Lokale om muligt CO2-lager: - Det er en udfordring, vi må stå sammen om at få løst
I undergrunden, på grænsen mellem Randers og Mariagerfjord kommuner, leder man efter mulige CO2-lagre.
Larmen er uudholdelig og vibrationerne fra de enorme vibratorplader får det hele til at ryste, når specialister fra COWI, Uppsala og Københavns Universitet og flere andre kigger ned i undergrunden.
- Vi sender vibrationer, trykbølger, ned i undergrunden, som forplanter sig ned i jorden i op til fire kilometer, forklarer Viktor Stender, der er geologistuderende ved Københavns Universitet, som er med til at lede efter CO2-lagre.
Det er langt fra første gang, der bliver ledt efter mulige CO2-lagre i Nordjylland.
Tilbage i 2009 blev der arbejder på et lignende projekt i Jammerbugt Kommune. Dengang mødte idéen massiv modstand.
Nu forsøger man så igen. Denne gang er det i undergrunden på grænsen mellem Randers og Mariagerfjord kommuner, hvor der indtil videre er politisk velvilje.
- Hvis det er attraktivt, så får vi en sag på vores byrådsmøde, så laver vi nogle borgermøder, hvor staten kommer og fortæller, hvad vi gerne vil og i hvilke områder, siger Mogens Jespersen (V), der er borgmester i Mariagerfjord Kommune.
I det sydøstligste hjørne af regionen tager borgerne det også indtil videre med ophøjet ro.
- Den udfordring, vi har med CO2, det er jo noget vi alle sammen må stå sammen om at få løst. Så kan det ikke hjælpe noget, at vi ligesom med vindmøller siger, det skal bare ikke stå her, siger Flemming Rasmussen, der er formand for lokalrådet i Glenstrup, Handest & Holmegård.
Den tidligere lokation i Jammerbugt står stadig på Statens liste over attraktive steder, men Gassum-formationen, som nu bliver undersøgt, kan ifølge undersøgelser indeholde langt mere oplagret CO2.
Ifølge Energistyrelsen er der mere end 65 CO2-lagre over hele kloden.
- Vi er blevet meget mere erfarne i det. Norge har gjort det i ti-femten år. Rapporter og studier peger på, hvordan vi skal håndtere det, siger Henrik Sulsbrück, der er kontorchef i Energistyrelsen.