På Aalborg Busterminal, vækker billederne af dækkene på busserne forargelse blandt passagerne.

- Det ser ikke godt ud. Det gør det ikke. Det er for dårligt det der, konstaterer John Olesen, da han ser billederne.

- Det ser jo ikke ud som om, at de lige frem er i mega god stand, når man kigger på det her, stemmer Daniel Clifton, i.

- Når jeg ser på de billeder her, så synes jeg, at det er lidt ærgerligt at se, at de kan være så slidte, og stadig godt må køre, konstaterer Kenneth Lohse.

Billederne er taget af dækkene på den bus, der i sidste uges snevejr kørte galt og endte i grøften.

'Det er ikke ulovligt'

Snevejr og glatføre har gennem årene flere gange fået de nordjyske busser på afveje, og særlige regler for bussers dækmønster, kan spille en rolle, mener dækbranchen.

- Jeg står med et dæk her, som de fleste nok kan se, er slidt, hvilket det også er, men det er faktisk ikke ulovligt, påpeger Volker Nitz, der er direktør for Dækbranchen Danmark.

For busser gælder det nemlig, at dækmønsteret blot skal være én millimeter dybt.

- Det er meget muligt, at man har de rigtige dæk på med den rigtige mærkning, med den rigtige gummiblanding til vinterføret, men hvis man kører med nedslidte dæk ind i vinterhalvåret, så har vi et væsentligt dårligere grundlag for at stå fast på vejene, forklarer direktøren.

'Svært at gøre andet'

Hos Nordjyllands Trafikselskab gør billederne af bussens dæk også indtryk.

- Lige umiddelbart så ser det her ikke kønt ud, konstaterer Erik Frederiksen, der er driftschef hos Nordjyllands Trafikselskab.

Ville du føle dig sikker med de her dæk?

- Jeg skal passe på at gøre mig til ekspert i dæk, og derfor vil jeg tage dialogen med vognmanden om de her dæk og sikre mig, at de efterlever reglerne, og hvis ikke de gør det, så skal vi have sikret os, at det kommer til at ske, siger driftschefen.

Som reglerne er nu, følger Nordjyllands Trafikselskab alle de anbefalinger, der er for vinterkørsel.

- Jeg synes, at når man følger eksperternes rådgivning på området, så er det svært at gøre andet, så selvfølgelig tager vi deres sikkerhed alvorligt netop ved at følge den rådgivning, der er på området.

Nyt forslag fra regeringen

Et nyt lovforslag fra regeringen vil dog skærpe kravene for kørsel i sne, sjap og is.

- Vi hilser velkommen at man vil præcisere færdselsloven, så der vil være krav om, at man kører med det der hedder egnede dæk til føret, pointerer Volker Nitz.

Samtidig vil lovforslaget stille nye krav til dybden på dækmønsteret for busser og lastbiler.

På en række ganske almindelige fortov i Skagen, Sæby og Frederikshavn er der nedlagt små firkantede messing-plader mellem de normale fliser og fortov.

Det er de såkaldte snublesten, der er vidnesbyrd om dem, der betalte den højeste pris som ofre for nazisternes forbrydelser under besættelsen.

Nordjyllands Kystmuseum står sammen med Melsen Fonden bag et projekt, hvor der nu er nedlagt syv snublesten i Kommunen – en i Skagen, en i Sæby og fem i Frederikshavn til minde om ofre for nazismen.

Det var den tyske kunstner Günter Demnig, der tilbage i midten af 1990’erne fandt på at lægge snublestenene som markeringer der hvor ofre for nazisterne boede eller sidst var set i live. Siden er der kommet flere end 100.000 snublesten til i en række forskellige europæiske lande.

Det er Nordjyllands Kystmuseum, der har stået bag forslagene til, hvem af ofrene for nazismen i den nuværende Frederikshavn Kommune, der skulle placeres en snublesten for.

- Vi har valgt at fokusere på personer, der har mistet livet under besættelsen – det vil sige fra den niende april 1940 til den femte maj 1945, fortæller formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum Anders Tøttrup Nielsen.  

Disse nordjyder er valgt 

I Frederikshavn er der for eksempel lagt sten til minde om Børge Johannes Fedders, der blev født i 1921 og boede på Gl. Kongevej 20. Han var skibsbygger, men han var også modstandsmand og var en aften i marts 1945 i gang med en våbeninstruktion, der blev afbrudt af en tysk razzia.

Børge Johannes Fedders forsøgte at flygte, men han var i ført en lys cottoncoat og var derfor let at se, selvom det var mørkt. Han blev skudt, da han forsøgte at krydse jernbanen tæt ved sit hjem og døde senere samme nat på sygehuset i Frederikshavn.

Hør mere om Børge herunder:

En af de andre, der er lagt en snublesten for i Frederikshavn er Oluf Henry Pedersen. Han blev født i 1914 og var guldsmed, men desuden modstandsmand i den såkaldte Stokholmkolonnen og blev såret under en ildkamp ved Boleje i nærheden af Lendum i forbindelse med en våbentransport. Han var dog ikke dødeligt såret, men blev af de tyske soldater efterladt uden den nødvendige lægehjælp på marinelazarettet på Bangsbostrand Skole, hvorefter han døde på selve befrielsesdagen den femte maj. 

'Vi må aldrig lade det ske igen'

For Nordjyllands Kystmuseum er håbet med de syv snublesten at gøre historien om besættelsen og nazisternes forbrydelser ekstra nærværende for både borgerne og gæsterne i de nordjyske byer.

- At man kommer i tanke om, at nazismens ofre altså boede de samme steder, som vi gør i dag, og at det kan godt ske igen. Så det er også for at minde os om, at vi aldrig må lade det ske igen, siger formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum Anders Tøttrup Nielsen

På Nordjyllands Kystmuseums hjemmeside kan du læse om alle de syv nordjyder der er lagt snublesten til minde om.

- 6000 kroner betyder meget for mig og min virksomhed, lyder det fra Martin Kristensen.

Han er manden bag virksomheden 'Mk-træskulpturer med motorsav', som blandt andet laver træskulpturer til byer og private hjem.

Hans seneste opgave var at lave en træskulptur i Vrensted for 'Kunsthåndværk I Vrensted'. Her stod der nemlig et gammelt og vissent kastanjetræ, og derfor ville man have en skulptur af stubben i stedet.

Men i forbindelse med arbejdet blev hans stillads til 6000 kroner stjålet, og det fik ham til at efterlyse det i den lokale gruppe på Facebook.

Byen samlede ind

Martin Kristensens opslag fik hurtigt opmærksomhed fra byens borgere. Kort efter kom en borger ham til undsætning med et stillads, han kunne bruge til at gøre figuren færdig.

- Der gik 15-20 minutter, efter jeg lavede opslaget, og det er jo netop, hvad man kan i sådan nogle byer som Vrensted, siger Martin Kristensen.

Udover et leveret stillads modtog han også en besked fra en borger, der spurgte, om han måtte lave en indsamling til nye stilladser.

- På under 24 timer var pengene samlet sammen, og pengene er allerede overført til mig, så jeg kan få købt nye stilladser. Det er jeg meget rørt over, konstaterer han.

5. februar sidste år mistede en 57-årig mand livet på togskinnerne på Thisted Station. Dengang vurderede politiet, at der sandsynligvis var tale om et falduheld og ikke et selvmord.

Havarikommissionen har efterfølgende undersøgt omstændighederne og er kommet frem til samme konklusion, viser en rapport om hændelsen.

- På baggrund af vidneudsagn vurderede Havarikommissionen, at afdøde, med stor sandsynlighed, var alkoholpåvirket på ulykkestidspunktet, skriver Havarikommisionen i rapporten.

Det fremgår af rapporten, at den 57-årige mand, som var fra Aalborg, var ankommet til Thisted Station med bus, og efter 10 minutters ventetid var det planen, at han skulle videre med en anden bus.

På tidspunktet for den ulykkelige hændelse, omkring klokken 19.35, var det ifølge rapporten mørkt, og der var nedbør i form af let sne og slud.

Et lysglimt på sporet

Ulykken skete, da et tog satte i gang klokken 19.35.

- Toget var netop igangsat fra spor 1 på Thisted Station, da lokomotivføreren lige før enden af perronen så et kort lysglimt nede fra sporet. Umiddelbart efter hørte lokomotivføreren et bump og indledte straks en bremsning, skriver Havaristyrelsen i rapporten.

Man vurderer, at det omtalte lysglimt stammer fra den 57-årige mands mobiltelefon, som blev fundet sammen med ham.

Havaristyrelsen vil ikke foretage yderligere undersøgelser i sagen.

- Efter gennemførelse af indledende undersøgelser og evaluering af de tilgængelige data er Havarikommissionen nået til den konklusion, at yderligere undersøgelser ikke vil lede til sikkerhedsanbefalinger af forebyggende karakter, eller vil afdække forhold af væsentlig betydning for jernbanesikkerheden, skriver styrelsen.

Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi kørte klokken 16.25 til en brand på Nr Økse Engvej i Brovst, hvor otte køer var fanget i ilden.

I forbindelse med branden blev borgerne i Arentsminde desuden opfordret til at lukke døre og vinduer.

- Røgfanen ville ikke stige til vejrs, så i stedet drev den mod byen, og derfor tænkte vi, at vi lige så godt kunne tage vores forholdsregler, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.

Det var en bobcat i en lade på adressen, som der var ild i, og det var i laden, at køerne og kalvene stod, og man havde svært ved at rede dem ud af laden på grund af røgen og ilden.

- Derfor er der også en dyrlæge til stede, som skal tilse dyrene, forklarer vagtcheferne.

Beredskabet indsatte desuden røgdykkere til brandslukning og eventuel dyreredning, mens en tankvogn, en lifttender og en autosprøjte også blev tilkaldt som assistance.

- Branden er ved at være under kontrol, men vi skal selvfølgelig være sikker på, at den bliver helt slukket, forklarer vagtchefen, der desuden oplyser, at der ikke er fare for mennesker.

Der var desuden ikke fare for spredning.