Hold da helt ferie i Nordjylland - Destination aktiv ferie

Nordjylland er lige nu fyldt med turister fra nær og fjern, og højsæsonen er i fuld gang.

Nordjylland er lige nu fyldt med turister fra nær og fjern, og sommerferien er i fuld gang.

En opgørelse fra Visit Nordjylland anslår, at Nordjylland vil få omkring 1,2 millioner overnatninger i juli. Gæsterne er vidt forskellige, og de bruger da også ferien på forskellige måder.

TV2 Nord vil undersøge, hvorfor gæsterne tager til Nordjylland. Den lille sommerserie fokuserer i dag på aktiv ferie i Øster Hurup.

Feriedestination Øster Hurup - Aktiv ferie
Trenden viser, at børn og voksne vil være aktive, når de har ferie. Det er slut med at dase.

Rigtig mange turister vælger at have løbeskoene med, når de skal på ferie.

Det har Øster Hurup Event og Mariagerfjord Kommune taget konsekvensen af. Torsdag har der hele dagen været løbeture i forskellige kategorier for både børn og voksne, og flere hundrede turister var hurtige til at få snøret løbeskoene og deltage i løbearrangementet.

- Det er et dejligt arrangement at være med til. Det er rigtig hyggeligt. Sjovt for børn og sjovt for voksne, siger Lisbeth David Greve, som holder ferie i Øster Hurup.

- Det er sådan et arrangement, der gør at vi gerne kommer igen, fortsætter Lisbeth David Greve, der til daglig bor med sin familie i Aarhus.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland