Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da Anders flytter, tager hans liv en drejning: Nu koster han millioner

Anders Rytter Munk har fungeret i 22 år til trods. Men den dag, han flytter hjemmefra, går det grueligt galt.

Ligesom de fleste andre 26-årige bor Anders Rytter Munk alene i sin egen lejlighed. Men modsat sine jævnaldrende har han ikke en kæreste, han er ikke i gang med en uddannelse, og han har ikke et job.

For Anders Rytter Munk er ikke som de fleste 26-årige. Hans IQ ligger på 42, og det betyder, at Anders er alderssvarende med en fireårig.

Derfor er der altid to pædagoger til stede i lejligheden over ham. De kommer ned i hans lejlighed, når han skal have mad, når han skal i bad, når han skal gå en tur, eller når han skal sove.

Resten af tiden bruger Anders alene. 

Enten ser han Disney-film, som er hans yndlingsfilm. Eller også bygger han Lego, eller klipper udklip ud af blade, og hænger dem op i hele lejligheden. Både loft, vægge og vinduer er dækket af tusindvis små udklip.

Loftet i Anders' lejlighed er dækket af udklip fra ugeblade.

Et af de udklip er et billede af Anders med TV2 Nords journalist Mogens Jørgensen. De har mødt hinanden før, og derfor har Mogens Jørgensen en stor stjerne hos Anders. 

Det er derfor ham, der interviewer Anders, da TV2 Nord besøger ham i sin lejlighed en dag i juni.

Det er nemlig vigtigt, at Anders er tryg ved situationen.

- Jeg står op klokken 7. Så går jeg i seng klokken 9. Så sover jeg en time. Så går jeg herind og sover en time mere, fortæller Anders om sin hverdag og fortsætter:

- Så ser jeg en film mere. Får en bolle til eftermiddagskaffe. Drikker ikke kaffe. Så går jeg over og ordner vasketøj. Jeg får lidt varm mad til aften. Så går jeg ind i Lego-byen og så ind i menneskeverdenen. Går i seng klokken 21.

Men det er en dyr lejlighed, som Anders har i den lille by Als mellem Øster Hurup og Hadsund.

Den er nemlig et enkeltmandstilbud, og den, og pædagogerne i lejligheden ovenpå, koster hvert år Mariagerfjord Kommune knap 6,3 millioner kroner. 

Lejligheden er nemlig en del af bostedet 'Hvem kan'.

Men om fems til seks uger, skal Anders tvangsflyttes fra den vante lejlighed i Als. Nu har Mariagerfjord Kommune fundet et nyt tilbud til ham i Viborg. 

En flytning som hverken forældre eller bostedet er enige i.

Koster samfundet millioner

Den indsats, som børn og unge som Anders Rytter Munk har brug for, er en stigende udgift for de kommunale kasser, og den statslige kompensation dækker langt fra stigningerne.

I perioden 2018 til 2023 har kommunerne måttet hæve deres budgetter til det specialiserede område med 5,9 milliarder kroner.

Samtidigt er de kun blevet tilført 1,6 milliarder til stigende udgifter, der ligger udover dem, som demografien - altså flere ældre og flere børn - skaber.

Dermed har kommunerne brugt 4,3 milliarder kroner mere, end man er blevet kompenseret. Det viser en ny Momentum-analyse.

Forstå Anders' forløb

Anders Rytter Munk har fra barnsben har været tilknyttet specialskoler og specialtilbud i sin ungdom. Vi giver her en kort overblik over hans liv, som er forløbet forud for TV2 Nords serie om ham.

  • 2004 – 2015 Elev på Skibstedskolen, Læringscenter Himmerland. Her får Anders lov til at blive et ekstra år, fordi han trives godt i skolen

  • 2015 – 2018 Elev på CKU Himmerland i Arden. En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge f.eks. med udviklingshandicap.

  • 2018 2021 Elev på Gaia i Randers. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Anders gennemfører ikke forløbet på Gaia, der vurderer, at Anders har brug for et mere specialiseret tilbud.

  • 09.04.21 Anders indlægges 1. gang på psykiatrisk sygehus.

  • 23.04.21 Flytter ind på bostedet Skivevej i Hobro. Mariagerfjord Kommune opfordrer 1. gang  forældre til at VISO – den nationale videns- specialrådgivningsorganisation bliver involveret i Anders sag.

  • 27.07.21 Flyttes hjem til forældre i Hadsund. De mener, at han er så stærkt påvirket af medicin, at det påvirker hans helbred.

  • 26.08.21 Indlægges igen på psykiatrisk sygehus. Er så udadreagerende, at politiet må tilkaldes for at bistå med indlæggelsen.

  • 07.09.21 Anders udskrives fra psykiatrisk sygehus til Regionstilbuddet Sødisbakke i Mariager.

  • 01.02.22 Flytter ind på botilbuddet hvem kan i Als, hvor han fortsat bor.

  • 17.05.24 Familieretshuset godkender endeligt, at Anders kan tvangsflyttes til botilbuddet Mosetoften i Viborg. Det gennemføres sandsynligvis i september måned 201

Men på trods af de 6,3 millioner kroner, som Mariagerfjord Kommune hvert år poster i indsatsen omkring Anders Rytter Munk, er der ikke mange omkring Anders, der er tilfredse med den situation, han befinder sig i nu.  

Slet ikke Anders' far, Poul Munk.

Og det er der noget, der tyder på, han kan have ret i. For i øjeblikket venter Anders på, om han bliver tiltalt for en lang række anmeldelser om vold begået mod det personale, som hjælper ham i hverdagen.

For når Anders ikke bliver forstået eller er utryg, bliver han udadreagerende. Og det kan godt gå voldsomt for sig.

I et dagbogsnotat fra 16. januar fra Sødisbakke, som er et af de botilbud, Anders har boet på, står der:

'Anders angriber undertegnede ved at tage fat i hans briller og knække dem (...) Anders kradser undertegnede i ansigtet flere steder. Undertegnede har fået mærker omkring øjnene. Anders bliver pacificeret af undertegnet og skubber tilbage. Anders går ind på sit værelse. Hån råber, undertegnede er dum. Han råber, at han er ked af det hele. Anders siger en pivende, kontinuerlig lyd fra sit værelse.'

Men sådan har det ikke altid været.

Normal barndom - konfliktfyldt ungdom

Indtil han er 22 år, har Anders det, der til forveksling ligner en normal barndom for en udviklingshæmmet.

Her bor han sammen med sine forældre i et hus i Hadsund lige ned til vandet. 

- Anders har selvfølgelig haft de udfordringer, han har haft, og han har haft brug for, at der har været nogen her. Men ellers er Anders jo gået ind som en del af familien. Selvfølgelig har vi levet anderledes, fordi der altid skulle være nogen her. På den måde er vi aldrig kommet ud over det at have et børnehavebarn, kan man sige. Men det har jo bare været et livsvilkår, når man får et handicappet barn, fortæller Anders' mor Kirsten Pinstrup Rytter.

Han går på det, der hedder Læringscenter Himmerland, men som i daglig tale kaldes Skibstedskolen. Det er en skole for børn med specielle behov.

TV2 Nord har talt med flere af Anders' tidligere lærere – både på Skibstedskolen og senere på CKU i Arden, hvor han var elev efter folkeskolen. De beskriver ham samstemmende som en tillidsfuld og glad dreng, der fungerer godt socialt, når han føler sig tryg.

Der var ikke ekstra foranstaltninger på Skibstedskolen på grund af Anders.

Hun har fulgt Anders tæt gennem hele hans barndom. På Skibstedskolen er Anders' dagligdag i faste rammer, og han har altid kendte personer omkring sig.

Hver dag, inden han går hjem, organiserer han sit klasselokale. Bøgerne skal helst stå, som de plejer. Så ved Anders, hvordan klasselokalet ser ud til dagen efter, og han ved, hvad han møder ind til.

Det gør ham tryg.

Det gør derfor også stort indtryk på Anders' tidligere skoleleder, når hun får beskrevet hans situation, som den er i dag. For dengang lykkedes Skibstedskolen med at give Anders en meningsfuld hverdag med kendte ansigter og guidning.

- Det skal være fuldstændig ens fra dag til dag nærmest. Og han skal mødes af de samme mennesker hver dag, husker Kirsten Bukkehave.

Og selvom Anders også dengang reagerer, når han er utryg, eksempelvis når der kommer nye børn ind i hans gruppe, husker skolelederen en dreng, der i det store hele er glad.

- Han var jo en glad dreng. Vi sang morgensang hver dag, og der kommer han jo, stiller op og er med. Han blev jo ikke skærmet på den måde, at han ikke kunne være sammen med andre børn, siger skolelederen.

Det begynder da også at gå grueligt galt for Anders, da han første gang skal flytte hjemmefra.

En anden målgruppe

Som 22-årig flytter Anders Rytter Munk hjemmefra. 

Mariagerfjord Kommune har fundet et tilbud til ham på botilbud Skivevej i Hobro, der på overfladen lyder som et perfekt match.

Men ikke lang tid efter, han flytter ind, begynder det at gå galt. For Anders føler sig generet af støj fra de andre beboere, og han reagerer voldsomt på, at han ikke kender personalet.

- Alle aftaler er på plads, inden han flytter ind. Men det, vi oplever i virkeligheden, er, at dagen efter, Anders er flyttet ind, står der to unge mennesker, som han aldrig har mødt, og som vidste ingenting eller meget lidt om Anders. Allerede der begyndte utrygheden, fortæller Anders' far, Poul Munk.

Kirsten Pinstrup Rytter kan slet ikke genkende sin søn i de beskrivelser, der er af ham, siden han flyttede hjemmefra.

Efter få uger på Skivevej er Anders pludselig blevet et kæmpe problem – han slår og er voldsom overfor personalet i afmagt – og de reagerer ved at anvende magt overfor ham. Anders bliver sigtet for adskillige tilfælde af vold.

Ifølge de omfattende sagsakter, som TV2 Nord har fået aktindsigt i viser det sig, at botilbuddet på Skivevej slet ikke er godkendt til at tage sig af Anders.

Det bemærker Socialtilsyn Nord også efter et uanmeldt tilsyn 27. juli 2021. Tilsynet skal nemlig vurdere, om tilbuddet opfylder forskellige kriterier. Et af dem er, hvorvidt tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse.

’Kriteriet vurderes ikke at være godkendt, idet leder oplyser, i redegørelse fremsendt den 8. juli, at der er visiteret borger ind i tilbuddet, som ikke tilhører den godkendte målgruppe. Borgeren er indenfor målgruppen med autismespekterforstyrrelser, hvilket ikke er indenfor den målgruppe, tilbuddet er godkendt til. Denne borger er meget negativt påvirket af stimuli og reagerer herpå med udadreagerende adfærd, hvilket har medført, at der er lavet adskillige magtanvendelser mod denne borger.’

I aktindsigten fremgår Socialtilsynets uanmeldte tilsyn.

Og efter blot cirka 10 uger på Skivevej bliver Anders indlagt på psykiatrisk sygehus i slutningen af august 2021.

Han er nu så udadreagerende, at han bliver fikseret – altså fastspændt til sin seng.

Vold og afmagt

Det bliver starten på en lang periode, hvor Anders flyttes flere gange, bliver udsat for magtanvendelser – og selv bliver sigtet for adskillige tilfælde af vold mod hans pædagoger.

- Det passer overhovedet ikke på det billede, jeg har af min dreng. Anders kan jo ikke tage ansvar for det. Det er blevet hans måde at reagere på, men det er slet ikke Anders' natur. Det er svært at forstå, at det er Anders, der er anklaget i de her sager. Det er jo ikke ham. Det er alle de mennesker, der har været omkring ham, der skulle tage ansvar for, at Anders fik den hjælp, han havde brug for, siger Kirsten Pinstrup Rytter.

Anders har en planche med billeder fra sin barndom til at hænge i sin lejlighed.

I følge en aktindsigt, som TV2 Nord har fået, er anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi lige nu ved at undersøge, om Anders Rytter Munk skal tiltales for 25 tilfælde af vold begået mod de pædagoger, der passer ham i hverdagen.

Selvom både Anders Rytter Munks forældre og kommune er enige om, at Anders' situation i lejligheden i Als, hvor han tilbringer langt størstedelen af sin dag alene, ikke er optimal, stopper enigheden her.

For de er uenige om, hvad der nu skal ske med Anders.

Anders Rytter Munk skal tvangsflyttes her til Mosetoften i Viborg.

Hvad skal vi med Anders?

Mariagerfjord Kommune har fundet et tilbud til ham i Viborg, Mosetoften, som han indenfor fem-seks uger skal tvangsflyttes til.

- I min verden vil det være en katastrofe for Anders. Vi har set det sted, de vil flytte ham til, og hvis han er muret inde nu, så er det sted kun endnu værre, siger Kirsten Pinstrup Rytter.

Omvendt mener Mariagerfjord Kommune, at Mosetoften er det rette tilbud til Anders Rytter Munk.

- Der, hvor Anders bor nu, er faktisk et midlertidigt. Så under alle omstændigheder skal der findes en langtidsholdbar løsning for ham. Vi prøver altid at finde den bedst mulige løsning for borgerne og prøver at undersøge det først, siger Kit Borup, der er chef for social og sundhed i Mariagerfjord Kommune.

Det er ikke kun Anders' forældre, der ikke kan genkende den 26-årige unge mand, der sidder i et botilbud på Als, og som ikke laver andet end at se film og klippe udklip ud.

Der er lang vej fra den dreng, som tidligere skoleleder Kirsten Bukkehave, kan huske fra sin tid på Skibstedskolen.

 I den næste tid kan du følge historien om Anders Rytter Munk på tv2nord.dk.

Se første indslag om Anders Rytter Munk herunder:


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Stjal kobber ved højlys dag - nu øger flere erhvervsdrivende overvågningen

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fire kobberrør forsvandt pludseligt fra en bygning i Sæby. Men tyvene gemte sig ikke bag en hæk - tværtimod skete det et offentligt synligt sted.

Normalt sker et tyveri de steder, hvor ingen kan se det.

Men i Sæby skete et tyveri ved et revisorfirma direkte overfor en Meny-butik og lige ved en offentlig vej.

- Jeg har aldrig lavet en biltælling over, hvor mange biler der kommer i døgnet, men der kommer rigtig, rigtig mange.

Sådan fortæller Peter Berg, der ejer revisorfirmaet, som tyveriet gik udover.

Her ses de to nedløbsrørene, der vender åbent ud til vejen. Foto: TV2 Nord

- Det er offentligt herude omkring, og jeg kan undre mig over, at der ikke er nogen, der lige har set, 'Åh, vi så noget på det og det tidspunkt', fortæller Peter Berg undrende.

Det præcise tidspunkt for tyveriet kender de ikke, men i alt blev fire nedløbsrør af kobber stjålet fra bygningen.

- 250 kroner er dagsprisen på et rør, og da de har taget fire rør, får de cirka 1000 kroner, lyder det fra revisoren.

Preben Madsen har en del kobber i produkthandlen, og det passer han på. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Han må dog selv punge en del mere ud, da han fortæller, at det at erstatte de stjålne rør vil koste 3000-5000 kroner.

Nedløbsrørene havde hængt fredeligt på bygningen i 20 år. Peter Berg har valgt at investere i et fire nye rør, men vil også investere i sikkerhed.

- Jeg sætter kamera op fremme i fremtiden, og så må de jo se, om de tør komme igen, fortæller han.

Se hele indslaget her.

- Der er kameraer her, der og alle vegne

Sæby Produkthandel har også en del kobber på lager. De tager i mod en masse forskellige typer materiale - blandt andet kobber. Skrottet kommer fra både virksomheder og private.

- Vi har jo desværre oplevet, at der er nogen, der har stjålet noget i Frederikshavn og sælger det i Sæby, fortæller produkthandler, Preben Madsen.

Han fortæller dog, at de er opmærksomme på at være en smule kritiske overfor, hvem de tager i mod skrot fra.

- Hvis nu der kommer en håndværker i en firmabil med arbejdstøj på, så er det jo lidt nemmere, men kommer der nu en privat mand med en større mængde, så kan vi godt spørge lidt ind til det. Og så har vi et godt samarbejde med politiet.

Produkthandleren har også sørget for, at der bliver holdt ekstra øje med blandt andet deres kobber.

- Der er kameraer her, der og alle vegne, og det er låst inde om natten, fortæller han.

Men en ting er, at de skal vakse med, hvem de aftager kobber af. De har nemlig selv været udsat for kobbertyverier. I februar mistede de 4-500 kilo kobberledninger til en værdi af 9000 kroner.

En klar opfordring fra politiet

Selvom Preben Madsen i fremtiden vil gøre brug af en digital sikkerhedsløsning, håber han også på noget andet.

- Mit håb kunne jo være, at vi rundt omkring kiggede efter vores nabo. At hvis vi bare opdager et eller andet unormalt, så kender vi alle sammen nummeret til politiet, fortæller han.

Peter Skovbak Pedersen fra Lokalpolitiet i Frederikshavn stemmer i.

- Jeg vil jo rigtig gerne, at folk ringer til os. Jeg forstår godt, at folk kan være i tvivl om, det er noget, som man skal ulejlige os med, men hellere ring en gang for meget end en gang for lidt. Så vil vi hjælpe med at vurdere om, det er noget, vi skal se på.