Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter politiets endelige identifikation mangler svaret på, hvorfor skulle Mia slås ihjel

Foto: TV2 Nord

Mia Skadhauge Stevn blev 22 år. To mænd er sigtet for at have dræbt hende. Politiet offentliggjorde lørdag formiddag oplysninger om, at hendes lig er fundet i Dronninglund Storskov.

Den 22-årige sygeplejestuderende Mia Skadhauge Stevn er lørdag formiddag erklæret død. Hvorfor den unge kvinde skulle dø og hvordan, står stadig hen i det uvisse.

Det, der skulle have været en festlig aften og nat i en af landets største festgader, Jomfru Ane Gade, endte fatalt for Mia Skadhauge Stevn. 

Hun blev 22 år.

Her i udkanten af en del af Dronninglund Storskov lå Mia. Det er i det lille område i den 961 hektar store skov, politiet siden torsdag aften har arbejdet intenst i. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mia Skadhauge Stevn blev udsat for en forbrydelse, som meget få endnu ved noget om. To 36-årige mænd er sigtet for drab, men begge nægter sig skyldige. 

Der skulle retmedicinske undersøgelser og DNA-spor til for endelig at kunne fastslå, at det var ligdele af den unge kvinde, som politiet torsdag aften havde fundet i Dronninglund Storskov. 

Tilbage står spørgsmålene, hvorfor skulle den unge nordjyske sygeplejestuderende dø? Og hvordan døde hun?

Lørdag skriver Mia Skadhauge Stevns far følgende på sin Facebookside:

Første weekend uden restriktioner

Nordjyllands Politi kunne lørdag formiddag officielt erklære hende død. 

Præcis en uge efter hun i hjemmet på Hadsundvej i Vejgaard formentlig i lighed med resten af landets unge glædede sig over, at alle coronarestriktioner nu var ophævet, og der igen kunne festes hele natten.

Og det var det, den unge studerende gjorde. Hun festede til den lyse morgen sammen med venner i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Den første weekend i mange måneder uden restriktioner.

Mia Skadhauge Stevn skiltes fra vennerne omkring klokken 06.02 og forlod Jomfru Ane Gade langs Ved Stranden i vestlig retning, det vise sige mod Vesterbro. 

Mia Skadhauge Stevns rute fra Jomfru Ane Gade til Netto på Vesterbro hvor hun sætter sig ind i en mørk personbil. Den stiplede linje indikerer at bilen herefter kørte mod syd, men kort efter ved man ikke, i hvilken retning bilen er kørt. Map: TV2 Nord Created with Datawrapper

Mørk bil samler hende op

Det er en gåde for Nordjyllands Politi, hvorfor den 22-årige Mia Skadhauge ikke som vanligt tog bussen hjem fra Vesterbro, men i stedet hoppede ind i en bil. 

Hun steg ind i en mørk bil tidligt søndag morgen ud for nummer 99 lige uden for Netto.

Blot syv minutter efter hun havde taget afsked med vennerne.

Det var ikke den 22-årige Mia Skadhauge Stevn selv, der fik bilen at standse på Vesterbro i Aalborg tidligt søndag morgen. 

- Det er bilen, der standser, og bilisten, der tager kontakt til hende, lød det fra Frank Olsen, efterforskningsleder ved Nordjyllands Politi tirsdag.

Politiet mener ud fra de oplysninger, de har om Mia Skadhauge Stevn, at det er ganske usædvanligt, at hun ville sætte sig ind i bil for at blive kørt hjem.

Kom aldrig hjem

Bekymringerne om hvad der kunne være hændt den unge kvinde voksede. Også hos politiet.

Nordjyllands Politi appellerede til alle om at kigge eventuelle billeder og videoer på telefonen fra i første omgang Jomfru Ane Gade og Vesterbro i Aalborg igennem - siden blev opfordringen bredt ud til at alle i hele Nordjylland. Politiet vidste ganske enkelt ikke, hvor de skulle lede efter den forsvundne Mia Skadhauge Stevn.

Hun ville ifølge familiens oplysninger til politiet normalt give lyd fra sig, og hun ville give besked, hvis hun ikke kom hjem, men ingen hørte fra hende.

Og hjem kom hun aldrig. 

Grafik: TV2 Nord

Ligdele fundet i skov

Torsdag aften lød meldingen fra politiet, at man havde fundet ligdele i Dronninglund Storskov. 

- Vi er af den opfattelse, det er Mia, lød det fra vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Frank Olsen på pressemødet. 

Det var her i Dronninglund Storskov, liget af Mia blev fundet. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Han fortalte videre, at politiet er af den opfattelse, at Mia er blevet offer for en forbrydelse.

Døgnet før havde Nordjyllands Politi anholdt to mænd på 36 år.

De er sigtet for drab. Der er nedlagt navneforbud i sagen, hvorfor oplysninger om de to ikke offentliggøres. Ej heller hvilken relation de to måtte have til hinanden.

Den ene er lørdag varetægtsfængslet - den anden er løsladt men fortsat sigtet for drab.

Begge nægter sig skyldige. 

Der er et blomsterhav til minde om Mia Skadhauge Stevn på Vesterbro i Aalborg. Foto: Ivan J. Hansen

Politiet siger tak for hjælpen

Det var intens efterforskning oplysninger fra borgere, der førte til at, Nordjyllands Politi kunne anholde de to. 

Politiet modtog nærmest på rekordtid 400 henvendelser fra borgere fra hele Nordjylland, efter opfordringen om at komme med billeder og videoer, der kunne være med til at identificere den bil, Mia steg ind i søndag morgen.

- De har været medvirkende til, at vi hurtigt har kunnet skride til anholdelse. Tak, lød det fra Frank Olsen, Nordjyllands Politi.

Overvågningsbilledet af den bil, som Mia Skadhauge Stevn søndag klokken 06.09 steg ind i på Vesterbro foran Netto. Foto: Nordjyllands Politi

Det er politiets opfattelse, at man efter al sandsynlighed har fundet bilen, som den unge kvinde steg ind i.

Den blev fundet på den ene af de to anholdtes adresse i henholdsvis Østervrå og Flauenskjold. 

Nordjyllands Politi slog onsdag til mod to adresser i henholdsvis Østervrå og Flauenskjold. To mænd blev anholdt. Foto: Mickey Kruse

Sorg og afmagt i hele landet

Hvorvidt de to anholdte var i byen søndag morgen i Aalborg - og der samlede den 22-årige Mia Skadhauge Stevn op i den mørke bil, for derefter at køre hende til Dronninglund Storskov, er uvist. 

Sikkert er det, at der er sorg og afmagt såvel i Mias hjemby Hvalpsund som i resten af landet.

Den unge kvinde, der i 2016 sprang ud som student fra Vesthimmerlands Gymnasium og siden arbejdede i Dagli Brugsen i Hvalpsund og på Friplejehjemmet Hesselvang, har i dag på tragisk vis efterladt spor i hele landet - også hos statsminister Mette Frederiksen.

Malou var også i byen

Alle spørger sig selv, hvorfor skulle den unge sygeplejerskestuderende slås ihjel ?

Malou Hierzmann Minck var selv i byen den lørdag, da Mia Skadhauge Stevn forsvandt.

Og for hende har forbrydelsen mod Mia gjort, at hun bliver mere utryg i forhold til nattelivet.

 - Det er ganske forfærdeligt, når man tror på det bedste i mennesker, og så ender det i noget så brutalt som det her, lød det fra Malou Hierzmann Mick fra Aalborg, der er blandt de mange hundrede nordjyder, der de seneste døgn har tændt lys og lagt blomster foran Netto på Vesterbro, hvor Mia Skadhauge Stevn, senest er set i live.

- Det er egentlig bare i ren respekt for hende og hendes familie, at vi har valgt at ligge blomster i dag, lyder det fra Malou Hierzmann Mick.

Også Lene Johansen fra Farsø har været forbi Vesterbro i Aalborg for at mindes.

- Hvordan kan sådan noget ske? Det kommer tæt på. Det er jo altid noget, der sker andre steder. Pludselig er det her, lyder det fra Lene Johansen, der føler med de efterladte. 

- Det er en hændelse, som berører hele landet, at man går i byen og så ender så galt, så det er en mærkelig følelse at åbne igen, siger daglig leder Lasse Bøgelund fra Club Wolf.

Restauratør: Kunne vi have gjort noget anderledes?

Det var Club Wolf i Jomfru Ane Gade, som Mia Skadhauge Stevn forlod, før hun begav sig mod Vesterbro.

Her er man meget påvirket af det, der er sket.

- Vi tænker selvfølgelig, om der er noget, vi kunne have gjort anderledes - som at lade hende sidde to minutter og få et glas vand, fortæller daglig leder Lasse Bøgelund fra Club Wolf.

Var hun tilfældigt offer ?

Meget tyder på, at Mia Skadhauge Stevn var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da hun efter politiets foreløbige teori blev passet op af en eller flere personer i en mørk bil tidligt søndag morgen på Vesterbro i Aalborg.

Politiet har ikke kunnet hverken be- eller afkræfte, at Mia og den eller de personer i bilen kendte hinanden i forvejen. 

Umiddelbart tyder meget dog på, at Mia Skadhauge Stevn var et tilfældigt offer for en bestialsk forbrydelse.

Stort efterforskningsarbejde

Nordjyllands Politi har trods det, at man nu officielt har erklæret den unge kvinde død - og sigtet to mænd for drabet, et massivt efterforskningsarbejde foran sig.

Politiet arbejder på at kortlægge forløbet før, under og efter og ønsker ikke at udtale sig om detaljer i efterforskningen. 

- Det er et stort hensyn til de pårørende og til at sikre ro omkring vores efterforskning, lød det fredag fra Frank Olsen. 

Mia Skadhauge Stevn forlader her Dronninglund Storskov. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Vicepolitiinspektøren, der selv har arbejdet i døgndrift siden den første efterlysning af den unge kvinde, har dog endnu en appel til offentligheden.

Nemlig fra folk, der har været i Dronninglund Storskov natten mellem mandag og tirsdag.

- Vi har brug for at høre fra eventuelle vidner, der har været i Dronninglund Storskov særligt i tidsrummet fra mandag 7. februar klokken 21.45 og henover midnat til tirsdag 8. februar klokken 5.15

- Ring hellere en gang for meget end en for lidt, understreger Frank Olsen.

Blandt meget af det, som politiet fortsat søger information om, er nemlig en sort Golf.

Sådan ser køretøjet, en sort Golf 2.0 TDI fra 2015 på papegøjeplader, ud. Foto: Nordjyllands Politi

Lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen præciserer den konkrete efterlysning:

- Vi søger efter vidner, der har set denne Golf i Hammer Bakker i tidsrummet fra cirka kl. 06.30 – 07.30 søndag 6. februar, siger han.

På billedet herunder kan man se, hvor det efterlyste køretøj præcist holdt i det pågældende tidsrum.

Foto: Nordjyllands Politi

Ros til politiet for opklaringsarbejde

Politiet har gjort et usædvanligt godt stykke arbejde i den indledende fase af opklaringen af sagen om den 22-årige Mia Skadhauge Stevn i Aalborg.

Det mener to tidligere drabschefer, som TV 2 har talt med.

Bent Isager-Nielsen, der er tidligere drabschef og tidligere leder af Rejseholdet, hæfter sig især ved den tidlige og tydelige kommunikation, der har været fra politiets side om sagen.

- Set herfra er det til UG med kryds og slange. Man har sat en erfaren og troværdig efterforskningsleder til at stå for det. Det giver tryghed, identifikation, og man lytter til, hvad han siger, siger Bent Isager-Nielsen til TV 2.

Han bakkes op af Jens Møller, tidligere vicepolitiinspektør og drabschef i Københavns Politi.

- Kombinationen af videoovervågning og folks hjælp gør, at man kan identificere gerningsmanden relativt hurtigt. Politiet skal også have ros for, at de ikke er stoppet op. De har hele tiden efterlyst og arbejdet med video, og når det har givet noget, har de arbejdet videre.

Det store apparat sat ind

Ifølge Bent Isager-Nielsen kan det være svært at vurdere, hvornår man skal involvere og appellere til pressen i sager som denne.

- Det kan jo være en banal sag om en, der sover en rus ud hos en ven eller selv er stukket af. Men her vurderede man hurtigt, at kvindens profil ikke passede med en, der ville handle sådan, siger Bent Isager-Nielsen til TV2 og tilføjer:

- Politiet gjorde det godt ved hurtigt at sige better safe than sorry og ikke tøve med at sætte det store apparat i gang.

