Plejehjem kritiseret for patient-sikkerheden

Sundhedsstyrelsen har i en rapport fra 24. oktober påpeget, at der er risiko for patientsikkerheden på plejehjemmet Lollandshus.

Plejehjemmet Lollandshus i Aalborg er blevet udsat for kritik, efter at en 85-årig dement kvinde natten til fredag blev kvalt i en sele, som plejehjemmets personale havde fikseret hende med.

Bare en uge før den tragiske hændelse offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i en rapport fra et uanmeldt tilsyn på plejehjemmet, at der var fundet fejl og mangler, som indebar risiko for patientsikkerheden på Lollandshus.

- Naturligvis havde jeg helst set, at Sundhedsstyrelsen ikke havde haft bemærkninger overhovedet, men jeg hæfter mig ved, at tilsynet ikke giver anledning til et opfølgende tilsyn. Det betyder, at det trods alt er mindre ting, der skal rettes op på, siger Jan Nielsen, direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.

Både i 2012 og 2013 fandt Sundhedsstyrelsen anledning til at kritisere de sundhedsfaglige forhold på Lollandshus. Det betød blandt andet, at der blev foretaget et opfølgende på plejehjemmet i november sidste år.

- Det er vores klare mål, at samtlige 43 plejehjem i Aalborg Kommune skal ligge i bedste eller næstbedste kategori i embedslægens rapporter. Med den seneste rapport ligger Lollandshus i kategori 3 ud af i alt 5, så det er ikke godt nok endnu, siger Jan Nielsen.


Lollandshus-sagen

lollandshus plejehjem

Lollandshus-forsvarer: Helt uforståelig dom

default_thumb

play Skyldig: Lollandshus-leder idømt 10 dagbøder

lollandshus plejehjem

Tidligere leder nægter sig skyldig i forsømmelse

default_thumb

play Dom i Lollandshus-sag afsiges først i næste uge

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland