Flammerne tårner sig op.

Byens mænd og svende forsøger at få styr på den voldsomme ild.

Vand fra læderspande bliver kastet på de mange brændende stråtage.

Det vigtigste våben mod ilden er dog ikke vand.

Spærene i de brændende huse bliver forsøgt væltet.

Ved at rive husene ned, kan det måske undgås, at ilden spreder sig yderligere.

Lyden af brand og panik i købstaden Hobro.

Det er vindretningen, som er dommer.

Heldigvis falder det sådan ud, at det ikke er hele byen, der bliver forvandlet til aske.

Men foran Hobro venter en hurdle uden lige i form af de sværeste år i byens historie.

Tjenestepigen

Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard.

Medvirkende til en af de største kriser i Hobros historie.

Hendes præcise alder er der usikkerhed om.

At runde de 20 år når hun i hvert fald ikke.

Hendes navn bliver stavet på forskellige måder, det gik man ikke så meget op i på hendes tid.

Vi skal tilbage til 1813.

Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard er tjenestepige hos en af de mest velhavende købmænd i Hobro ved navn Købmand Mikkelsen.

Hun er født og opvokset i Foulum ved Farsø i en middelstandsfamilie.

For få år siden er hun flyttet til Hobro sammen med faderen efter moderens død.

Faderen har nu en ny kone, og for Ane Cathrine er den eneste mulighed at være i tjeneste hos andre, da hun endnu ikke selv er gift.

Hun er tjenestepige hos Købmand Mikkelsen, efter at hun tidligere har tjent flere andre familier i byen.

Hos Bogbinder Zimmermann stjal hun en gås, men familien valgte ikke at straffe den unge pige.

Nu er hun så hos Købmand Mikkelsen, og bliver igen fristet af muligheden for at tilrane sig noget, der ikke er hendes eget.

- Hun tager noget stof fra Købmand Mikkelsen, og det bliver opdaget, så hun får en ordentlig skideballe, fortæller formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum, Klaus Højbjerg, til TV2 Nord.

Efterfølgende går der panik i Ane Cathrine, da hun frygter at miste sin plads som tjenestepige.

Derfor beslutter hun at starte en brand for at henlede opmærksomheden på noget andet end hendes eget tyveri.

- Hun starter ilden nede i baggården ved et tørvehus. Egentlig ville hun bare sætte ild til en enkelt af Købmand Mikkelsens bygninger, men ilden griber om sig, siger Klaus Højbjerg.

Halvdelen af byen bliver til aske på grund af branden startet af Ane Cathrine.

Brandfælden

Referaterne fra retssagen mod Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard findes stadig i dag.

Derfor kan man meget præcist gengive dele af de dramatiske begivenheder, der fandt sted for mere end 200 år siden.

Da Ane Catrine kommer til byen omkring 1810, står det meget skidt til i Hobro.

I et notat fra den engelske krigsfange, James McDonald, beretter han om en by, hvor alle indbyggerne er stort set ruinerede, da man blandt andet har brugt mange ressourcer på krigstjeneste for fædrelandet, der er i kamp mod England i denne periode.

Man har også haft spanske soldater indkvarteret, hvilket har krævet en hel del af byen.

- Hobro er det allerdårligste blandt det dårlige. Det er en tid i Danmark, hvor ondt bliver værre, og Hobro er et symptom på denne udvikling, siger Klaus Højbjerg.

For at det ikke skal være løgn, har byen faktisk været udsat for flere brande.

I 1812, ved den første brand, brænder en tredjedel af byen,

Året efter er det så Ane Cathrine, der starter flammerne.

Branden i 1813 forvandler en fjerdedel af den oprindelige by til aske. Det svarer til halvdelen af den resterende by, der står tilbage efter den første brand i 1812.

- Den brand, Ane Cathrine starter, er et kolossalt lavpunkt i Hobros historie. Man har sovet i timen, for det er forbudt med stråtag i købstæderne på grund af brandfare, men på grund af fattigdom, har halvdelen af husene det alligevel, siger Klaus Højbjerg.

Det er vinter, da branden raser, og at stå uden tag over hovedet i vinterhalvåret kan være fatalt.

Det er svært at få plads til at genhuse alle.

I perioden efter brandene er Hobro trykket så meget i bund, at myndighederne overvejer, om man helt skal nedlægge byen.

- Det er meget ekstraordinært, at man har en landsdækkende bevidsthed om, hvor katastrofalt det går i Hobro. Driftige folk på landsplan begynder faktisk at samle penge ind til byen, fortæller Klaus Højbjerg.

Byen bliver også fritaget for at betale skat i en 10-årig periode.

Halshugget og brændt

Den unge tjenestepiges brandstiftelse er medvirkende til den store elendighed for Hobro i denne periode.

Efter branden bliver hun pågrebet og afhørt i byretten i Hobro.

Hun erklærer sig skyldig, og fortæller at hendes intentioner på ingen måde har været, at det skulle komme så vidt, at en større del af byen skulle brænde ned.

Efterfølgende fængsles hun i en bygning, på en placering hvor Hobros bibliotek i dag ligger.

Forholdene er dog så kummerlige i arresten, at der er chance for, at hun kan fryse ihjel.

Derfor bliver hun overført til arresten i Randers.

I retssagen bliver hun kendt skyldig i brandstiftelse og dømt til halshugning efterfulgt af brænding på bål.

Pastor Spur fra Hobro forsøger at mildne hendes straf ved at skrive til Kongen. Det kommer der ikke noget ud af.

Generelt er der ikke meget vrede rettet mod den skyldige tjenestepige, til trods for at hun har kastet Hobro ud i en enorm krise.

Flere sympatisere med tjenestepigen, og godtager hendes undskyldning.

Pastor Spur er ikke ene om at mene, at hendes straf er alt for hård.

- Det er meget overraskende, at der ikke er den store blodige hævntørst i Hobro. Det hænger nok sammen med, at hun er en ung pige, og at det samtidig er tydeligt, at hun angrer, forklarer Klaus Højbjerg.

Det er et problem at finde en lokal bøddel, der vil påtage sig opgaven med halshugningen.

I sidste ende lykkes det dog, og i marts 1814, lidt over et år efter brandstiftelsen, bliver Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard halshugget og sidenhen brændt.

Det hele foregår på Brune Bakke, som dengang lå uden for byen.

I dag er der et villakvarter på stedet, og vejen hedder Ane Kathrines Vej.

Medsammensvorne

Der har været flere teorier oppe at vende, i forhold til om den unge tjenestepige har været alene om at antænde ilden.

Flere mener, at der var en "råddent" forhold mellem flere forskellige fraktioner i byen, og at den splid er blevet udnyttet af nogle af indbyggerne.

Derfor har Ane Cathrine sandsynligvis været udsat for manipulation fra flere sider af.

Skrædder-Maren var kendt for tidligere at have haft fat i unge tjenestepiger.

Hun tilhørte selv den mindst velstående del af byens indbyggere.

- I retten fik hun lagt skylden godt og grundigt over på Ane Cathrine, og derfor slap Skrædder-Maren med en bøde, siger Klaus Højbjerg.

Der var også andre ting, som peger i retning af, at Ane Cathrine måske har haft medsammensvorne og er blevet påvirket af andre.

- Ved retssagen forsøger hun at sælge sig selv som ikke alt for godt begavet. Det er måske ikke hende selv, der har fundet på det, fortæller Klaus Højbjerg.

Pilen peger op

Efter flere år med enorm fattigdom vender kurven langsomt for Hobro, da man har lagt lidt afstand til årene med de to brande.

- I 1840'erne og 1850'erne er det Jyllands hurtigst voksende by. Måske faktisk den hurtigst voksende i Danmark. Det er lidt skægt, fordi de fleste byer boomer først, da de får en jernbane, men i Hobro kommer opsvinget inden da, siger Klaus Højbjerg.

Sammenlagt var det omkring halvdelen af byen, der brændte ved de to brænde.

Derfor er der heller ikke mange levn tilbage fra dengang, hvis man i dag går en tur i Hobro.

Byen er blevet moderniseret, men enkelte genstande fra tiden kan dog findes på Hobro Museum.

Byens kirke er også blevet lavet om, men den prædikestol, som er i kirken, er den som Pastor Spur i sin tid også anvendte.

Bjerregaard, gården hvor Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard boede en periode sammen med sin far, ligger også stadig ved Hobro.