken var på sit højeste. 

Lyt til fortællingen som podcast:

Sommer, sol og shots


Løkken var en sydende sommerattraktion særligt i 90’erne og i starten af 00’erne. 

- Der var fart på, og der var nok for meget fart på, når jeg kigger tilbage, siger Stefan Karlborg, der har boet i Løkken i 35 år.

Han var med til de vilde fester, men på ædruelig afstand som natteravn, der passede på de unge. Og som medlem af turistforeningen i byen. Om sommeren voksede det normale indbyggertal på cirka 1.350 fastboende med op mod 40.000 feriegæster, der ferierede på byens campingpladser og omkringliggende sommerhuse.

- Specielt i starten af 00’erne var Løkken kendt for at være Nordens Ibiza. Byen var kendt for at være det vilde feststed ude ved vestkysten med gang i den, fest og glade dage. Men også lidt ballade indimellem, fortæller Henrik Halkier, der er professor i turisme på Aalborg Universitet. 

Festen startede dog ikke i 1990'erne. Løkken har historisk set tiltrukket unge og festglade mennesker - både med byens beværtninger, badehotel og strandpavillon.

Løkken fest
Foto: Hjørring Arkiv

- Der er en helt særlig historie knyttet til netop Løkken som det glade og vildt ungdommelige sted, hvor der var gang i den. Det har altid været det muntre sted på Vestkysten.

Iscenesat drukferie


Selvom der i forvejen var gang i Løkken om sommeren, skulle festerne være større og vildere - mente nogle iværksættere. Og svaret på dét blev fucking fed ferie - et heftigt markedsført feriekoncept. Nyskabende for sin tid kunne man i 00'erne klikke sig ind på den farverige hjemmeside beachcamp.dk og købe en færdig feriepakke, hvor det fremgik, at 'samarin og kodimagnyl er et must' i kufferten.

På chartermanér blev de tilrejsende unge indkvarteret på byens campingpladser og introduceret til hinanden - først gennem håndtryk, og så gennem alkohol. Den stod på guidet pubcrawl gennem byen. På det tidspunkt blev der i Løkken langet øl over disken 30 steder og danset på byens 12 diskoteker.

- Der var meget støj om natten, og der røg også et plankeværk og nogle stokroser i ny og næ, fortæller Stefan Karlborg, der i dag arbejder med turisme i Løkken.

Han mener, at "festen" eskalerede, da drukferien blev sat i system.

- Drukferier blev iscenesat, og det blev nemt og tilgængeligt, hvilket tiltalte de unge meget. Samtidig blev det mere legalt at være på decideret drukferie. Den udvikling kunne man som beboer i Løkken godt mærke, konstaterer Stefan Karlborg og påpeger, at "uorganiseret beach camp" havde eksisteret i mange år - selv tog han bussen fra Frederikshavn som ung i 80'erne for at holde fest og ferie.

Kø udenfor dansestedet Peter Baadsmand i 1980'erne.
Kø udenfor dansestedet Peter Baadsmand i 1980'erne.
Foto: Hjørring Arkiv

Som forsker har Henrik Halkier også set interesseret på fænomenet.

- Specielt i 00’erne blev ferieformen sat i system af energiske iværksættere i og omkring Løkken. De sørgede både for, at der var steder, hvor de unge mennesker kunne bo og samtidigt havde et koncept med fælles pubcrawl, skumbadsfester og jeg skal komme efter dig. Det var enormt attraktivt for alle de unge mennesker, der valfartede dertil, siger Henrik Halkier.

Stokroser og skumfest: Hvem har ret til byrummet?


Det var ikke kun nattelivet i badebyen, der gik amok. Med den våde, voksende fest i starten af 00'erne fulgte tømmermændene med voldsepisoder, og en stadig større mediedækning satte fart på de politiske diskussioner om, hvad man ønskede for og med Løkken.

- På et tidspunkt blev det set som værende ikke bare lidt for meget, men ret meget for meget af beboere og flere erhvervsdrivende, siger Henrik Halkier.

En undersøgelse fra 2002 viste, at 41 procent af beboerne i Løkken var utilfredse med turismeudviklingen - navnligt "de mange unge turisters opførsel og de tilhørende gener i form af uro, støj, vold, hærværk, tyveri og drikkeri".

Politiet patruljerede jævnligt byen - her i 1999.
Politiet patruljerede jævnligt byen - her i 1999.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Turismeprofessoren fulgte dengang debatten i aviserne, hvor debatsiderne bugnede med læserbreve. Fra begge ender af holdningsbarometeret.

- Det var et pudsigt had-/kærlighedsforhold. Nogle mente, at det var fedt med iværksættere, andre var samtidig generet af larm og ballade.

Stefan Karlborg husker også tydeligt tiden og splittelsen i byen.

- Mange var bange for at miste den voksne del af af turismen, og det var vi måske også på vej til. Vi havde jo børnefamilier, der skulle på stranden om dagen.

Den daværende borgmester Knud Rødbro sammen med den tidligere turistforeningsformand, Oda Andreasen. I 2000 stod de bag en kampagne, der skulle advare de unge mod stoffer.
Den daværende borgmester Knud Rødbro sammen med den tidligere turistforeningsformand, Oda Andreasen. I 2000 stod de bag en kampagne, der skulle advare de unge mod stoffer.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Løkken blev efterhånden i medierne synonymt med fest, druk, stoffer, vold. Og det var ikke kun i de lokale dagblade. TV2-reportagen "Løkken amok" viste råt for usødet, hvordan de unge mennesker festede.

I 2002 skrev BT, at "Narkoen flyder i Løkken" og Berlingske spurgte "Hvorfor er Løkken så farefuld". Fortællingen om Løkken som partyby fortsatte, og året efter berettede det norske medie Verdens Gang om overflod af narko i Løkken.

- Skal du sende dine håpefulle tenåringer på ferie til Løkken i sommer? Forbered deg på et sjokk, lød advarslen mod den nordjyske ferieby.

Den artikel glemmer Stefan Karlborg ikke.

- Den største mavepuster var, da det kom frem, at Verdens Gang i Norge frarådede unge mennesker at tage til Løkken, fordi det var farligt. Det undrede meget. Det var en opvågning, at der var den opfattelse af Løkken, fortæller han. 

Opfattelsen blev delt af flere lokale politikere. I 2003 kunne DR fortælle, at en lokalpolitiker krævede druk i Løkken stoppet:

- De gode kræfter for at Løkken kan tiltrække folk hele året bliver totalt spoleret af, at byen nu har et image med udgangspunkt i sex, vold, druk og narko. Det er utåleligt som de unge brækker sig i vores stokroser og ødelægger vores stakitter, lød det fra Tina Ussing Bømler, der var radikalt byrådsmedlem i det tidligere Løkken-Vrå Kommune.

Den norske artikel, der advarede mod Løkken.
Den norske artikel, der advarede mod Løkken.

Den daværende radikale leder Marianne Jelved støttede partifællen og holdt pressemøde i et solbeskinnet Løkken den sommer.

- Jeg synes, det er forkert. Det er et koncept, som kun bekræfter de unge i, at man kun kan more sig på en ferie ved at drikke afsindigt meget, lød det fra Marianne Jelved .

Tanken om at sætte en stopper for festen i Løkken bredte sig i byrådet i løbet af sommeren 2003 og den 31. juli kunne man læse i de landsdækkende medier, at Løkken-politikere var "parate til at gøre op med byens drukimage".

quote Der var nok lidt en opdeling af byen for og imod. Men jeg synes stadig ikke, at min egen oplevelse var så negativ.

Stefan Karlborg

Og det gjorde de i de efterfølgende år. Løkken-Vrå Kommune igangsatte en proces med høringer og møder med restauratørerne og politiet. Resultatet blev en restauratørplan, hvis formål var at regulere nattelivet. Den skulle bidrage til "at tilstræbe en roliggørende og imageforbedring af især Løkken".

- Kravet for at få en natbevilling blev strammet op. Diskotekerne skulle have dørmænd på og genne de helt unge ud efter midnat, husker daværende sekretariatschef i Løkken-Vrå Kommune, Børge Bech, der i dag er byrådsmedlem (S) i Hjørring Kommune. 

Uddrag af restauratørplan

I forordet står der:


Kommunalbestyrelsen har ønsket at stille nogle kvalitetskrav, som såvel borgere som gæster finder acceptable i et turistområde, hvor bosætning og turistudvikling skal afpasses i et miljø, der fortsat gør området spændende og attraktiv at besøge og bo i


Kommunen ønsker derfor at fastlægge en alkohol- og bevillingspolitik, der formuleres som krav til de fremtidige forhold og tilstande på området i forbindelse med at tilstræbe en roliggørende og imageforbedring af især Løkken som en af vestkystens og landets mest eftertragtede og besøgte feriebyer


Løkken-Vrå Kommune, 2005

Det var ikke kun i medierne, at Løkken blev godt stof. Også på Aalborg Universitet tog Henrik Halkier TV2-reportagen "Løkken Amok" med på pensumlisten.

- Det gjorde jeg, fordi det var en markant del af Nordjylland. Men også fordi det var en helt klassisk konflikt om, hvordan man udnytter pladsen på en destination. Konflikterne blev i sjælden grad sat på spidsen, siger han og tilføjer:

- De studerende havde måske selv været der eller hørt om festerne. Og i dansk sammenhæng var det et relativt sjældent eksempel, hvor der var modstridende interesser på selve destinationen om, hvad der egentlig kendetegnede den gode destination.

quote Nogle var til fest, andre var til ro. Det var en helt klassisk konflikter om, hvordan man skulle bruge byrummet.

Henrik Halkier, professor i turisme på Aalborg Universitet


For natteravnen Stefan Karlborg var TV2-udsendelsen "ét af de største skud til afslutningen af festerne i Løkken". Han husker, at dokumentaren var på alles læber.

- Den kendetegnede afslutningen på Løkkens epoke som feststed. For mig var udsendelsen kulminationen på en vild mediestorm, fordi der var fart på i Løkken og meget fest. I medierne noget mere voldsom, end os der boede der, husker Stefan Karlborg.

