Type af snegl giver problemer for landmændene.
Mens haveejerene kæmper mod dræbersneglene, er det agersneglene, der mæsker sig i afgrøderne ude på markerne og giver landmændene udfordringer.
- Lige præcis i år forventer vi, at der bliver store problemer, betydelige problemer med agersneglene, lyder det fra planteavlskonsulent hos Agri Nord/LandboNord Bent Jensen.
Det fugtige vejr betyder ekstremt mange agersnegle rundt omkring på mange marker, hvor sneglene er særligt sultne efter landmændenes såsæd.
Og det kan have konsekvenser for afgrødernes afkast.
- Når først sneglen har ædt enten kernen i kornafgrøden eller rapsplanten, efter den spirer frem, har man lidt et eller andet tabt, lyder det fra Mads P. Christensen, der er landmand i Als.
- Man kan se, at der bliver færre rapsplanter pr. kvadratmeter, fortæller han, imens han peger og viser rundt på marken.
Se hele indslaget her:
Et vilkår som landmand
Sidste år oplevede landmanden også, at sneglene tog et ordentligt indhug i omsætningen, og han vil helst ikke have, at det gentager sig.
På opfordring fra sin planteavlskonsulent, er han derfor er han klar til at strø jernsulfat omkring sine afgrøder for at bekæmpe agersneglen.
- Det er i den meget tidlige fase, at problemet er. Det hjælper ikke at komme 14 dage efter, at man har sået. Så er man på bagkant, lyder det fra planteavlskonsulenten Bent Jensen.
En agersnegl lægger omkring 500 æg, der klækkes efter godt 14 dage og få måneder efter kan det gentage sig.
- Det er et vilkår, når man laver landbrug, at der er noget, der er pisseirriterende. Det er også pisseirriterende, at det regner en gang imellem. Det ødelægger også afgrøden, men det må vi jo leve med, slutter landmand Mads P. Christensen.
