Onsdag aften sikrede Aalborg Håndbold sig sin 20. sejr i træk i den danske liga, og det var altså ensbetydende med, at aalborgenserne nu kan kalde sig vindere af grundspillet hele seks runder, før det er slut.

Noget, som vakte stor glæde i Aalborg-lejren efter kampen.

- Det er selvfølgelig altid rart, når det går godt, og det er også rart, når det går godt op til Final4 i weekenden. Selvfølgelig giver det en masse selvtillid, så det er vi megaglade for, og vi er spændte på weekenden, fortæller Marinus Munk.

Har sitret i koppen hele januar

Han er en af de få Aalborg-spillere, som ikke var til EM i Boxen, og derfor har han glædet sig meget til at komme i gang med at spille igen.

- Det har sitret i mig hele januar, så det er dejligt at have alle folk tilbage igen, både i træningshallen og også i omklædningen. Det er perfekt, fortæller han.

Derfor glæder han sig også rigtig meget til weekendens Final4, hvor det altså er endnu en titel og endnu en pokal, som er på spil.

- Jeg glæder mig maks til det. Det er megafedt at skulle spille om pokaler, pointerer han.

Skal finde tilbage til den gode form

Men for at det kan lykkes Aalborg at få pokalen med hjem igen, skal holdet lige finde hinanden på ny efter ferien og EM-pausen, fortæller den unge Aalborg-spiller:

- Vi skal selvfølgelig spille sammen nu her. Der er stadig nogle ting, der ikke sidder helt i skabet, så vi skal finde sammen igen på træningsgulvet, og så skal vi finde tilbage til den gode form, som vi var i inden pausen, afslutter han.

Aalborg Håndbold møder ligarivalerne fra GOG i semifinalen, og kampen fløjtes i gang klokken 16. TV2 Nord er til stede ved Final4-stævnet, og du kan derfor finde mere om kampen og efterfølgende reaktioner på vores hjemmeside.

Flere og flere unge mistrives. Men hvorfor? Og hvordan hjælper man bedst den unge? Det skal en ny og omfattende undersøgelse blandt andet hjælpe med at give svar på.

Op mod 35.000 nordjyske elever fra 5. klasse og opad i både folke-, privat- og friskoler er med i undersøgelsen, der kører under navnet 'Bedre for os'. To af dem er Alberte Graven og Mai Busk Yssing fra 8.Q på Midtbyskolen i Brønderslev.

- Jeg synes, det var meget spændende. Og så er det også anonymt, så man kan også komme ud med det, man skal, fortæller Alberte Graven.

Undersøgelsen består i første omgang af et spørgeskema, som er udviklet til at måle mental trivsel. Her spørges eleverne eksempelvis ind til, hvordan man har det med humør og energi, men også hvordan man har det med andre, og om man oplever mobning.

Og det er godt for eleverne, at undersøgelsen bliver foretaget i så stor en skala.

- Så kan man også se, at man ikke er alene om det. At der er flere, der har det på samme måde, som en selv, lyder det fra Mai Busk Yssing.

Selv synes pigerne, at der ikke bliver snakket nok om unges trivsel, og at mange på deres alder ikke taler nok om deres problemer.

Det håber de på, at undersøgelsen kan være med til at sætte mere fokus på.

- Så kan de voksne se, hvordan vi har det og måske få ændret på det, og at de får snakket mere om det med os elever.

Skal lave klogere indsatser

Selvom trivsel blandt børn og unge er noget, som der er forsket meget i, er denne undersøgelse mere tilbundsgående, hvor man håber, at man får et bedre indblik i, hvad trivsel og mistrivsel konkret er, samtidig med at der kommer flere nuancer.

Det fortæller læge, ph.d. og seniorforsker Christina Horsager Pedersen, der er projektansvarlig for 'Bedre for os':

- Undersøgelser peger på, at flere børn og unge mistrives, og at der er flere børn, som bliver henvist til psykiatrien. Og det er klart, at den her undersøgelse blandt andet skal være med til at kortlægge og give et mere klart billede af, hvor mange unge mistrives reelt.

Senere i forløbet vil folkene bag projektet interviewe nogle af de unge, som har været med i undersøgelsen.

Her kan de unge mere frit selv sætte ord på, hvad de mener er mistrivsel og trivsel, med henblik på at få en bedre forståelse af begreberne.

- På lang sigt håber vi at få noget mere viden, så vi kan lave nogle klogere indsatser. Både i forhold til at forebygge det, men også hjælpe de børn, der oplever mistrivsel, fortæller Christina Horsager Pedersen og tilføjer:

- Og så er vi selvfølgelig enormt taknemmelige for alle de børn og unge, der deltager – det har stor værdi, og deres svar er afgørende for, at vi kan få denne viden og blive klogere på, hvad trivsel er.

Det er frem til den 20. april, at spørgeskemaerne vil blive udfyldt. Derefter vil skolerne og kommunerne modtage en overordnet rapport, der vil give dem mulighed for at arbejde med problemstillingen lokalt.

En fuldbyrdet og noget mere dybdegående rapport vil komme i løbet af det næste år.

Parternes forklaringer stod skarpt overfor hinanden i Retten i Aalborg fredag.

Spørgsmålet er, om Kaj Christoffersen blot foretog en dårlig investering – eller om han blev direkte vildledt, da han i 2020 skød én million kroner ind i et proteinpulver-projekt drevet af en ung iværksætter.

Sagen er et civilt søgsmål, hvor Kaj Christoffersen kræver sin million erstattet.

Han mener, at han blev ført bag lyset.

Modparten fastholder, at der var tale om en risikofyldt investering i en idé – og at han ikke havde skyld i, at virksomheden gik konkurs.

Overbevist af potentialet

Det hele begyndte, da 66-årige Kaj Christoffersen fra Støvring blev præsenteret for en forretningsidé om salg af proteinpulver under eget brand.

Ifølge ham blev han overbevist af iværksætterens talegaver og de kunder, han mente allerede var i hus.

– Han virkede overbevisende med sine salgstalenter, og han talte fantastisk godt for det. Derudover præsenterede han mig for adskillige klienter, som han påstod, han allerede havde aftaler med, forklarede Kaj Christoffersen i Retten i Aalborg.

Her stod det hurtigt klart, at netop forståelsen af projektets stade er sagens kerne.

Kaj Christoffersen forklarede, at han gik ind i projektet med den opfattelse, at der allerede var aftaler på plads, og at investeringen skulle bruges til at købe varer hjem, så forretningen kunne komme i gang med det samme.

Den opfattelse deler den sagsøgte iværksætter ikke.

– Jeg sagde til ham, at hvis du skal være med, så koster det en million for ti procent af min idé. Der har aldrig været tale om specifikt, hvad pengene skulle gå til, sagde han i retten.

Ifølge ham købte Kaj sig ind i et potentiale – ikke i en etableret forretning.

“Lukkede kunder” – hvad betyder det?

Et centralt stridspunkt er en liste med 36 “lukkede kunder”, som iværksætteren havde præsenteret for Kaj Christoffersen.

For Kaj Christoffersen betød det kunder, der allerede var indgået aftaler med.

For iværksætteren betød det noget andet.

– Det var potentielle kunder, jeg havde i sigtekornet. Ikke kunder, der allerede var lavet aftaler med, forklarede han i retten.

En revisor var indkaldt som eneste vidne i retten fredag.

Hun deltog i et møde mellem parterne, da aftalen i sin tid blev indgået. I retten forklarede revisoren, at hun forstod begrebet på samme måde som Kaj.

– Der forstår jeg, at det er kunder, man allerede har indgået en aftale med.

Hun advarede samtidig Kaj Christoffersen, fortalte hun.

– Jeg sagde vist, at det var fugle på taget. Det var en lodseddel. Jeg anbefalede ham at få en advokat til at gennemgå det, blandt andet fordi der kun var tale om en række navne på en liste og at bilagene ikke indeholdt hverken aftaler eller kontrakter.

Derudover kan hun huske, at hun til mødet havde været meget uforstående overfor den værdiansættelse, den unge iværksætter havde lavet af sin virksomhed.

- Han havde jo ingenting at vise for det. Det var kun en ide, forklarede revisoren.

Det kunne iværksætteren give hende ret i. Men ikke desto mindre mente han, at ideen var god, og at det i høj grad også var ham og hans viden, Kaj Christoffersen investerede sin million i.

Skudt i sænk af Covid-19

Iværksætteren forklarede, at projektet blev ramt hårdt af coronapandemien.

– Corona kom og kvælede det hele på alle tænkelige måder. Emballagen blev dyr. Proteinpulveret blev dyrt, sagde han.

Ifølge ham lukkede flere potentielle forhandlere ned i perioden, og det gjorde det svært at få projektet op at flyve. Der blev købt varer ind, men en del blev ifølge forklaringen købt for dyrt og kunne ikke sælges videre, før det gik på dato.

Iværksætteren fastholder, at det var en reel forretningsidé, der desværre gik til grunde på grund af pandemien.

– Jeg ærgrer mig rigtig meget over, at Healthi ikke eksisterer i dag. Det kunne være blevet en rigtig god forretning. Også for Kaj Christoffersen, sagde han i retten.

Egen skyld eller vildledning?

Sagsøgtes advokat afviste, at der var tale om svig eller bevidst vildledning.

– Har værdiansættelsen været et skøn? Ja. Kunne sagsøger have undersøgt det nærmere? Ja. Blev han advaret af sin revisor? Ja, det gjorde han, sagde advokaten.

Han fremhævede, at investeringen blev foretaget på trods af advarsler og kaldte Kaj Christoffersens handlemåde for en 'næsten chokerende grad af egen-skyld'.

Samtidig understregede han, at også hans klient har lidt tab.

– Han har set sin drøm lide skibbrud og selv tabt penge. Han har aldrig fået løn og aldrig udbetalt penge til sig selv. Han er blevet sværtet til i medierne. Jeg håber, at hans navn bliver renset, når sagen er slut.

Afgørelsen falder i marts

Retten skal nu tage stilling til, hvad der er mest sandsynligt:

Var der tale om en risikofyldt investering i en uprøvet idé, som kuldsejlede under corona – eller blev projektets stade og kundeaftaler fremstillet mere sikkert, end der var grundlag for?

Sagen er optaget til dom og afgørelsen falder 13. marts.

- Jeg åbner vandhanen og går ud fra, at vandet er rent, og det er det ikke.

Sådan lyder det fra pensionist Hanna Strange. I Visse, hvor hun bor, er nitratindholdet i drikkevandet 550 procent højere end den anbefalede nye grænseværdi, ifølge en analyse fra Greenpeace.

Lige nu er grænsen for nitratindhold i drikkevandet 50 milligram per liter, men det anbefales nu, at grænsen sænkes til 6 milligram per liter grundet risiko for tarmkræft.

- Jeg bliver bekymret for, om jeg bliver syg af det, lyder det fra Hanna Strange.

Ny ekspertgruppe

Mange områder i Nordjylland har høje niveauer af nitrat i drikkevandet. Men det vil en ny ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet lave om på.

- Vi har anbefalet at nedsætte grænseværdien betydeligt for at beskytte befolkningen, fortæller Tina Kold Jensen, professor i miljømedicin og en del af den nye ekspertgruppe, men tilføjer:

- Der er rigtig mange årsager til tarmkræft, og nitrat i drikkevandet er kun en lille del af det, så som individ synes jeg ikke, man skal være bekymret.

Se og hør om bekymringerne i Visse:

Kommune særligt plaget

I Aalborg kommune har man på landsplan de højeste mængder nitrat.

Det skyldes både landbrugets udledning af nitratholdig gødning og kommunens jordforhold.

Derfor har de også allerede fra 2025 haft en målsætning om at rense vandet til en grænseværdi på 15 milligram per liter for nitratindhold.

Til det er der afsat 645 millioner kroner. Men kommunen skal altså finde endnu flere penge, hvis den nye grænseværdi indføres.