Ulykke ved Hobro: Hollandsk bil ramte autoværnet

Ulykken spærrede kortvarigt det ene spor i nordgående retning mellem afkørsel 35 og 36 på motorvej E45.

En hollandsk familie fik sig en slem forskrækkelse, da dens bil var involveret i et mindre færdselsuheld på motorvej E45 ved Hobro torsdag eftermiddag.

Klokken 16.45 kom bilen af endu ukendte årsager ud af kontrol, hvorefter den ramte autoværnet.

Heldgivis kom ingen personer alvorligt til skade.

Det ene spor i nordgående retning mellem afkørsel 35 og 36 var spærret i en lille times tid, mens oprydningsarbejdet foregik.

Det fortæller dagens vagtchef ved Hos Nordjyllands Politi.

- Det gav selvfølgelig noget kø. Men nu er der ryddet helt op igen, og al trafikken bliver nu afviklet helt normalt, siger Torben Larsen.

Nordjyllands Politi kan endnu ikke sige mere om, hvordan ulykken kunne ske.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland