02:23

Hobros norske angriber scorer igen og igen

Foto: Henning Bagger / Scanpix (Arkivfoto)

Foto: Henning Bagger (Scanpix)

Foto: Henning Bagger (Scanpix)

Foto: Henning Bagger (Scanpix)

1 af 5

Hobro-topscorer drømmer om flere mål

Fra næsten ukendt angriber i Hobro til superligatopscorer. Det er den nye hverdag for den 26-årige angriber Pål Alexander Kirkevold.

Den 26-årige angriber har i efteråret sparket den ene bold i nettet efter den anden. I søndags nettede han for 11. gang i streg, hvilket er ny rekord i superligaen. 

- Det er en stor præstation, som jeg er stolt af. Jeg mærker, at man hjemme i Norge følger med. Det er rigtig sjovt, at se at så mange synes, at det er rigtig sjovt, siger Pål Alexander Kirkevold. 

Kirkevold har scoret 12 af Hobros 18 mål i denne sæson. 

Jeg mærker, at man hjemme i Norge følger med. Det er rigtig sjovt, at se at så mange synes, at det er rigtig sjovt

Pål Alexander Kirkevold, Hobro IK

- Mål kommer i stimmer, men jeg synes, at Pål har så meget substans, at hvis han ikke byder ind med mål, så byder han ind med noget andet til vores spil. Jeg har svært ved at se, at han kommer til at spille mange kampe uden at score mål, lyder det fra Hobros træner Thomas Thomasberg.

  Foto: Henning Bagger (Scanpix)

De mange mål for Hobro i efteråret har gjort den 26-årige norske angriber til et hot navn rundt omkring. Hans kontrakt med Hobro udløber til sommer. Klubben vil gerne forlænge. Kirkevold ser foreløbig tiden an til jul, før der træffes en afgørelse.

  Foto: Henning Bagger (Scanpix)

- Man kan godt føle at hele verden åbner sig med muligheder. Jeg har heldigvis familie og venner, som sørger for, at jeg ikke kommer for højt op. Det er vigtigt, at jeg ikke begynder at tænke for langt frem og ser mig selv i en anden klub, siger den 26-årige Hobro-topscorer.

Vi vil gerne holde på ham så længe som muligt

Thomas Thomasberg, cheftræner, Hobro IK

Træner Thomas Thomasberg erkender, at topscoreren kan være i klubben på lånt tid.

- Jeg er sikker på, at vi nok skal finde ud af noget, hvis det kommer til det, så både han og vi får noget ud af det. Vi vil gerne holde på ham så længe som muligt, siger Thomas Thomasberg.

Pål Alexander Kirkevold i målhumør er vigtig for Hobro søndag, når superligaens nummer 1 og mest scorende hold kommer til Hobro. Kirkevold går efter kamp nummer 12 i træk med scoring, når Hobro skal forsvare femtepladsen i superligaen. 

  Foto: Henning Bagger (Scanpix)