Græsset er klar i Gatten: - Man bliver jo helt stolt
Millioner af seere fra hele Europa vil de kommende fire dage rette fokus mod Gatten, når Europa Tour-turneringen Made In Denmark for andet år i træk afholdes. Forventningerne er store fra de nordjyske arrangører, og alle detaljer skal være på plads - helt ned til millimeteren.
Millioner af seere fra hele Europas golfpublikum vil de kommende fire dage rette fokus mod Gatten, når Europa Tour-turneringen Made In Denmark for andet år i træk afholdes. Forventninger er store fra de nordjyske arrangører, og alle detaljer skal være på plads - helt ned til millimeteren.
Der bliver knoklet i Gatten, inden Made In Denmark torsdag skydes i gang. Fejl er ikke noget, man accepterer, når internationale golfstjerner lægger vejen forbi.
For to personer hviler presset lidt tungere end hos alle andre. Faktisk meget tungere. Greenkeeperne Anne Kristensen og Dennis Jensen skal trimme græsset omkring hullerne. 2,9 millimeter er kravet, og hvis ikke højden er helt præcis over det hele:
- Så kan bolden lave et hop og skifte retning. Så er det er egentlig rimeligt vigtigt, og vi er meget påpasselige med, hvad vi laver, siger Anne Kristensen.
For en greenkepper er der kun én ting, der tæller - længden på græsset.
- Du har jo som regel dine egne greens, du klipper. Lige pludselig begynder du at få et forhold til dem, forklarer Dennis Jensen.
Forholdet kulminerer som et bryllup de næste dage, når millioner af seere fra hele Europa kan nyde synet af Dennis' tætklippede greens.
- Man bliver jo helt stolt, supplerer han.
Det er ren videnskab at pleje en green. Det værste, der kan ske for en greenkeeper er, hvis det går sygdom i jorden - men indtil videre er græsset sundt og rask til turneringens start.
- Vi er ved at være rimeligt med. Vi skal bare have vores greens lidt hurtigere. Der er et mål for, hvis de skal komme og spille herude, siger Anne Kristensen.