Håndsrækning til forsamlingshuse i Mariagerfjord Kommune

Forsamlingshuse er særligt hårdt ramt af corona på grund af de mange aflyste arrangementer.

Forsamlingshusene er presset økonomisk på grund af coronanedlukningen og de mange aflyste arrangementer. Men nu er der en økonomisk håndsrækning på vej til forsamlingshusene i Mariagerfjord Kommune.

Kommunens 23 forsamlingshuse får en ekstraordinær økonomisk hjælp på 20.000 kroner til hvert forsamlingshus.

Og det glæder formanden for Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune:

- Forsamlingshusene er i de fleste landsbyer bindeled i stærke fællesskaber og udvalget anerkender den store værdi, som forsamlingshusene har. Vi ønsker at opretholde disse værdier, så det fortsat er attraktivt at bosætte sig i vores landdistrikter. Forhåbentligt kan tilskuddet hjælpe med driften, så de kommer igennem krisen, indtil de igen kan klare sig selv, siger Jane Grøn (S).

Landdistriktsrådet havde i første omgang bevilliget 10.000 kroner til hvert forsamlingshus, da flere forsamlingshuse meldte om likviditetsproblemer, og nu har udvalget for Kultur og Fritid fulgt op med yderligere 10.000 kroner til hvert af kommunens forsamlingshuse.

Normalt gives der årligt et kommunalt tilskud til hvert forsamlingshus på 1.000 kr.


Forsamlingshusene har måtte aflyse de fleste arrangementer det seneste år på grund af coronarestriktionerne. Det gælder også i Valsgård, hvor banko er aflyst på ubestemt tid.
Forsamlingshusene har måtte aflyse de fleste arrangementer det seneste år på grund af coronarestriktionerne. Det gælder også i Valsgård, hvor banko er aflyst på ubestemt tid.

Seneste nyt

fra Nordjylland