Kort Nyt

Fanget af butiksdetektiver: Midaldrende kvinder hapser fra supermarkeder

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvordan ser en butikstyv egentlig ud? Fordommene kan være mange, men det er nok de færreste, der forestiller sig en midaldrende kvinde gå rundt og hapse varer.

Ikke desto mindre var det faktisk det, der var tilfældet i weekenden. Ikke bare en, men hele to gange i den forgangne weekend blev midaldrende kvinder taget i butikstyveri. 

Det første tilfælde skete fredag eftermiddag, hvor en butiksdetektiv opdagede et igangværende butikstyveri i SuperBrugsen på Adelgade i Hobro.

Den 40-årige kvindelige tyv, der er fra lokalområdet, havde snuppet varer for 176 kroner og erkendte tyveriet.

Præcis et døgn senere var en anden kvinde på spil i Meny i Støvring. 

Her fangede en butiksdetektiv en 54-årig kvinde, som havde stjålet varer for 568 kroner. Også hun erkendte på stedet.

Begge sager er nu meldt til politiet, fortæller politiassistent ved Nordjyllands Politi Jesper Fredsgaard.

De to mislykkede tyverier vil for begges vedkommende give en plet på straffeattesten. Sagen fra Hobro resulterer i en bøde på 500 kroner, mens sagen fra Støvring giver en bøde på 1200 kroner.

STRAF FOR BUTIKSTYVERI

For butikstyverier gælder de nedenstående retningslinjer for bødestørrelse. Det kan dog have betydning, om der er tale om gentagne tilfælde.

Under 1.000 kr.: Bøde svarende til det dobbelte af det stjålnes værdi, dog mindst 500 kr. Beløbet oprundes til det nærmeste beløb de­leligt med 100 kr.

1.000 kr. – 1.499 kr.: 2.000 kr.

1.500 kr. – 2.999 kr.: 2.500 kr.

3.000 kr. – 3.999 kr.: 3.000 kr.

4.000 kr. – 4.999 kr.: 3.500 kr.

5.000 kr. – 5.999 kr.: 4.000 kr.

6.000 kr. – 6.999 kr.: 4.500 kr.

7.000 kr. – 7.999 kr. 5.000 kr.

Taksterne gælder, når det stjålne er tilbageleveret.

Kilde: Anklagemyndighedens vidensbase

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nu aflyses togafgange også

I nat rammer en ganske kraftig storm Nordjylland, hvor der kan komme vindstød på op til orkanstyrke.

Flere færgeafgange er blevet aflyst tidligere, og nu bliver også togpendlerne ramt.

Banedanmark skriver på X, at der på grund af stormen kun vil køre ét tog i timen mellem Aalborg og Frederikshavn. Det sker fra klokken 23 søndag aften til mandag morgen klokken 7.

De opfordrer også til, at man holder øje med ændringer på Rejseplanen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

32-årig død efter buspåkørsel

Sent lørdag aften blev en 32-årig mand ramt af en bus i det indre Aalborg i krydset mellem Karolinelundsvej og Østerbro.

Længe blev den 32-årige mand meldt i kritisk tilstand, og han blev kørt på sygehuset som traumepatient. Søndag eftermiddag afgik han ved døden, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Mikkel Lousdal, der også fortæller, at de pårørende er underrettet.

Manden kom fra Aalborg, og ulykken med bussen skete klokken 21.55.

Nordjyllands Politi ved dog endnu ikke, hvordan er sket. De har både talt med vidner, chaufføren af bussen, og så har der været en bilinspektør på stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

- Det, vi ved, er, at en bybus påkører en 32-årig mand, der er fodgænger. Han er på kørebanen, da bussen kommer. Han bliver ramt og kommer under den forreste del af bussen, den del foran hjulene, vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen tidligere søndag.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Pirates tabte for tredje gang i træk

Efter en god stime med syv sejre på stribe har pilen i den seneste uge peget i den modsatte retning for Aalborg Pirates.

Søndag tabte nordjyderne for tredje gang i træk i Metal Ligaen, da det blev til et 4-1-nederlag på udebane mod Odense Bulldogs.

Pirates kom bagud i slutningen af første periode, og kort efter den første pause udbyggede værterne føringen. Darien Craighead fik reduceret for Aalborg, men den resterende del af kampen bød på yderligere to scoringer fra Odense uden nordjysk modsvar.

Odense og Aalborg ligger nu side om side i tabellen, hvor fynboerne indtager andenpladsen takket være en bedre målscore.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

White Hawks hentede første sejr i december

Frederikshavn White Hawks fik søndag eftermiddag brudt en kedelig stime, som havde budt på fire nederlag i træk i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.

Hjemme i Frederikshavn lykkedes det høgene at vinde med 4-1 over SønderjyskE, og nordjyderne kunne dermed juble over månedens første sejr.

Mikkel Bertelsen og Jaeden Martin scorede for White Hawks i den sidste del af første periode, mens Anton Stenbakken og Alexander Lunsjö slog sejren fast i slutningen af kampen efter en sønderjysk reducering midt i anden periode.

Frederikshavnerne rykker med sejren op på syvendepladsen i Metal Ligaen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hårde vindstød aflyser flere færgeafgange

Af flere omgange har både DMI og TV 2 Vejr varslet ganske meget vind søndag eftermiddag og aften.

Faktisk varsles der i store dele af Nordjylland om vindstød op til orkanstyrke, og det får nu også Color Line til at aflyse flere afgange til og fra Hirtshals.

Det skriver Color Line på færgevirksomhedens hjemmeside.

I første omgang er der ændrede afgangstider på baggrund af vejrforholdene for afgangene ved middagstid, mens flere senere afgange mellem Hirtshals, Larvik og Kristiansand er aflyst.

Også DFDS skriver på sine hjemmeside, at den både søndag og mandag aflyser sine afgange grundet de hårde vindstød og vejrudsigterne. Selskabet sejler mellem Oslo, Frederikshavn og København.

Senere skriver Fjordline også på sin hjemmeside, at de har aflyst færgeafgange.

Det gør selskabet på flere ruter internt i Norge, men også Hirtshals-Bergen er aflyst, mens færgen mod Stavanger er forsinket.