Tomhed i byen


Efter musikken slukkede, lukkede en følgeindustri til festerne. Pop-up butikkerne, der solgte billige tekstiler og plastikvarer til sommergæsterne, lukkede én efter en. Der var brunt papir i vinduerne i mange butikker hele året, fortæller Stefan Karlborg.

- Da kommunen stoppede festerne, blev vi handlingslammede. Der manglede en ny strategi. Vi havde en by, der ikke vidste, hvad den så skulle, sige Stefan Karlborg, der også dengang var engageret i den lokale turistforening.

Ekkoet fra festerne fortog sig, diskotekerne lukkede på stribe og turisterne blev væk.

Diskotek Pakhuset lukkede i 2018 som det sidste diskotek i Løkken. Nu er der kontorlokaler i bygningerne.
Diskotek Pakhuset lukkede i 2018 som det sidste diskotek i Løkken. Nu er der kontorlokaler i bygningerne.

quote Hvis ikke der var livsdrift i lokalbefolkningen, var byen nok død.

Stefan Karlborg, Løkkenborger og formand for turistforening

- Jeg oplevede, at der blev en tomhed i byen. Nattegæsterne var væk. Børnefamilierne kom heller ikke rigtigt. Det var en periode, hvor der var ret tomt. Byen var faktisk død, fortæller Stefan Karlborg.

I Danmark er der ikke tradition for politisk indgriben i ferie- og festdestinationer, som det var tilfældet i Løkken dengang, fortæller professor Henrik Halkier.

- Ét klart indgreb gjorde en forskel, og det var, at man ikke ville have den type ferie mere. Det var et restriktivt og destruktivt indgreb, men man havde ikke noget andet i stedet, siger Henrik Halkier.

Udover den politiske manøvre mener turismeforskeren, at der i tiden også var andre ting, der pegede i retning af, at festturismen i Løkken var på retur.

- Feriemønstrene ændrede sig. Flyrejserne sydpå blev billigere, og de unge søgte mod destinationer som Sunny Beach i Bulgarien.

Kampen om det gode ry


I årene efter forsøgte byen at genstarte turismen ved at målrette markedsføring mod både børnefamilier og pensionister. Uden særligt stort held. Til at starte med. 

Udover finanskrisens påvirkning af turismeudviklingen i 2008 og årene derefter kæmpede Løkken en hård kamp for at pudse et blakket ry. For selvom generne ved festerne langtfra berørte alle, havde de fleste hørt, læst eller set nyheder om det.

- Image er jo det, folk reagerer på. De reagerer på dét, de forestiller sig, der vil være i Løkken, snarere end ud fra en konkret erfaring. Og når man ikke har andet end forestillingen at relatere sig til, så er det jo dét, man reagerer på, forklarer Henrik Halkier og slår fast:

- Forandring af image går langsomt. Man kan ikke bare hyre et smart reklamefirma til at lave et nyt slogan for byen og løse det. Fucking fed ferie og fortællingen om Løkken som et sted for unge hang jo ved.

Og måske hænger det ved endnu til trods for, at der i dag ikke er ét eneste diskotek i Løkken.

- Det er stadig sådan, at når folk hører, at jeg bor i Løkken, så spørger de ofte, om det ikke støjer meget med alle de unge i byen. Prædikatet har været svært at komme af med, siger Stefan Karlborg.

Fra solarier til kunstgallerier


I sommeren 2020 var Løkken alt andet end en spøgelsesby. Der var proppet med turister og mangel på både sommerhuse og p-pladser. Fra at være fiskerby og sidenhen festby har Løkken skiftet ham til i dag at være mål for middelklasseturister.

Hvor der tidligere var et solarium, er der i dag et kunstgalleri, og i 2018 slukkede byens sidste diskotek Pakhuset for de kulørte lamper. Samme år lukkede det legendariske værtshus Peter Baadsmand med en sidste Skærtorsdag-fest og blev i stedet til et moderne surferhus.

- Folk, som kan huske Løkken fra dengang og tænker på Løkken som et partysted for unge, vil blive overraskede over at komme til Løkken i dag. Der er lagt vægt på helt andre former for aktiviteter, siger Henrik Halkier og påpeger, at byen er blevet som mange andre vesterhavsbyer. 

Fordi surf består af aktiviteter på havet, er der ikke længere kamp om retten til byrummet i Løkken, forklarer Henrik Halkier.

- Der er helt andre positive værdier knyttet til surfermiljøet, som tiltrækker alle aldre.

Løkken 2020
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Stefan Karlborg er glad for, at Løkken har den turismeprofil, som den har i dag. Men han er også glad for at have oplevet fucking fed ferie og tiden dengang.

- Det var en del af Løkkens DNA. Vi kan jo ikke lyve os fra perioden, og vi kan ikke fjerne den. Mange har jo også mange fede historier fra den tid. Vi vil egentlig godt være bekendt, at det har været der, men vi vil ikke have det igen, siger Stefan Karlborg.

Se dokumentaren 'Løkken gik amok, døde og genopstod':

Historien blev fortalt af Emma Fjordbak og Michael Guldbrandt.

Redaktør: Bo Storm