Ryggen mod muren: Hobro har det ene ben i 1. division efter nederlag

Hobro har en enorm opgave foran sig, hvis de også efter sommerferien skal kunne kalde sig Superliga-klub.

Hobro IK har det ene ben i 1. division efter at holdet søndag eftermiddag tabte 0-1 til Vejle på hjemmebane.

Hobro kom forfærdeligt fra start, da forsvarskrumtappen Rasmus Minor måtte bæres fra banen efter kun fem minutters spil. Her endte Vladlen Yurchenkos støvler i ansigtet på Minor, som både blev båret fra banen og efterfølgende hastet på hospitalet.

Den indledning på kampen satte sit præg på resten af halvlegen hvor Vejle satte sig på spillet. Og efter 24 minutters spil indkasserede gæsterne så kampens første - og enlige mål.

Et indlæg fra anfører jacob Schnoop endte i panden på Kjartan Finnbogason, som headede Vejle i front og på sejrskurs.

Hobro-pres ovenpå scoring

Scoringen fik sat gang i hjemmeholdet, der begyndte at opbygge deres spil og presse igen mod Vejle, der var komfortable med deres føring. Presset gav dog ikke payoff - hverken før pausen eller efter hvor det ellers blev til flere chancer for udligning.

Anden halvleg udviklede sig til et intenst opgør med masser af nærkampe. Det resulterede i et gult kort til Hobros Jonas Brix Damborg, som betyder at han er i karantæne til returopgøret - en afgørelse som Hobro vil appellere.

Hør Jonas Brix Damborg fortælle om kampen her:

 

Resten af kampen blev en bølgen frem og tilbage hvor ingen hold kunne spille sig frem til det helt store - samtidig med at de ikke ville satse hele butikken rent defensivt.

Med nederlaget i dag er Hobro tvunget til en sejr i returopgøret næste weekend - en kamp cheftræner Peter Sørensen tror kan vindes:

 

Nedrykning koster 10 millioner

Skulle Hobro trække det korteste strå i returopgøret og rykke ned til 1. division, venter en økonomisk udfordring i størrelsesordenen 10 millioner kroner.

Hør sportschef Jens Hammer Sørensen fortælle mere om den udfordring her:

 

Seneste nyt

fra Nordjylland