Hjemmeværnet har været talstærkt tilstede i og omkring Dronninglund Storskov de seneste døgn for at hjælpe politiet. Videoen her er fra lørdag eftermiddag. De tekniske undersøgelser er ved at være slut på stedet. Video: Per Frank Paulsen

Efter årelangt smertehelvede: Murer-Brian fejrer ét år med seniorpension

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det sker samtidig med, at ordningen selv fejrer femårs fødselsdag.

Hofter, hænder og led i hele kroppen der gør ondt. Det er hverdagskost for Brian Olsen, der hele sit liv har arbejdet som murer.

Men sidste år lykkedes det ham efter en lang sej kamp endelig at sætte punktum i sagen om, hvorvidt han kunne få tilkendt seniorpension.

- Det er meget sjældent, at jeg nu tager en smertestillende, fordi jeg kan tage de hensyn til min krop, jeg har brugt for, fortæller Brian Olsen.

Antal fultidspersoner med seniorpension fordelt i Nordjylland:

  1. Aalborg - 887

  2. Hjørring - 457

  3. Frederikshavn - 381

  4. Thisted - 339

  5. Mariagerfjord - 299

  6. Jammerbugt - 278

  7. Vesthimmerland -268

  8. Brønderslev - 228

  9. Rebild - 158

  10. Morsø - 138

  11. Læsø - 15

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

En verden til forskel

Brian Olsens psyke led også et gevaldigt knæk på grund af de daglige smerter, men i dag kan både han og kæresten, Lotte Torp Olsen, bedre slappe af i hinandens selskab.

- Når han kommer her, er han bare i meget bedre humør end tidligere. Det betyder rigtig, rigtig meget, at han nu har fået ro på den front, lyder det fra Lotte Torp Olsen.

Se hele indslaget om Brian Olsen og Lotte Torp Olsen her.

Ifølge Gigtforeningen er det knap halvdelen af alle dem, der får tilkendt seniorpension, som døjer med stærke smerter i kroppen eller gigt.

Lotte Torp Olsen, er én af dem, der har gigt, og som i år endelig kan søge ordningen.

- Det trykker psykisk, at jeg går rundt og har ondt hele tiden. Før var det Brian, der var påvirket af det, og nu er det mig. Så det er hårdt, siger hun.

En vej ud af det sidste helvede

I hjemmet har både Brian Olsen og Lotte Torp Olsen støttepuder, hævede sofaer og forhøjede toiletsæder for at få hverdagen til at fungere.

Det sidste, der nu mangler, er, at Lotte Torp Olsen også kan blive godkendt til seniorpension, når hun kan søge til april.

- Det trykker jo psykisk, og påvirker mig meget. Jeg har altid selv kunnet gøre alt, og jeg har aldrig bedt nogle om hjælp. Så det ville betyde meget, fortæller Lotte Torp Olsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mens sommerhusejerne holdt juleferie, gik indbrudstyve på rov i de mennesketomme stuer.

Hvor blev vores is af?

Det kunne sommerhusejere spørge sig selv om, da de låste døren op, og fryseren var ribbet.

Siden slutningen af december har indbrudstyve raseret sommerhusområdet Draget ved Sydthy.

10 anmeldelser om indbrud er det indtil nu blevet til.

Fredag modtog politiet de første anmeldelser, og henover weekenden er antallet vokset.

- Vi formoder, at det er de samme tyveknægte, der er på spil, siger Henrik Jensen, politikommissær ved lokalpolitiet Thisted.

Men tyveknægtene har været i lidt forskelligt humør.

Nogle dage var det berigelsesmotivet, der drev indbrudstyvene, og det var derfor lamper og højtalere, der blev puttet i kurv.

Andre gange var det spiritus, og en enkelt gang var det den søde tand, der skulle tilfredsstilles. Der manglende nemlig is i fryseren, da sommerhusejerne kom hjem.

De mange tyverier har dog ikke ført politiet nærmere en opklaring.

- Vi har ikke særlig meget at gå efter, siger politikommissæren.

Politiet har indsamlet tekniske spor, men modtager gerne tip fra vidner, der måtte have set noget.


Flere end ventet får seniorpension - ni ud af 11 nordjyske kommuner i top

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De nordjyske kommuner scorer højt, når man kigger på, hvor stor en andel seniorpensionisterne udgør af arbejdsstyrken.

- Det betød rigtig meget at få tilkendt seniorpension. Hvis ikke det var sket, så var jeg nok blevet kastet rundt i en mølle af arbejdsprøvning.

Sådan siger Lau Falk, der er en af de knap 30.000 danskere, der er på seniorpension.

Han fik tilkendt pensionen i juni 2020, fordi han ikke længere kunne arbejde som murerarbejdsmand efter mere end 40 år i branchen.

- Jeg kunne næsten ikke få luft til sidst, efter jeg fik dårligt hjerte. Ved et besøg hos lægen fik jeg at vide, at det var slut med at lave hårdt fysisk arbejde, siger Lau Falk.

Det er fem år siden, at seniorpensionen blev indført, og forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl, mener, den har sejret.

- Jeg synes jo, at seniorpensionen har været en succes for nedslidte - især 3Fs medlemmer, siger hun.

Der er store geografiske forskelle, i forhold til hvor og hvor mange der får tilkendt en seniorpension. I Nordjylland er det især borgerne i landkommunerne, der har fået gavn af seniorpensionen.

Ni ud af 11 nordjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet, når man kigger på, hvor stor en andel seniorpensionerne udgør af arbejdsstyrken.

De eneste nordjyske kommuner, der befinder sig enten på eller under landsgennemsnittet er Rebild og Aalborg.

På kortet herunder kan du se, hvor mange i din kommune der er på seniorpension.

Ikke mange kommer fra arbejdsmarkedet

Det er ikke første gang, at det bliver fortalt, at der tildeles flere seniorpensioner, end det var ventet, da man 1. januar 2020 indførte seniorpensionen.

Det har tidligere fået arbejdsgiverorganisationer til at råbe vagt i gevær om, at ordningen er med til at fjerne raske fra arbejdsmarkedet i en tid, hvor der er brug for arbejdskraften.

Men det er ikke tilfældet, lyder det fra forbundssekretæren.

- Statistikken viser, at det kun er fire procent, der kommer fra beskæftigelse, når vi kigger på de af vores medlemmer, der får seniorpensionen tilkendt. Og stort set alle kommer fra offentlig forsørgelse, så det trækker ikke mange ud af det ordinære arbejdsmarked, og de nedslidte får ro på, så de kan bygges op igen, siger Lene Krabbe Dahl.

Modsat 'Arnepensionen' skal der være lægefaglige grunde til, at man bliver tilkendt seniorpensionen, tilføjer forbundssekretæren.

- Og nogle af dem kan glædeligt komme i beskæftigelse igen. Eksempelvis er der et af vores medlemmer, der er begyndt at køre mad ud for madservice nogle timer om ugen, siger Lene Krabbe Dahl.

Medlemmet, som Lene Krabbe Dahl omtaler, er føromtalte Lau Falk fra Fjerritslev. Han kører nu mad ud til ældre 15 timer hver uge.

- Det er godt at komme ud at se lidt andet, så det er meget værd. Men jeg skal også hjem at have benene op, når jeg er færdig med arbejdet, erkender han.

Seniorpension

Det er en betingelse for tilkendelse af seniorpension, at:

  1. personen har højst 6 år til folkepensionsalder,

  2. personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse, og

  3. personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Det er desuden en betingelse, at borgeren opfylder de grundlæggende krav til statsborgerskab, bopæl og bopælstid, som gælder for ret til pension efter lov om social pension.

Seniorpensionsenheden træffer afgørelse om tilkendelse eller afslag på seniorpension. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ikke udelukkende rosenrødt

Det er dog ikke et udelukkende rosenrødt billede, som forbundssekretæren kan tegne af ordningen.

For som det er i dag, er der for mange, der bliver afvist, fordi der ikke bliver indhentet den rette dokumentation, lyder det fra 3F.

- Vi har problemer med tilkendelse, da der bliver ikke hentet de oplysninger, der skal til for at træffe en retvisende afgørelse, siger Lene Krabbe Dahl.

Frygter du, at man vil røre ved seniorpensionen?

- Man kan jo altid frygte det, for jeg tror måske, det er en større succes, end politikerne havde tænkt sig. Men forskellen på Arne- og seniorpensionen er jo, at du kun kan få seniorpension, hvis der er en lægelig begrundelse for at have den. Så jeg håber ikke, de rører ved den, lyder det fra Lene Krabbe Dahl, der slutter:

- Jeg synes, vi har de pensionstiltag, der skal til i dag, og det vil jeg meget gerne opfordre politikerne til at holde fast i. Så vi kipper med flaget til seniorpensionen på dens fødselsdag.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det bliver en kold start på dagen i det nordjyske.

Fra morgenstunden ligger temperaturen omkring eller lige over frysepunktet. Dog vil det føles koldere på grund af en frisk vind fra sydvest.

Vejene kan være glatte. Pas derfor på i trafikken og sæt et par minutter af til at skrabe bilruderne.

Op ad dagen kan temperaturerne komme op omkring 4-6 grader.

Dagen skulle gerne forblive tør, men en grå himmel er, hvad nordjyderne står op til.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Politikere tillader centrum bliver tømt: - Jeg bliver rigtig ked af det

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kommuner skal sige "nej tak", når store butikskæder vil placeres i udkanten af byerne, mener Rikke Ejsenhardt.

Hvad skal der til for at holde liv i de nordjyske bymidter? Spørger man Rikke Ejsenhardt, skal politikerne have en klar strategi.

- Et godt greb er at lave en klar og tydelig plan for, hvilke butikker der må ligge hvor, siger Rikke Ejsenhardt, der er event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.

Svensk billig-mærke truer centrum

Lige nu er hun frustreret over udsigten til, at den svenske tøjbutik Lager 157 med en kommende placering i udkanten af Hjørring vil trække kunderne væk fra Hjørrings midtby.

- Konsekvensen kan blive, at der bliver endnu flere tomme butikker herinde, og så kommer der mindre liv, og midtbyen skal og bør jo være samlingsstedet for os, der bor her, siger Rikke Ejsenhardt.

Lager 157 ligger allerede i Viborg Foto: Bruno Stagsted

Men problematikken gælder langt fra kun den vendsysselske handelsby. Over alt i Nordjylland, ja i Danmark, er detailhandlen i bycentrene presset, mener Rikke Ejsenhardt.

- Vi er jo en rig by på erhverv, sport og kultur, men det er DNA´en og supervigtigt, at der også er et centrum - en midtby.

I Vesthimmerlands Kommune har man været stædige, når det gælder, hvilke forretninger der må ligge hvor, fortæller planchef, Torben Mangaard Frandsen. Foto: Bruno Stagsted

Se indslaget her:

Har været meget stædige

- Man skal ville det. For de her detailbutikker vil rigtig gerne ud og ligge ved en omfartsvej, men hvis man placerer dem derude, så dør centrum. For så kommer man ikke herind, og så er det nethandel, siger Torben Mangaard Frandsen, der er planchef i Vesthimmerlands Kommune.

I kommunen har man kæmpet for at holde butikkerne samlet i Aars midtby. Også selvom det krævede diskussioner med eksempelvis supermarkedet Lidl.

- Her var vi meget stædige, kan man næsten sige, lyder det fra planchefen, når han skal forklare, hvordan man lykkedes med at få Lidl ind til hovedgaden, selv om den helst ville ud til omfartsvejen.

Omsætningen falder i Hjørring midtby

Hjørring Kommune har fået lavet en detailanalyse. Og den taler et tydeligt sprog. Omsætningen i centrum er faldet med 10 procentpoint fra 2010 til 2021. I udkanten omkring Frederikshavnsvej - et såkaldt aflastningsområde - er handlen til gengæld vokset tilsvarende.

Kilde: Erhverv Hjørring

Men politisk mener formanden for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune ikke, der er noget at komme efter.

- Uanset om det er en stor svensk tøjbutik, eller hvad det er, der søger om at komme til Hjørring, hvis man søger om noget, der er inden for den planlægning, der er, så synes jeg faktisk, det er okay, siger Søren Homann (K), formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune. Han understreger, at man samtidig skal have fokus på midtbyen.

Vigtigt for unge og arbejdskraft

Men Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel er uenig i Hjørring Kommunes tilgang:

- Det gør mig ked af det, når de tillader en svensk tøjbutik uden for centrum.

Hun gør opmærksom på, at en velfungerende bymidte ikke kun er til gavn for handelslivet.

- Det er vigtigt, at der er en by, man gider at være i. Det er vigtigt i forhold til bosætning, i forhold til at trække studerende til og i forhold til at tiltrække arbejdskraft.

Fakta om Lager 157

Svenskejet

Ligger flere steder i Danmark - blandt andet i Viborg

Sælger billigt basis tøj