Julie kører 46 kilometer for særlig klasse – Snart kan den være sparet væk
Julie Egerton Bisgaard går til dagligt på 2. årgang på Mariagerfjord Gymnasium.
De små gymnasier kan få en økonomisk mavepuster fra årsskiftet. Et særligt tilskud til udkantsgymnasierne står nemlig til at forsvinde, og det kan have store konsekvenser for eleverne.
19-årige Julie Bisgaard er født med autisme og ADHD. Hun bliver hurtigt overstimuleret af mange lyde og har derfor tidligere været nødsaget til at melde sig syg med stress i folkeskolen. Da hun skulle på gymnasium, valgte hun derfor at køre helt fra Ørum ved Viborg til Mariagerfjord Gymnasium for at få undervisning i det der hedder en VHF-klasse.
- Der er mere tid til at få lavet sine lektier i undervisningen. Jeg føler, at man bedre kan lave opgaverne, og man får den ekstra hjælp, som man måske har manglet i folkeskolen, siger Julie Egerton Bisgaard.
VHF-klasser er en treårig uddannelse, der har fokus på at hjælpe unge med diagnoser igennem en gymnasial uddannelse. Der er færre elever i klassen og ekstra pædagoger.
- At have den ekstra tid og de ekstra støttepædagoger har været superrart, siger hun.
Men snart kan klasser som denne være fortid på Mariagerfjord Gymnasium. Store dele af gymnasiernes økonomi beror nemlig på, hvor mange elever de optager, men det faldende antal elever i udkantsområderne gør det svært for gymnasierne økonomisk.
Derfor har udkantsgymnasier under 430 elever modtaget 500.000 kroner ekstra i tilskud. Et midlertidigt tilskud der står til at forsvinde ved årsskiftet.
- Hvis kassen bliver så tom, så bliver vi nødt til at kigge på, hvor vi kan spare henne, og det kan vi desværre her, siger Søren Urup, rektor på Mariagerfjord Gymnasium.
VHF-klasserne har ifølge rektoren altid været underfinansieret, da der ikke fulgte ekstra penge med de elever, der havde brug for den ekstra hjælp. Hvor der i normale gymnasieklasser er plads til 28 elever, er der i mange VHF-klasser kun 12 eller 14.
- Vi er nødt til at finde en anden model, hvor man tager højde for, at der er færre elever, der går på et gymnasie som vores, siger han.
Ministre skal i samråd
Det nordjyske folketingsmedlem for SF, Theresa Berg Andersen er bekymret for udviklingen hos de små gymnasier.
- Det er selvfølgelig dyrere at drive alt i de små byer, men hvis vi vil have en eksistensberettigelse, så skal der selvfølgelig også et særligt tilskud til at redde vores del af landet, siger hun.
Hun frygter, at flere af de helt små gymnasier i Nordjylland ender med at lukke, hvis ikke de får det ekstra tilskud.
- Det kan få store konsekvenser. Det kan betyde, at de unge mennesker bliver nødt til at flytte til de store byer for at læse. Vi har brug for de unge mennesker her, og vi har brug for at give dem den uddannelse. Vi vil gerne have at de bosætter sig her og arbejder her på sigt, så derfor skal der også være uddannelsesmuligheder her i det nordjyske.
Børne- og undervisningsudvalget har kaldt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i samråd på torsdag for at diskutere besparelserne på skole og uddannelsesområdet. Her vil de også komme ind på det midlertidige tilskud til udkantsgymnasierne.
- De skal vide, hvilke konsekvenser der er, ved at man fjerner et midlertidigt tilskud. Konsekvenser der kan betyde, at vores unge mennesker flygter fra de små byer i Nordjylland.
På Mariagerfjord Gymnasium håber rektoren på, at der sker markante ændringer på området.
- Jeg håber, at man får fundet en anden måde at finansiere os på, som sikrer en mere lige finansiering, så vi kan få afviklet denne her udvikling imod et a og et b hold, siger Søren Urup.
Julie Egerton Bisgaard håber ikke at hendes klasse ender med at blive sparet væk. Hun har før prøvet at være på et gymnasium, og det endte ikke godt.
- Jeg kunne ikke være der, ikke engang én dag. Så hvis denne klasse bliver sparet væk, så tør jeg slet ikke tænke på, hvor jeg havner henne, siger hun.