Lade fyldt med træ brænder ned
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
En lade fyldt med træ, der kunne være brugt i brændeovnen, er gået op i røg i nærheden af Hadsund.
Onsdag aften udbrød en brand i en firlænget går på Vester Korupvej ved Hadsund.
- Ladebygningen er fritliggende, og fordi den var fyldt op med træ, udvikler branden sig voldsomt, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.
Nordjyllands Beredskab har arbejdet hele aftenen og en del af natten med at sørge for en kontrolleret nedbrænding derude. Heldigvis har der ikke været fare for, at ilden kunne sprede sig, da laden var fritliggende og ikke i forbindelse med huset.
Ifølge vagtchefen er det husets ejer selv, der anmeldt branden. Han fortæller selv, at han havde arbejdet med en vinkelsliber og noget metal i laden, og var derefter gået ind i huset til sin kone. Pludselig kunne de se ild, og derfra gik det hurtigt.
- Vi tænker, at det giver temmelig god mening. Først senere i dag skal det vurderes, om vi ønsker at lave en teknisk undersøgelse for at komme brandårsagen nærmere, siger Thomas Ottesen.