Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forventer 10.000 daglige besøgende: Europæisk Folkemøde på vej i Mariagerfjord

Direktøren for det Europæiske Folkemøde, Jan Bertelsen, forventer 10.000 daglige besøgende, når folkemødet for første gang afholdes i Mariager 25.-28. august.

Politiske debatter, musikalske indslag og mere end 10.000 daglige besøgende fra hele Europa skal fylde Mariagers gader, når det første Europæiske Folkemøde, Political festival of Europe, skydes i gang 25.-28. august i år. 

- Setuppet er unikt, der er ikke lavet noget lignende før, siger folkemødets direktør, Jan Bertelsen. 

Det er er en stor opgave, men det er spændende

Anna Curley, medhjælper på Jomfrubakken.

Det Europæiske Folkemøde tager udgangspunkt i politiske debatter, hvor aktører fra hele Europa - politikere, debattører, interesseorganisationer og lignende, kan booke sig ind på en stadeplads og afholde en eller flere debatter inden for forskellige temaer.

- Lige nu er vi ved at starte hele folkemødet op, men vi forventer her første år mellem 35-50 stadepladser fordelt i hele byen, siger Jan Bertelsen. 

Jan Bertelsen er ny direktør for det Europæiske folkemøde i Mariager, som løber af stablen 25-28. august i år. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

10.000 besøgende om dagen 

Udover de politiske indslag skal byen summe af liv, madoplevelser og musikalske indslag. Alt sammen tiltag, som skal danne ramme om de fire dage med flere tusinde besøgende. 

- På baggrund af Europabevægelsen, som sidste år lavede et testevent med cirka 3000 besøgende på en dag, så regner vi med at blive cirka 10.000 daglige besøgende her i Mariager, siger Jan Bertelsen.

Det er et fantastisk initiativ

Laila Zaar, bureauchef i Sol og Strand, Øster Hurup og Hals.

Mariager har i dag lidt over 2500 indbyggere, og de mange besøgende vil derfor fylde i bybilledet og kræve en del overnatningsmuligheder, parkeringspladser, forplejning og generel plads. 

- Mariager er stor, og derfor vil vi sagtens kunne have mange flere stadepladser, end vi har planer om det første år, så jeg er sikker på, at Mariager kan rumme det, siger Jan Bertelsen og fortæller, at de har hjælp af folk fra Smukfest til planlægning af for eksempel parkering, overnatning og shuffelbusser.

Ifølge Jan Bertelsen er der stor opbakning blandt de lokale erhvervsdrivende og fra byrådet i Mariagerfjord Kommune. 

- Der er generelt en positiv indstilling - og samtidig vil vi gerne have de lokale så meget med som muligt. Der er ikke kun vores folkemøde, der er vores alle sammens folkemøde, siger han. 

Positive lokale erhvervsdrivende 

Forberedelserne til det Europæiske Folkemøde er allerede i gang. Flere lokale erhvervsdrivende har været et smut forbi folkemødets lokaler i Mariager for at høre mere om, hvad de kan forvente.

- Det er et fantastisk initiativ. Ikke kun for Mariager, men også for hele oplandet, siger Laila Zaar, bureauchef i Sol og Strand, Øster Hurup og Hals. 

Hos Mariager Camping er de også allerede ved at få bookinger ind til de fire dage.

- Jeg håber, det smitter af på byen uden for de fire dage, hvor der er folkemøde, så rigtig mange mennesker kommer til at kende Mariager og alle de her smukke ting, vi har, siger Anni Grønborg Jensen, der ejer Mariager Camping med sin mand.

Lokale erhvervsdrivende får en stor rolle, når 10.000 daglige gæster forventes at ramme Mariager under folkemødet. Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Store ambitioner 

På trods af stor opbakning, er der også spænding blandt de lokale. For det store spørgsmål er, hvordan Mariager bliver klar. 

- Der er store ambitioner, og jeg tænker på alle de mennesker og alt den forplejning. Det er er en stor opgave, men det er spændende, siger Anna Curley, der er medhjælper på Jomfrubakken. 

Hos Sol og Strand tror de, at begivenheden vil vokse år for år. 

- Vi kan lære hele tiden, og så må vi tage den derfra og se, hvad der sker. Men jeg tror helt afgjort på det, siger Laila Zaar. 

Lokation ikke en tilfældighed

Det er ikke tilfældigt, at Mariager er endt som det Europæiske Folkemødes hovedstad. 

- Vi kunne godt have valgt København, Aalborg, Berlin eller Paris, men der sker så meget andet, og så ville det drukne. Nu er jeg selv lige flyttet til området, og Mariager er bare helt fantastisk, siger Jan Bertelsen. 

