14-årig pige død efter trafikulykke

Pigen blev mandag fløjet til Skejby Sygehus, men døde dagen efter af sine kvæstelser.

Den ene af to 14-årige piger, der mandag blev påkørt af en bil på Ouevej melle

m Hobro og Hadsund, er død af sine kvæstelser. Det skriver fjordavisen.nu.

Ulykken skete mandag aften klokken 17.54 og pigen blev fløjet til Skejby Sygehus med helikopter, da hun var i kritisk tilstand. Hun døde tirsdag aften klokken 20.02.

Den anden pige blev efter ulykken kørt til Aalborg Universitetshospital med ambulance, da hendes tilstand ikke var kritisk.

- Pigerne går helt korrekt i venstre side af vejen, og ifølge de foreløbige oplysninger bliver de ramt skråt bagfra af en bil, der kører i samme retning, som pigerne går. Bilen foretager en overhaling i forbindelse med påkørslen, fortalte vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, mandag til TV2 Nord.

Nordjyllands Politi søger nu vidner i forbindelse med trafikulykken. De er særligt interesserede i at komme i kontakt med føreren af den bil, der blev overhalet ved ulykken på Ouevej ud for nummer 27. Politiet ved, at bilen kørte med en trailer. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland