Køen var lang til Retten i Aalborg af folk, der ønskede at følge retssagen mod den tiltalte for mordet på Mia Skadhauge Stevn. Også folk der ikke kendte Mia stod i kø.
Således havde blandt andre to veninder taget turen til Aalborg fra Nordsjælland.
Det fortalte de P4 Nordjylland onsdag morgen forud for anden retsdag.
Her var køen over mulige tilskuere endnu længere end sagens første dag.
- Vi havde ikke planer, og så lød det rigtig spændende at se en retssag personligt. Hvordan retssytstemet virker. Og se ham forklare. Vi syntes, det var en vild historie igår (onsdag, red.), sagde hun til radioen og fortalte, hun havde stået i kø siden midnat.
Altså op mod ni timer.
Det betød, at de på nærmest mulige hold kunne se og høre den tiltaltes udførlige forklaring på parteringen af den 22-årige sygeplejestuderende fra Hvalpsund.
Men det er helt indenfor lovens rammer, selvom de intet forhold har til parterne og ’bare’ vil ’opleve’ sagen.
- Det er simpelthen et grundlæggende princip i den demokratiske retspleje, at det er transparent.
Det siger Birgit Feldtmann, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i strafferet.
I visse ikke-demokratiske lande ser man det ikke, men det er et meget centralt princip i den danske, demokratiske retspleje, at sagerne er offentlige, forklarer juraprofessoren.
Enhver borger kan derfor komme og overvære straffesager.
Nyder at se og høre ondskab
Tidligere har Sandie Westh, der er journalist, men hvis søster blev dræbt af en mand, været stærkt kritisk overfor ’true crime’-bølgen.
Hun har selv erfaret, hvordan pressen har brugt hendes families tragedie til at underholde andre gennem podcastserier som eksempelvis ’Mørkeland’.
Til Kristeligt Dagblad har Svend Andersen, professor emeritus i religionsfilosofi og etik ved Aarhus Universitet, der også er kritisk overfor true crime-genren, sat ord på hvorfor, mennesker er fascinerede af brutale mordsager.
- Ud fra en kristen forståelse er mennesker syndere. Vi er ikke engle, og vi har dunkle sider. Disse sider kommer af og til til udtryk ved, at nogle af os gør frygtelige ting.
- Hos andre kommer det så – heldigvis – kun til udtryk ved, at vi nyder at se og høre andre udføre denne slags ondskab. Men der er noget grundlæggende usympatisk ved, at vi mennesker tilsyneladende har en lyst ved at se den slags, sagde professoren for år tilbage til Kristeligt Dagblad.
Hensynet til Mias familie
Til TV2 Nord siger juraprofessor Birgit Feldtmann dog også, at der ER hensyn at tage, og der kan forekomme begrænsninger.
- Man kan udelukke dele af offentligheden hvis eksempelvis et voldtægstoffer skal udtale sig, forklarer Birgit Feldtmann.
- Ved at overvære straffesager kan man også blive udsat for ret voldsomme ting som i denne konkrete sag, siger hun med henvisning til Mia-sagen.
- Eksempelvis senere hen, når der kommer en retsmediciner som vidne, kan der komme billeder, så vil de billeder ikke blive vist til tilskuere.
Men er der ikke hensyn til de pårørende?
- Ja, det er der selvfølgelig. Det er en balancegang. Men man kan ikke forhindre folk i at overvære en straffesag, men ligesom pressen selv overveje, hvordan man vil bruge de informationer, siger hun.
Dagens retsdag - den tredje - er slut for i dag. Du kan læse hvordan det er foregået i TV2 Nords dækning hér.
