Hobro taber til Horsens

Det blev til en sen sejr til AC Horsens, der i 86. minut scorede det afgørende mål til resultatet 3-2 mod Hobro.

Hobro IK kunne onsdag aften tage hjem fra Horsens med et nederlag i bagagen.

Nordjyderne kom ellers bedst ud af første halvleg med en føring på 1-2. Men i anden halvleg formåede hjemmebaneholdet at score to mål – et af dem i 86. minut – og det betød sejr på 3-2 til AC Horsens.

Et af Horsens mål blev scoret af den blot 16-årige Jeppe Kjær, som nu kan kalde sig historiens yngste målscorer i Superligaen.

Sejren sikrer AC Horsens førstepladsen i Superligaens nedrykningspulje 2, mens Hobro ligger nummer tre i gruppen.


Seneste nyt

fra Nordjylland