Dement kvinde fundet i god behold

En 86-årig kvinde fra Mariager blev kort før middag fundet af en hundepatrulje, efter hun ikke var set siden torsdag aften klokken 18.

En 86-årig dement kvinde fra Mariager blev kort før middag fundet af en hundepatrulje i Fjordgade i Mariager - få hundrede meter fra kvindens bopæl.

Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Larsen var kvinden i relativ god behold, da betjentene fandt hende.

Politiet havde ledt efter den 86-årige kvinde, da hun ikke var set siden torsdag aften klokken 18, da hjemmeplejen havde været forbi med mad til hende, og politiet frygtede, at hun strejfede omkring i Mariager og omegn.


Seneste nyt

fra Nordjylland