Røveri mod købmand

Købmand på Fyrkildevej i Hobro blev ved 20-tiden mandag aften udsat for væbnet røveri.

En endnu ukendt mand truede sig mandag aften kort før klokken 20 til et pengebeløb, da han kom ind hos købmanden på Fyrkildevej i Hobro.

Nordjyllands Politi oplyser, at manden truede med en pistollignende genstand ekspedienten til at få udleveret penge.

Efter røveriet forsvandt manden i retning mod Lille Rørbæk Kirke, hvor en medgerningsmand var. Han holdt og ventede i en sort VW Golf, og de to stak afsted.

Politiet oplyser, at bilens nummerplader ikke tilhører bilen, hvorfor de må være stjålne.

Nordjyllands Politi modtager gerne henvendelser om sagen, det kan ske på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland