Kampen for at blive forældre: - Jeg græd så meget, at jeg ikke kunne trække vejret
Julie Mønster Tougaard Rasmussen har altid drømt om at få børn.
Julie Mønster Tougaard Rasmussen fra Hobro har altid vidst, at hun gerne ville være mor. Men den positive graviditetstest udeblev, og hun og kæresten Casper Sauer Svanholm kom i fertilitetsbehandling.
Husk, at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv.
Julie Mønster Tougaard Rasmussen har aldrig været i tvivl. Når pigerne i klassen i folkeskolen talte om deres fremtidsdrømme, var der kun en ting, Julie drømte om – nemlig at blive mor.
Derfor var det også med masser af optimisme og sommerfugle i maven, da hun og kæresten Casper Sauer Svanholm i slutningen af 2017 smed præventionen. Nu skulle de være forældre. Troede de.
Men vejen til ønskebarnet viste sig at være mere udfordrende, end de havde forestillet sig. Den positive graviditetstest udeblev – og knuden i maven voksede sig større for hver gang, Julie fik menstruation.
- Det var forfærdeligt. Jeg udviklede nærmest angst for graviditetstests. Hver gang var det et slag, siger hun.
Veninder, som begyndte på projekt baby samme tid som Julie og Casper, begyndte at blive gravide.
Jeg udviklede nærmest angst for graviditetstests. Hver gang var det et slag.
Julie Mønster Tougaard Rasmussen, butikschef
- Så var det ikke særlig sjovt længere, siger Julie Mønster Tougaard Rasmussen.
Hormonbehandlinger og tårer
Under en screening for livsmoderhalskræft nævnte Julie Mønster Tougaard Rasmussen for sin læge, at hun havde forsøgt at blive gravid i et stykke tid uden resultat. Lægen henviste Julie Mønster Tougaard Rasmussen og Casper Sauer Svanholm, der har været kærester i otte år, til fertilitetsbehandling.
Undersøgelser viste, at der ikke var noget galt med det unge par – udover at Julies æggestokke ikke producerede helt lige så mange æg som gennemsnittet. Derfor gik de under kategorien ”uforklarligt barnløse”, ligesom mellem 10 og 15 procent af alle ufrivilligt barnløse.
Fakta om ufrivillig barnløshed
Mellem 10 og 20 procent af alle par vil på et tidspunkt opleve en periode med ufrivillig barnløshed.
Ufrivillig barnløshed defineres som ”ikke opnået graviditet hos par, der har haft regelmæssigt samleje i et år”.
De hyppigste årsager til ufrivillig barnløshed er nedsat sædkvalitet, manglende ægløsning, dårlig passage gennem beskadigede æggeledere, PCOS og endometriose.
I dag påbegynder man ofte udredning og behandling efter 1 års forsøg.
Samlet set vil cirka 70 procent af par, hvor kvinden er under 35 år, opnå at få et barn efter det samlede offentlige behandlingstilbud.
Fertilitetsbehandlingen betød, at Julie skulle sprøjte sig med hormoner. Hormonerne gjorde hende ekstremt træt.
- Jeg følte nærmest, at jeg var et omvandrende plejehjem, siger Julie Mønster Tougaard Rasmussen.
Hun blev insemineret, men uden held. Parret endte i reagensglasbehandling, hvor Julies æg blev befrugtet uden for kroppen og efterfølgende lagt tilbage i livmoderen. Da første reagensglasforsøg gik galt, væltede hendes verden.
- Jeg kunne ikke holde fokus. Jeg måtte holde fri fra arbejde i et par dage. Jeg græd så meget, at jeg ikke kunne trække vejret, siger Julie Mønster Tougaard Rasmussen.
Casper Sauer Svanholm så, hvor hårdt det tog på Julie.
- Til tider har det været lidt voldsomt. Jeg kan godt forstå, at det har været frustrerende, siger han.
Positiv test og nye bekymringer
Ifølge Patienthåndbogen vil cirka 70 procent af par, hvor kvinden er under 35 år, få et barn efter at have været i fertilitetsbehandling i det offentlige.
Og en dag var der da også pludselig to streger på graviditetstesten efter endnu et behandlingsforløb for Julie Mønster Tougaard Rasmussen og Casper Sauer Svanholm.
I graviditetsuge 13 har de stadig svært ved at begribe, at det faktisk er lykkedes.
- Jeg tror ikke helt, jeg har forstået det. Vi har knoklet for at få lov at stå, hvor vi er nu. Det er så uvirkeligt, siger Julie Mønster Tougaard Rasmussen.
Selvom parrets glæde er stor, fylder bekymringerne også meget for især Julie, der flere gange har været tæt på at tilkøbe flere scanninger.
- Abortangsten har fyldt meget og har taget meget af glæden i begyndelsen. Jeg har været hundeangst for, at det lille hjerte skulle stoppe med at slå, siger Julie Mønster Tougaard Rasmussen.
Som ugerne går, bliver frygten for at miste dog lige så stille erstattet af glæde over at skulle være forældre.
- Jeg tror, det er ved at være oppe over, at jeg kan slippe angsten igen – for nu kan jeg se, at maven begynder at vokse, siger Julie Mønster Tougaard Rasmussen med et smil.
