Rensningsanlæg i Hadsund vil fjerne mikroplast fra spildevand
Selvom slam og affald bliver fjernet, så kan der stadig være partikler i vandet, som slipper med ud i havet. Det skal et nyt filter være med til at ændre på.
Et nyt projekt skal undersøge, hvor meget mikroplast, der er tilbage, når spildevand renses, og om det i højere grad kan fjernes.
På Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund er det nemt at se forskel fra det spildevand, der kommer ind, og det spildevand, der bliver ledt ud i Kattegat, når det er renset. Vandet går fra brunt og grumset til klart og rent.
Men selvom slam og affald bliver fjernet, så kan der stadig være partikler i vandet, som slipper med ud i havet. Partiklerne kaldes mikroplast, og det dækker over partikler, der er under fem millimeter, og som blandt andet kommer fra tøjvask og rester fra bildæk.
- Vi er rent faktisk i tvivl om, hvor meget mikroplast, der er i det rensede vand. Det er vi selvfølgelig meget interesserede i at undersøge, og derefter vil vi gerne være med til at se på, om vi kan fjerne det, siger Søren Erikstrup, der er direktør ved Mariagerfjord Vand.
Mikroplast kan have store miljøkonsekvenser
Rensningsanlægget er et af tre rensningsanlæg, der i uge 9 fik installeret et nyt filter fra firmaet Techras Miljø, der kan fange mere mikroplast end tidligere. Prøverne fra rensningsanlæggene skal i løbet af foråret analyseres af Teknologisk Institut for at se på, hvor meget mikroplast, der opfanges.
Teknologisk Institut har de seneste fem år arbejdet med en ny analysemetode, der kan finde mikroplast og kan skelne mellem forskellige materialetyper for at se på, hvad der kan gøre mest skade i miljøet.
- Før i tiden var vi oppe i millimeter-partikler, før de kunne detekteres. Nu er vi ude i mindre dele, men det kræver et kæmpe arbejde forud for at kunne filtrere. Det er det, vi nu gør i projektet, siger Michelle Lison Rebsdorf, der er projektleder på Teknologisk Institut.
Selvom mikroplast ikke er til at se, så kan det stadig have store konsekvenser for miljøet. Det bliver ikke nedbrudt så nemt som andre partikler, og det kan derfor blive optaget af dyr og mennesker.
- Mikroplast har en negativ virkning på miljøet og på forskellige organismer i miljøet. Det er ikke undersøgt til bunds, men vi ved, at det har en negativ effekt, og det vil vi selvfølgelig gerne undgå. Vi vil derfor gerne reducere miljøbelastningen af mikroplast, siger Michelle Lison Rebsdorf fra Teknologisk Institut.
Spændt på resultater
Det er virksomheden TechRas Miljø fra Silkeborg, der har leveret filteret til de tre rensningsanlæg. Det fungerer som et særligt fint tæppe, der kan fange mikroplastik. Andre filtre fanger makroplastik som for eksempel vatpinde, men mikroplastik har indtil nu været sværere at få fjernet.
- Fokus har tidligere været på, at der ikke løber slam ud, og det kan man også bruge filtret til. Men nu har man fundet ud af, at det også kan bruges til at fjerne mikroplastik, siger Frank B. Rasmussen, der er direktør for TechRas.
Projektet forventes at være afsluttet inden sommerferien, og filtrene kan udbredes til flere rensningsanlæg i Danmark, hvis resultaterne er gode nok. På Mariagerfjord Vand glæder direktør Søren Erikstrup sig til at høre resultaterne:
- Vi synes jo i forvejen, at vi har renset vores spildevand godt. Vi har et meget nyt anlæg, der kører rigtig godt, men det, vi er spændte på, er, hvor stor en effekt, det har at rense det sidste spildevand. Derfor er vi rigtig spændte på det her.