Det er meningen, at det Europæiske Folkemøde skal være en fast tradition i Mariager de kommende år. 


Foto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix

Her er 10 gode råd før og under et skybrud

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder af regn og lokale skybrud. Læs her, hvad man kan gøre før og under et skybrud for at undgå skader i huset.

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder af regn med risiko for skybrud og lokale oversvømmelser flere steder i landet.

Varslingsperioden begynder klokken 2 natten til mandag, og den udløber mandag aften klokken 22.

I det østlige Nordjylland ser det ud til at blive værst mellem klokken 10 og 15 mandag, hvor der kan falde op til 34 millimeter.

Vandmængder i denne størrelsesorden kan medføre overfyldte kloakker og vandløb og skabe store ødelæggelser i private hjem.

- Vi ser oftest skaderne opstå som følge af indtrængen af vand i kælderen, så derfor skal man huske at løfte sine ejendele op på et underlag, der ikke suger vand, udtaler Jan Graversgaard, der er direktør for Skadeservice, Bygning & Løsøre i Alm. Brand Group, der omfatter forsikringsselskaberne Codan, Alm. Brand og Privatsikring i en pressemeddelelse.

- Vi ser også skader i forbindelse med utætheder i tagkonstruktionen og fyldte tagrender og nedløbsrør. Det kan i sidste ende medføre store skader på både bolig og indbo, hvis man ikke har sikret sig, tilføjer han.

Det kan du gøre

Derfor kommer Forsikringsselskabet Alm. Brand Group med gode råd til, hvordan man kan sikre sig mod et skybrud:

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør. Tjek også, om nedløbs- og gennemløbsbrønde er stoppet til af blade.

  • Løft dine ting mindst 10 centimeter fra kældergulvet og placér alt på et underlag, der ikke suger vand.

  • Opbevar ikke ting i kælderen, der har stor betydning for dig, og som kan tage skade af vandet.

  • Sørg for, at vandet ikke kan trænge ind i huset ved at reparere eventuelle revner eller sprækker i husets vægge eller tag.

  • Brug eventuelt vandsikringstape ved døre og vinduer. Kommer der vand, svulmer tapen op, så vandet ikke kan trænge ind.

  • Har du ikke monteret et højvandslukke, kan du lægge plastik og en tung sandsæk over dine gulvafløb og toilet for at begrænse opstigende kloakvand. Du kan også med fordel montere en vandsikringsprop i gulvafløbet for at undgå opstigende kloakvand.

  • Monter en regnvandsventil på nedløbsrør for at afkoble tagvandet og derved undgå opstigende vand fra gulvafløb. Regnvandsventilen sørger for at vandet føres væk fra din bolig.

Er skaden sket?

Hvis skaden er sket, og vandet er trængt ind i dit hjem, er der stadig en række ting, du kan gøre ifølge forsikringsselskabet.

  • Begræns skaden ved at flytte dine ting så hurtigt som muligt væk fra vandet.

  • Prioritér de ting, der ikke kan erstattes, for eksempel billeder, vigtige papirer eller kunst.

  • Brug gummistøvler og -handsker, når du bevæger dig i vandet. Ved skybrud blandes regnvand ofte med kloakvand. Det kan gøre dig syg, hvis vandet for eksempel kommer i kontakt med en rift på huden.

  • Sørg for at pumpe vandet væk, og fjern fugten ved hjælp af en affugter. Husk at lukke vinduerne, når affugteren kører. Skru ikke op for varmen. Det sætter ekstra gang i bakterievæksten og fremmer skimmelvækst i våde bygningselementer.

  • Meld så hurtigt som muligt skaden til Alm. Brand. Bed også om praktiske instrukser, for eksempel om du selv skal kontakte et bestemt skadeservicefirma.

  • Husk at gemme alle kvitteringer for materielindkøb og håndværkerassistance, og smid ikke ødelagte ting væk, før du har talt med os. Tag billeder eller film de ting, som er blevet ødelagt.


Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

App skal afhjælpe lange ventetider og spotte hudkræft

Fra næste år kan nordjyderne måske få stillet hudkræftdiagnoser ud fra et foto. Det er i hvert i fald, hvad Region Nordjyllands udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen håber på.

- Det er en national aftale, som også har været gennem de danske regioner, og det er Region Hovedstad, der har været tovholder på det. Det, vi kunne nikke ja til den anden dag, var, at vi gerne vil tilslutte os det, såfremt budgettet tillader det, forklarer udvalgsformand Pia Buus Pinstrup (K).

Hvis det bliver til noget, så kan de praktiserende læger sende et billede til en hudspecialist, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er tale om hudkræft.

- Håbet er jo, at vi kan hjælpe de generelt for lange ventetider, konstaterer udvalgsformanden.

Skal afhjælpe ventetiderne

I dag sender man patienterne videre til hudlæger, hvis man er i tvivl, men her er der lange ventetider. TV2 Nord kunne i sidste uge fortælle, at man lige nu skal vente i 38 uger på at komme til hudlæge i Brønderslev kommune, mens man i hele Nordjylland i gennemsnit venter 33 uger.

Malignt melanom (Hel overfladisk modermærkekræft, red.) hører dog under et kræftpakkeforløb, derfor er ventetiden ikke helt så lang her. Alligevel er den stadig for lang ifølge udvalgsformanden.

- Man skulle gerne kunne afhjælpe ventetiderne hos hudlægerne med den her app, da det gerne skulle være muligt at kunne tage hurtigere stilling til, om det er hudkræft eller ej. Samtidig skulle de praktiserende læger gerne kunne få hjælp til at afklare, om det er hudkræft i en større grad ved hjælp af billederne, så man ikke behøver at sende patienterne videre til en hudlæge, pointerer Pia Buus Pinstrup.

Lige nu er det dog ikke mejslet i sten, at man i regionen skal bruge app'en.

- Vi skal have alle partierne med til budgetdelen, derefter skal vi finde ud af, hvor opgaven skal løses. Er det ved speciallægerne eller på sygehuset?. Men løsningen kommer på en eller anden måde, konstaterer udvalgsformanden.


Laust Sørensen (th) og Magnus Krejberg (tv) var tidligt oppe for at høste, da de opdager branden. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Magnus og Laust reddede stuehus fra at brænde ned: - Det er jo det, man gør

To høstmedarbejdere standsede en gårdbrand på Mors i tide, inden den for alvor tog til. Brandvæsnet gav dem et skulderklap - selv er de mere ydmyge om bedriften.

Lørdag morgen startede noget dramatisk ud for de to høstmedarbejdere Laust Sørensen og Magnus Krejberg. 

Fordi klokken kvart i otte opdager Laust Sørensen, at noget ikke er, som det skal være på gården i Outrup på Mors. 

- Jeg kom kørende rundt om huset og kunne se, der stod flammer inde bag vinduet, siger Laust Sørensen, der arbejdede tæt på gården. 

Han fik hurtigt fat i sin kollega Magnus Krejberg, der ankom med en brandslukker men så nemt skulle det dog ikke vise sig at være.

- Jeg kunne hurtigt se, at brandslukkeren ikke slog til, så den kastede vi ind igennem vinduet i stedet for.

- Det var lidt en panik aktion, siger Magnus Krejberg. 

Sådan så det ud lørdag eftermiddag. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

De to høstarbejdere fik hurtigt hentet en drænspuler, som er en traktor med en stor vandtank bagpå. De fik sprøjtet vand ind i ilden gennem vinduet og begrænset dermed branden til køkkenet.

-  Den indeholder 3000 liter vand, så vi havde jo lidt at gøre med, siger Magnus og tilføjer:

- Så var det jo egentlig let nok derfra. 

De to medarbejdere brugte drænspuleren, som kan ses bag dem, til at slukke ilden. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Efter de havde slukket ilden, ringede de 112, der sendte Nordjyllandsberedskab derop. Indsatslederen var imponeret over de to medarbejderes handlekraft. 

- De kan godt klappe sig selv på skulderen. Jeg har sagt til landmanden, at han som minimum bør give morgenmad i dag, indsatsleder Jesper Madsen. 

Han understreger, at flammerne kunne have bredt sig til hele huset, hvis det ikke havde været for de unges hurtige reaktion. Selv er de dog lidt mere ydmyge. 

- Det er jo det, man gør, siger Laust Sørensen. 

- Vi handlede jo bare efter bedste evne. Vi ville have gjort det samme i morgen, hvis det var sket igen, siger Magnus Krejberg.

Selvom det ikke lige frem er hverdag at slukke brande, så er det alligevel noget de to høstarbejder er forberedt på.  

- Vi er jo vant til at handle i sådan nogle situationer igennem høsten – vi skal jo være klar, hvis der går ild i nogen, siger Magnus Krejberg. 

Landmanden, der ejer gården, købte rundstykker til de to helte i løbet af lørdagen. 


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Efter drama og medarbejderflugt: Nu søger redningsstation ny leder

Derudover søger redningsstationen også en fuldtidsansat bådmand/-kvinde til tiltrædelse snarest muligt.

