En lastbil holder på tværs af motorvejen.
E45 Nordjyske Motorvej er spærret efter rastepladsen Glenshøj Ø i den nordgående retning mod Aalborg.
Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.
Årsagen er, at en lastbil holder på tværs af vejen, og man skal derfor forvente længere rejsetid i løbet af formiddagen.
Der er allerede vejhjælp på stedet, og man forventer, at oprydningen er afsluttet tidligst klokken 8.30.
Vejdirektoratet anbefaler, at man bruger alternative ruter for at komme frem.