Foto: Christell Iversen

Bil brød ud i mystisk brand

En Ford Mondeo hos Toyota forhandleren i Hadsund er totalt udbrændt tidlig fredag morgen.

En Ford Mondeo, der var parkeret hos Toyota forhandleren på Bygmestervej i Hadsund udbrændte fredag morgen.

Bilen har stået ved forhandleren i en længere periode og har ikke været brugt i lang tid. Det kan også være et tegn på, at branden er påsat, oplyser vagtchefen.

- Ved siden af Forden stod to biler, hvor sideruderne var knust. Vi ved endnu ikke, om det skyldes branden, men det er formentlig hærværk, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Basbjerg.  

Nordjyllands Beredskab i Hadsund fik anmeldelsen omkring klokken 04:05, og fik hurtigt slukket ilden i bilen. Ingen kom til skade.