Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gammel nazi-Mercedes har fundet sin plads på museum

Nazilederen Reinhards Heydrichs Mercedes, som oprindelig stod i Klejtrup, blev i tirsdags officielt overdraget til museet.

Den 7. februar kom den gamle Mercedes Benz, der tilhørte en fremstående nazist under Anden Verdenskrig, på plads i sit nye hjem på Egholm Museum ved Roskilde.

Det er ikke en hvilken som helst Mercedes, der er kommet på plads på Egholm Museum ved Roskilde. Nej, det er en bil med lang og blodig historie, og som i mange år har stået i en garage hos Laurits Lauritsen i Klejtrup.

Derfor var det da også en stolt museumsejer, der for nylig kunne byde velkommen til et pressemøde på Egholm Museum og annoncere, at bilen, en Mercedes Benz Cabriolet fra 1938, endelig var på plads.

- Vi har fået en Mercedes, en meget speciel Mercedes, ind på museet. Det er vi rigtig, rigtig glade for, sagde Ole Falck, direktør på Egholm Museum.

Kendte ikke nazi-historie

Og det er med god grund, at inspektøren kan være stolt. Med den smukke gamle bil har museet nemlig fået en væsentlig tilføjelse til sin udstilling af gamle effekter fra Anden Verdenskrig. Bilen tilhørte nemlig den fremstående tyske nazist Reinhard Heydrich, som blev angrebet i bilen at tjekkiske agenter under et attentat i Prag i 1942. Han døde på sygehuset af sine skader få dage senere.

Den historie kendte nordjyske Laurtis Lauritsen dog ikke, da han købte bilen i Skælskør på Sjælland i midten af 1980'erne. Først mange år senere, efter at have brugt 11 år på at restaurere den gamle bil, gik det op for ham, hvem bilen havde tilhørt.

Det har flere gange udmøntet sig i svimlende høje bud på bilen fra interesserede købere, men først nu er den altså blevet solgt - til Egholm Museum.

- Jeg er vældig godt tilpas med, at det er Egholm Museum, der har fået bilen, sagde Laurits Lauritsen ved pressemødet.

Solgt til "museumspris"

Det er dog ikke for at køre i den, at Egholm Museum har erhvervet sig bilen. I stedet har den fået fast plads i udstillingen foran et stort billede af en udbombet tysk by.

- I slutningen af krigen er den blevet kørt til Danmark af to tyske officerer, fordi de hellere ville overgive sig til Montgomery, end de ville overgive sig til russerne, fortæller museumsejer Ole Falck.

Hvad museet har måttet give for at få bilen ind i udstillingen på Sjælland, vil han dog helst ikke ud med.

- Vi har ikke haft midlerne til at betale, hvad bilen egentlig var sat til salg for, men vi har forhandlet og er nået frem til en "museumspris", som vi begge to har været tilfredse med, siger Ole Falck.

TV2 Nord fulgte over en periode Laurits Lauritsen og hans arbejde med at restaurere den gamle Mercedes Benz. Se hele historien i udsendelserne nedenfor.

Afsnit 1:

 

Afsnit 2

 

Afsnit 3

 

211125 Slagter Carlsen Casper Paulsen . Foto: Anna Bjørn / TV2 Nord

Slagter blev udsat for chikane: Nu skærper Folketinget chikane-straf

Foto: Anna Bjørn / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et bredt flertal er blevet enige om, at chikane mod personer, der udfører et lovligt hverv, skal skærpes.

En nordjysk slagter blev bombarderet med blod-, dynamit- og dødningehoved-emojis under billeder af sine børn, modtog falske anmeldelser på trustpilot og der blev lagt AI-genereret indhold med usande påstande om hans butik til offentligt skue på både Facebook og Youtube.

Og han er langt fra den eneste slagter, som har været udsat for chikane og trusler for sit arbejde som slagter. Blandt andet er Slagterens Smørrebrød & Delikatesse på Amager i København flere gange blevet overmalet med ordene 'STOP DRAB' og blevet kaldt mordere.

Politisk ændring

Det har nu fået et bredt flertal i Folketinget til at stemme for at skærpe straffen for chikane mod slagtere.

Allerede i november 2025 gik Justitsministeren ind i sagen om chikane mod den nordjyske slagter Casper Paulsen, og mente, 'at der er behov for ekstra værktøjer både til politiet og i straffeloven overfor dem, der udfører chikane mod dem, der udfører lovlige erhverv,' sagde han dengang til TV2 Nord.

Fremover har Folketinget nu besluttet, at politisk motiveret kriminalitet skal være en skærpende omstændighed.

Derudover bliver det nu nemmere for politiet at flytte demonstrationer væk fra butikker og restauranter, som kunne blive mål for politisk motiveret aktivisme.

Brancheorganisation har kaldt på handling

Det fremgår af en pressemeddelelse fra brancheorganisationen for fødevarevirksomheder, FødevareDanmark, som har efterspurgt en straf for denne type af digital chikane, som små forretninger sjældent har ressourcerne til at kæmpe med.

- Jeg vil gerne rose ministeren og forligspartierne for at tage problemet alvorligt og omsætte ord til handling. Jeg er naturligvis ikke så naiv, at jeg tror, skærpede straffe alene løser problemet med systematisk chikane og trusler, men Folketinget sender nu et klart signal om, at den slags hærværksaktivisme ikke accepteres i et retssamfund, siger Leif Wilson Laustsen, der er direktør i FødevareDanmark.

Hvad den præcise straf for eventuel overtrædelse vil være, fremgår ikke.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.