Skagen Redningsstation har fyldt en del i mediebilledet, siden TV2 Nord tilbage i marts kunne fortælle, at seks af de 16 medarbejdere på Skagen Redningsstation kollektivt opsagde arbejdet som redningsmænd.

- Ledelsen har ikke været lydhøre overfor os på redningsstationen, lød det dengang fra talsmanden for den samlede medarbejdergruppe på stationen.

Sidenhen har yderligere to medarbejdere forladt redningsstationen, og der er blevet afholdt krisemøde, da redningsstationen var lukningstruet, og samtidigt var afhængig af andre nærtliggende redningsstationer - heriblandt Hirtshals, som ligger 23 sømil fra netop Skagen.

Noget som chefen for tredje eskadre, Mikael A. J. Bill kaldte 'dybt alvorligt'.

Dog ville han ikke kommentere på, om det var uenigheder mellem de ansatte og ledelsen, der var årsagen bag de mange opsigelser.

- Det er jo en intern sag, så det vil jeg ikke kommentere. Jeg kan dog understrege, at vi tager det dybt alvorligt, og der må ikke herske tvivl om, at vi gør, hvad vi kan for at genetablere beredskabet, sagde Mikael A. J. Bill dengang.

Søger ny stationsleder

Noget tyder dog på, at der kan have været noget om det. I hvert i fald har Skagen Redningsstation nu slået en stationslederstillingen op, som er ledig til besættelse per 1. december i år.

I stillingsopslaget sår der blandt andet, at man som stationsleder er ansvarlig for redningsstationens evne til at opretholde beredskabet, og at man herunder er ansvarlig for udviklingen af redningsstationens medarbejdere samt driftssikkerheden på materiellet.

Derudover søger man fortsat en fuldtidsansat bådmand/-kvinde til tiltrædelse snarest muligt og har også ledige rådigheds- og reservestillinger.

Dårligt arbejdsmiljø

Anders Madsen er en af de medarbejdere, der har sagt op på stationen. Han fortalte til TV2 Nord, at årsagen bag opsigelsen var, at arbejdsmiljøet på Skagen Redningsstation er så dårligt, at han ikke længere kan se sig selv i arbejdet. 

- Det første møde, vi havde med ledelsen om situationen, blev der sagt, at hvis vi ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne vi bare forsvinde. Der har helt klart det holdning, at der ikke var noget at snakke om, og det, synes jeg, er lidt problematisk, lød det dengang fra Anders Madsen.

Også Skagen Fiskeriforening var ude og rette kritik mod redningsstationen.

- Ved de små uheld med grej, der er kørt fast i skruen, kan vi godt vente længe på hjælp – det overlever vi nok. Men i de alvorlige situationer risikerer vi vores liv på grund af noget barnligt fnidder, lød det fra næstformanden i Skagen Fiskeriforening, Jess Wittus Hansen.

Skagen Fiskeriforening var heller ikke alene om at kalde situationen på den lokale redningsstation for uholdbar.

- Sådan som det er jo, det kan vi ikke stå på mål for. De er nødt til at få lavet et beredskab, så vi er dækket af, og det ved jeg godt kommer til at flytte kapacitet, sagde formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne, dengang til TV2 Nord.


Nordjyske kollegaer mindes afdød brandmand

En 64-årig mand er afgik lørdag ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det kunne TV2 fortælle lørdag aften.

Manden var frivillig brandmand, og ulykken skete, da han var på vej ud for at slukke en mindre markbrand. Derfor er det efterfølgende strømmet ind med kondolencer til den afdøde og de efterladte.

Også i Nordjylland har ulykken fyldt meget hos beredskaberne rundt omkring.

"Vi har her til aften fået at vide, at en brandmand fra Højer har betalt den højeste pris og er død under en indsats. Vores tanker går til de efterladte og kollegerne på stationen, som står tilbage med savnet. Æret være hans minde."

Sådan skrev Nordjyllands Beredskab lørdag aften på sine sociale medier.

Flager på halvt

Søndag vælger flere af de nordjyske kollegaer også at mindes brandmanden ved at flage på halvt, blandt andet hos Nordjyllands Beredskab og Falck Hirtshals.

"Der flages i dag på halvt på Falck Hirtshals, til ære og minde for den brandmand, som i går betalte den højeste pris under indsats med slukning af brand i Østjylland. Æret være hans minde. Vore tanker går til de pårørende og kolleger", skriver Falck Hirtshals på Facebook.

Også Nordjyllands Beredskab flager på halvt søndag: