Rene Mønster. Foto: Tommy Hald / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rene blev fanget ind af vølven: - Det havde jeg ikke lige set komme

Foto: Tommy Hald / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Rene Mønster var egentlig bare kommet for at se på Fyrkat, men blev draget af vølven.

Rene Mønster tager plads foran vølven Lone Malouna Jensen. Han var egentlig kun ude for at kigge på Fyrkat, men blev fanget ind af vølven.

- Det havde jeg ikke lige set komme det der. Men jeg plejer at være frisk på at prøve nogle ting, siger René Mønster, beskæftigelsesvejleder fra Horsens.

Vikingeborgen Fyrkat er med på UNESCOS verdensarvsliste.

Første gang som vølve

I denne weekend var der De europæiske Kulturarvsdage, som har til formål at fremme kendskabet til kulturarven.

Men det var altså ikke kun vikinge-fortællingen, der var på menuen. Arrangementet i Hobro bød nemlig også på yoga, tarotkort og håndlæsning.

Selv om Nordjyske Museer havde inviteret også alternative udstillere, frygter de ikke, at de alternative tilbud udvander fortællingen om Fyrkat.

- Kulturarv er også noget vi skaber i nutiden for fremtidige generationer. Så det der med at have fokus på ting vi synes er vigtige for os nu, det er også en del af vores identitet. Det vil vi gerne have mere opmærksomhed på, siger Mette Lykkegård-Maes, UNESCO sitemanager fra Nordjyske Museer. 

Det er første gang Lone Malouna Jensen optræder i rollen som vølve på Fyrkat. Et sted hun nu sætter stor pris på.

- Den nervøsitet jeg måske havde inden jeg kom her, den var væk da jeg satte mig i det her rum. Det var ligesom om jeg kom ind i min rolle som vølve med det samme, siger Lone Malouna Jensen, ”Vølve” fra Randers.


Denise. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Pårørende frygter for indsats helbred: – Jeg er bange for, at jeg får ham hjem i kørestol

Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denise frygter, at hendes mands ophold i Kragskovhede kommer til at koste ham førligheden.

Siden en 38-årig mand døde i Kragskovhede Fængsel den 9. januar, har der været massiv debat om sundhedsforholdene bag murene. Dødsfaldet undersøges fortsat af myndighederne, men blandt indsatte og pårørende vokser kritikken.

En af dem er Denise, hvis mand afsoner i det nordjyske fængsel. Hun frygter, at manglende behandling kan få alvorlige konsekvenser for hans helbred.

Denise. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord
Denise fortæller, at hun bekymrer sig for sin mand hver dag. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

– Jeg er ikke tryg ved den måde, sundhedssystemet kører på derinde. Og det har jeg ikke været i mange år, siger hun.

Denise's mand er diagnosticeret med flere diskusprolapser. Ifølge Denise har han allerede delvist mistet førligheden i sit højre ben, og for nylig har han også fået nedsat førlighed i armen efter endnu en diskusprolaps.

Derfor nævner vi ikke det fulde navn

Vi bringer ikke efternavnet på Denise, idet hendes msnd frygter, at det får konsekvenser for ham, hvis han står frem med sin historie.

Han fortæller, at indsatte på tre afdelinger på Kragskovhede er blevet truet med forskellige repressalier som isolation eller overflytning til et andet fængsel, såfremt de taler med medierne.

Den kritik har Danmarks Fængsler kommenteret på for nyligt. I et skriftligt svar til TV2 Nord skrev de:

"Generelt kan der være flere grunde til, at en indsat bliver overført fra et fængsel til et andet. Det kan eksempelvis ske, hvis den indsatte har begået eller forventes at ville begå alvorlige lovovertrædelser, grove disciplinære overtrædelser eller anden upassende opførsel.  En overførsel af en indsat kan være et indgribende tiltag og er derfor underlagt detaljeret lovregulering. De gældende regler indebærer, at alle overførsler skal bero på en konkret og individuel vurdering og være behørigt begrundet. I de mest indgribende tilfælde er der endvidere adgang til at klage over afgørelsen."

Oplever lange ventetider

Hvis man skal tilses af sundhedspersonalet i et fængsel, skal man udfylde en såkaldt anmodningsseddel. Men den slags kan godt trække ud, fortæller Denise.

Ifølge hende kan der gå op til en eller to uger, fra hendes mand beder om at blive tilset af sundhedspersonale, til det faktisk sker.

- Der kan ske rigtig mange forværringer med den indsattes helbred i den tid, lyder det bekymret fra Denise.

Hun fortæller også om episoder, hvor diskusprolapserne betyder, at hendes mand mister kontrollen over kroppen, og får ufrivillig vandladning eller afføring til følge. Når det sker, bør man tilses af en læge akut.

– Det siger lægerne altid til os, men sådan er det bare ikke, når man sidder fængslet. Så får man noget smertestillende og lov at tage et bad, siger hun hovedrystende.

Flere kritiske historier

TV2 Nord har den seneste tid bragt en lang række historier om indsatte og tidligere indsatte, der retter kritik mod Kragskovhede Fængsels håndtering af indsattes sundhed. Flere beskriver manglende opfølgning, sjusket medicin håndtering, lange ventetider og utilstrækkelig behandling.

En aktindsigt fra Styrelsen for Patientklager viser desuden, at fængslet i en række tidligere tilfælde har modtaget kritik for håndteringen af indsattes sundhed.

Afgørelse stpk. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord
I denne klagesag fandt styrelsen for patientklager, at den behandling, der var givet til en indsat i fængslet, var under normen. Derfor fik fængslet kritik af styrelsen. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Det kommer ikke bag på Denise.

– Vi oplever jo tit, at vi ikke bliver taget alvorligt. Og det er altså ikke kun i Kragskovhede Fængsel, den er gal, siger hun.

Ret til ordentlig sundhedsbehandling

Denise anerkender, at vilkårene er anderledes, når man sidder i fængsel, men hun mener alligevel, at de indsatte har ret til, at deres sundhed bliver varetaget forsvarligt, når de afsoner.

– Ja, de skal have deres straf. Det siger jeg ikke, at de ikke skal. Men de skal ikke behandles dårligere. De skal have ret til samme sundhed, som vi andre har. For de skal også være mennesker, når de kommer hjem igen, siger hun.

Om nogle måneder bliver hendes mand løsladt. Denise glæder sig til at få ham hjem – men bekymringen følger med.

– Hvis der ikke sker noget inden for det sundhedsfaglige område, så er jeg bange for at inden for ret kort tid, så sidder min mand i kørestol, siger hun.


vetle . Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Breaking

Aalborg Håndbold vinder Final4 og generobrer pokalen

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sjællænderne kom bedre med i kampens anden halvleg, men det var altså ikke nok til at stoppe de stærke nordjyder.

Søndag eftermiddag skulle Aalborg Håndbold forsøge at forsvare sin titel som pokalvindere i finalen ved dette års Final4, og her var modstanderen TMS Ringsted.

Aalborg havde lørdag besejret GOG i semifinalen, mens TMS Ringsted efter et stort comeback var lykkedes med at besejre Sønderjyske.

Men selvom TMS Ringsted kom alt, hvad de havde, så var det altså ikke nok til at være det første danske hold, som besejrede de stærke aalborgenser i denne sæson. Dermed forblev Aalborg Håndbold ubesejret, og derfor kunne de igen i år tage pokalen med sig hjem, efter man storsejrede med 34-24 over sjællænderne.

Endnu et Landin-show i første halvleg

TMS Ringsted havde det svært mod den stærke Aalborg-defensiv allerede fra begyndelsen af kampen, og der skulle gå fire minutter, før det lykkedes sjællænderne at få bolden forbi Niklas Landin i målet, efter Rasmus Graffe formåede at få fat i en returbold fra Aalborg-keeperen.

Modsat var nordjyderne lykkedes med at få sat tre mål ind, og derfor var stillingen altså 3-1, da der var spillet fem minutter af kampen.

Sjællænderne gav dog ikke op, og Šimon Mizera kom altså pludselig i vejen for et par bolde i Ringsted-målet, mens holdkammeraterne formåede at få nogle skud i mål i modsatte ende.

Aalborgenserne var dog ikke længe om at få boldene i mål igen, så stillingen fortsat var i nordjydernes favør efter 10 minutter. Niklas Landin fortsatte også med at komme i vejen for flere af Ringsted-spillernes skud, og derfor kunne Thomas Arnoldsen hamrer Aalborg på 7-3.

Det var to stærke keeper-præstationer i den første halvdel af første halvleg. Både Šimon Mizera og Niklas Landin fik flere gange Boxen til at koge med sine redninger, men i sidste ende var Aalborg altså stærkest i både angrebsspillet og på målmandsposten, og derfor førte nordjyderne med hele 10-5, da der var spillet omkring 18 minutter.

Den føring blev også kun større, som minutterne gik. Aalborg-spillerne havde nemlig for alvor fundet rytmen, og derfor havde sjællænderne meget svært ved at gøre en helt masse for at sænke nordjyderne, som efter godt 22 minutter førte med 14-6, mens Niklas Landin stod med en redningsprocent på 50.

I de efterfølgende minutter lykkedes Ringsted med at få flere af sine muligheder i mål, men det samme gjorde Aalborg, og derfor førte nordjyderne med hele otte mål, da der var knap tre minutter til pausen.

Sjællænderne forsøgte sig med noget syv mod seks, men selv i 'undertal' var nordjyderne alt for stærke, og flere af Ringsteds muligheder endte et sted på kroppen af Landin, som hurtigt kunne sende bolden i mål eller videre til en holdkammerat, som sendte bolden i netmaskerne.

Derfor gik Aalborg til pausen med en imponerende føring på 21-10.

Flere fejl i Aalborg spil, men stadig i kontrol

I anden halvleg tog Fabian Norsten plads i Aalborg-målet, mens Malte Eichhorst fik muligheden i Ringsted-målet. En mulighed som Ringsted-målmanden greb, da han lagde ud med at redde Aalborgs tre første skud. Modsat kom Fabian Norsten ikke i vejen for sjællænderne, som spillede seks mod syv og fem mod syv i aalborgensernes undertalsperiode, og derfor fik sjællænderne reduceret til 14-21 i kampens første fem minutter.

Efterfølgende lykkedes det endelig for nordjyderne, at få taget hul på bylden, da Sander Sagosen sendte bolden i mål til 22-14 og 23-15.

Ringsted-spillerne havde et bedre tag på kampen efter pausen, men Aalborgs store føring og erfarne spillere lod sig altså ikke slå ud, og derfor fik nordjyderne hurtigt styr på sit spil og bragt sig foran med 10 mål igen, da Thomas Arnoldsen sendte bolden i mål til 27-17, efter omkring 10 minutter.

Fabian Norsten fik desuden bedre fat og lykkedes med at snuppe flere bolde, dog formåede holdkammeraterne ikke altid at få sat sine chancer ind modsat, og derfor var stillingen 27-18, da man var halvvejs i anden halvleg.

Men selvom Aalborg-spillerne ikke altid lykkedes med at få scoret på sine chancer, så ændrede det altså ikke på, at nordjyderne var i fuld kontrol over kampen på grund af sin store føring fra første halvleg.

Som minutterne gik hold Aalborg derfor også fast i sin føring med en ni til 10 mål, og da uret viste, at der var 10 minutter tilbage af kampen, var stillingen 29-19.

De sidste 10 minutter fortsatte begge holdene med at sende sine muligheder i mål, og derfor holdt Aalborg også fast i sin 10-måls føring ind til slutfløjtet. Dermed lykkedes det Aalborg Håndbold at holde fast i sin titel som pokalvindere, efter man besejrede TMS Ringsted med 34-24 i finalen.


filippa emilie. Foto: Privatfoto

'Sure mænd' kommenterer på hendes udseende frem for hendes politik

Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især, når Filippa Emilie Vittrup udtaler sig om landbrug, at folk kommenterer på, hvordan hun ser ud.

22-årige Filippa Emilie Vittrup stiller op til det kommende folketingsvalg for Enhedslisten i Nordjyllands Storkreds. Derfor deler hun aktivt ud af sine politiske holdninger på Facebook, TikTok og i medierne.

Men hun oplever, at det ofte ikke er hendes politik, folk i kommentarsporet vil debattere.

- Det er typisk mænd, der kommenterer på, at jeg enten ser ung ud, mine pircinger, mit pandehår, at jeg ser arrogant ud - eller som en skrev, at det kunne være sjovt at sætte strøm til min næsepricing, fortæller Filippa Emilie Vittrup.

Det råber hun nu op om i et Facebook-opslag på sin politiske side, hvor hun opfordrer de 'sure mænd' til at 'holde kæft om hendes udseende'.

- Jeg kan godt finde ud af at skubbe det fra mig, men en gang imellem rammer det mig, at der sidder mennesker, som synes, jeg skal have sådan noget at vide, siger Filippa Emilie Vittrup.

Opråbet er derfor i lige så høj grad skrevet, fordi hun mener, at det kan skade demokratiet:

- Jeg er en hvid kvinde, der har ret meget selvtillid, men jeg kender jo folk, der er politisk aktive på de sociale medier, som er yngre end mig, ser mere alternative ud eller måske er synligt transkønnede. Alle mulige forskellige ting, der gør, at kommentarerne er endnu mere lede, siger den unge folketingskandidat og fortsætter:

- Så når jeg får de kommentarer, bliver jeg bekymret for alle dem i min omgangskreds, som vil få endnu værre kommentarer.

Landbruget er et følsomt emne

Filippa Emilie Vittrup er opvokset på et nedlagt landbrug i Ulsted, men bor nu i Aarhus for at studere.

Interessen for landbruget har dog fulgt hende, og derfor handler mange af hendes politiske holdninger om landbruget.

Og det kan særligt skabe ild i kommetarsporet, når hun udtrykker sin mening om netop det emne, oplever hun:

- Jeg tror, at fordi jeg har pircinger, ligner jeg en, der render rundt på caféer på Nørrebro, og så går de ud fra, at jeg ikke ved noget om den virkelighed, der er i de små byer og på gårdene, siger hun.

Vil ikke ændre sig

Er det ikke en præmis, at ens fremtoning betyder noget i politik?

- Jo, 100 procent. Og især for mig, fordi man læser, den fremtoning, jeg har, som provokerende eller opmærksomhedssøgende. Men jeg kender så mange mennesker, som ligner mig, og vi skal også være repræsenteret, lyder svaret fra Filippa Emilie Vittrup.

Alligevel har de mange kommentarer om hendes udseende sat sit aftryk, og da hun for nylig skulle have taget et billede til sin valgplakat, var overvejelserne mange.

Skulle hun ændre sit hår? Fjerne sine pircinger? Og hvilket tøj skulle hun tage på?

filippa emilie . Foto: Martél Andersen
Filippa Emilie Vitrrup har fået taget dette billede til sin valgplakat. Foto: Martél Andersen

Men hun nægter at ændre på sit udseende, blev hendes konklusion.

- Jeg er bange for at fremstå som en storbytosse, men på samme tid tror jeg aldrig, det bliver bedre, hvis jeg netop ændrer mit udseende, og det så bliver ved med at være de samme typer, der hænger på valgplakaterne, siger Filippa Emilie Vittrup.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.