Selvom fjerndrab er sjældne, skete det for Mia

Det var en festlig februar aften i Jomfru Ane Gade den 5. februar 2022. Ligesom utallige andre nætter var den fyldt med ubekymrede, unge mennesker. 

Men da det blev søndag morgen, viste det sig, at det alligevel ikke var en almindelig aften.

Ikke alle unge var vendt hjem.

- Jeg tror, jeg hører om, at der er forsvundet en ung kvinde allerede et par timer efter, det bliver meldt ud, siger Bent Isager, der har været i det danske politi i 44 år. 

Mandag formiddag 6. februar efterlyste Nordjyllands Politi 22-årige Mia Skadhauge Stevn.

- Når der forsvinder et barn eller et ungt menneske, så ved jeg godt, at så kan der være tale om én af de situationer, hvor der er sket en forbrydelse.

Selvom Bent Isager-Nielsen ikke længere er i politiet, følger han fra sidelinjen sager som denne tæt. Han kan ikke lade være. 

Som tidligere politiinspektør, efterforskningschef, drabschef og leder af Rigspolitiets Rejsehold har Bent Isager-Nielsen været med til at opklare utallige forbrydelser.

Men de senere år er der særligt én type forbrydelser, som har optaget ham.

- Generelt falder kriminaliteten. Undtagen på ét område. Og det er drab på kvinder.

- I takt med at kvindedrab bliver ved med at fylde lige så meget, som de altid har gjort - holdt op imod at det samlede antal drab falder, så fylder drab på kvinder rent statistisk mere og mere.

Da Bent Isager-Nielsen hørte om Mia Skadhauge Stevns forsvinden, blev han særligt opmærksom. 

For der var flere alarmklokker, der ringede i den tidligere drabschefs hoved.

Du kan se programmet om drabet på Mia Skadhauge Stevn her eller på TV 2 PLAY.

Mia Skadhauge Stevn blev sidst set i området omkring Vesterbro i Aalborg klokken 06.00, natten mellem 5. og 6. februar efter at have været i Jomfru Ane Gade med sine venner.

Efterlysningerne var flere den skæbnesvangre weekend i februar, hvor også en 21-årig mand forsvandt efter en tur i byen. To måneder senere blev han fundet druknet i Limfjorden.

- Der var jo faktisk to sager, der nåede de landsdækkende medier i de dage. Det var meget tydeligt, at der var to forskellige politistrategier bag, og det var også det rigtige, vurderer Bent Isager-Nielsen.

Mia Skadhauge Stevns forsvinden var af flere årsager særligt alarmerende.

- Den med Mia, den er gal, tænkte jeg. Det har også noget med profilen at gøre og hendes pårørende, der hurtigt kom frem med, hvad hun er for en pige, der normalt passer sine ting og giver lyd fra sig. 

Bent Isager forklarer, at det altid er ud fra "en stor pulje af oplysninger", politiet vurderer sandsynligheden for en forbrydelse.

- Det var tydeligt at se fra mediebilledet, hvor markant og hurtigt Nordjyllands Politi valgte at gå ud.

Nordjyllands Politi indledte en massiv efterforskning, og samtidig var flere hundrede frivillige ude for at lede.

Mandag eftermiddag udsendte Nordjyllands Politi endnu en pressemeddelelse, hvor de understregede alvoren af eftersøgningen: 

Det er klart, at vi meget bekymrende for Mia, da vi ikke har hørt fra hende længe. Vi holder i øjeblikket alle muligheder åbne, og vi efterforsker sagen bredt.

- Politiet prøver selvfølgelig altid at give håb. Men det var klart, for os der kender gamet, at sagen hurtigt blev betragtet som drabsefterforskning. For der var fuld skrue på efterforsknings- og kommunikationsindsatsen, og det var helt afgørende i den her sag, siger Bent Isager-Nielsen.

For offentlighedens hjælp i form af vidneforklaringer og overvågning er helt centrale elementer i efterforskningsarbejdet i denne type sager, forklarer Bent Isager, og understreger, at det skal gå meget hurtigt, inden folk glemmer, eller ting bliver slettet.

- Det er helt, helt afgørende at få efterlyst vidner. Nordjyllands Politi skulle have fat i alle, der havde været i byen. Alle, der kunne have set noget. Alle, der var omkring Borgergade, Vesterbro, indre by den nat i Aalborg. Alle der havde filmet eller taget billeder. Også overvågning fra forretningsindehavere.

Bent Isager-Nielsen kalder en så massiv udmelding et "tveægget sværd", fordi politiet skal håndtere en meget stor mængde materiale.

- Det er en kæmpe organisation, der skal stå klar, når man melder så markant ud.

Kommunikationsindsatsen viste sig at være effektiv. 

Politiet modtog hundredevis af henvendelser, og heriblandt var mindst én afgørende optagelse.

Mandag aften 6. februar skete der noget. Nordjyllands Politi efterlyste en mørk personbil.

Det var denne bil, Mia Skadhauge Stevn sidst blev set stige ind i på Vesterbro i Aalborg.

- I det kæmpe arbejde med al det materiale, politiet modtog, fandt man den helt afgørende sekvens. Det er en videooptagelse i en lidt grynet kvalitet, hvor Mia stiger ind i en mørk bil. Det er noget nær et gennembrud efter min overbevisning, lyder det fra Bent Isager-Nielsen.

Nordjyllands Politi gjorde det klart, at de var stærkt bekymrede:

Vi arbejder ud fra en formodning om, at Mia muligvis er blevet udsat for en forbrydelse.

- Efterforskningen ændrer karakter, og man kunne godt fornemme, at håbet svinder ind, og nu drejer det sig om at finde resterne af Mia, siger Bent Isager-Nielsen. 

At Nordjyllands Politi holdt hyppige pressebriefinger og brugte et bestemt sprog var en klar strategi, lyder det fra den tidligere drabschef.

- Det er en måde at holde gryden i kog. Sagen bliver klart vinklet som en Mia-sag fra start. Man gentager og bruger navnet, og efter min overbevisning skaber det identifikation. 

Efter flere dages intens efterforskning kunne Nordjyllands Politi 9. februar anholde to mænd. De blev begge sigtet for at have slået Mia ihjel. 

Dagen efter blev den ene af de to mænd løsladt. Den anden mand, en 36-årig, varetægtsfængsles i fire uger.

- Indtil da har man kørt det, man kalder en vifteefterforskning, hvor man kører ud ad mange spor, og det skal politiet, forklarer Bent Isager-Nielsen.

Han kalder det "en lovbunden pligt" at undersøge så bredt som muligt.

- Men i takt med, at man lige så roligt sorterer mistænkte og andre vinkler fra, så begynder det hele at samle sig mod én bestemt person, siger Bent Isager-Nielsen.

En anden professionel, som har fulgt efterforskningen på sidelinjen, er Charlotte Kappel.

- Når det drejer sig om helt unge kvinder som Mia, der er først i tyverne, så er det ofte en bestemt type gerningsperson, vi har med at gøre.

Charlotte Kappel er kriminalpsykolog, og har i 17 år arbejdet med profilering af gerningspersoner. I mange år har hun også hjulpet det danske politi. Både i akutte og uopklarede sager. 

Drabet på Mia Skadhauge Stevn kender hun kun fra medierne.

Rent forskningsmæssigt er det muligt at se, hvem der typisk vil stå bag et drab på en ung kvinde på den her måde, forklarer Charlotte Kappel.

Og ved fjerndrab er der nogle særlige karakteristika.

- Når to personer ikke kender hinanden, så er gerningspersonen ofte én, der har nogle psykiske lidelser, problematikker og karakterafvigende træk.

Kriminalpsykologen peger på to persontyper, der kan stå bag så voldsomme forbrydelser.

- Han kan enten være meget højtråbende og larmende. Én man altid hører, når han er i byen eller omgås venner. Omvendt kan det også være én, der fungerer dårligt socialt, og det er ofte en meget stille type, som ikke siger særligt meget.

Fælles for begge typer er, at de vil have karakterafvigende træk eller psykiske lidelser, forklarer Charlotte Kappel.

- Ved fjerndrab er det oftest nogle gerningspersoner, som kommer fra dysfunktionelle familier, hvor der kan være misbrug eller ubehandlede psykiske lidelser involveret.

Kriminalpsykologen vurderer, at der typisk forud for eller op til drabet vil være sket noget i gerningspersonernes liv.

- Det er nogle ting, der er til stede i deres liv inden for cirka seks måneder, men også længere tilbage.

Her er familiehistorikken central.

- Typisk er der tale om forældre, som er ressourcesvage, og simpelthen ikke kan være der og give den stabilitet, et barn har brug for, forklarer Charlotte Kappel.

Han understreger dog, at gerningspersoner i fjerndrab også kan være fra et mere ressourcestærkt hjem, hvor tingene på overfladen kan se fine ud.

Samtidig med at den 36-årige mand blev varetægtsfængslet, efterforskede politiet flere adresser. Blandt andet den sigtedes bopæl i Flauenskjold, et sommerhusområde, Hammer Bakker og Dronninglund Storskov.

- Når en drabsefterforskning kører på fuld skrue, som i den her sag, så involverer den jo stort set alt i den enkelte politikreds, men også mange specialafelinger fra politiet, forklarer Bent Isager-Nielsen.

Sent på aftenen 10. februar indkaldte Nordjyllands Politi til pressemøde. 

Det var deres formodning, at Mia var fundet i Dronninglund Storskov. To dage efter blev det bekræftet. 

- Det arbejde, som går i gang, når politiet begynder at lede målrettet efter lig eller ligdele, det er kæmpestort.

Bent Isager fremhæver, at det kræver mange forskellige kompetencer indenfor politiet. 

Mange ting skal koordineres og afspærres, og samtidig arbejder et stort eftersøgningshold sideløbende med en gruppe politifolk i Aalborg, der efterforsker spor.

- Men også specialuddannede hunde er formentlig blevet tilkaldt fra store dele af landet. Dem vi kalder gruppe-1-hunde, og det er de allerdygtigste politihunde.

4. marts 2022 blev Mia Skadhauge Stevn bisat i Budolfi Kirke i Aalborg. 

Ved flere lejligheder blev den 22-årige kvinde mindet - blandt andet ved fakkeltog omkring Jomfru Ane Gade. 

- Et liv er et liv, og et drab er et drab. Men når det så er sagt, så er det helt indlysende, at der er forskel på offentligheden og mediernes reaktion, siger Bent Isager-Nielsen

Det handler blandt andet om identifikation og typen af drab.

- Fjerndrab er meget sjældne, men utroligt skræmmende. Vi har set det i Mia-sagen og Emilie Meng-sagen.

På baggrund af det tragiske drab iværksatte Aalborg Kommune et samarbejde med nattelivet, NT og grupper af unge med en lang række initiativer, der skal sikre, at unge kan komme trygt hjem fra byen.

Også Charlotte Kappel anerkender frygten for fjerndrabet, fordi det netop kommer “ud af det blå”.

- Det skræmmer rigtig mange af os. Vi er som regel i trygge omgivelser og rammer, vi kender. Og lige pludselig bliver vi taget ud af dem.

- Når vi taler om fjerndrab, er det meget ofte mænd, der dræber kvinder. Og ikke omvendt. Jeg vil sige, at vi er oppe på 95 procent af tilfældene.

Fjerndrabene er svære at forebygge, men Charlotte Kappel peger på en række forholdsregler, man kan tage for at eliminere risikoen.

- Det er aldrig at tage med fremmede op at køre, for vi ved ikke, hvem der befinder sig ude på de her tidspunkter - specielt hvis det er i bylivet. Og så altid være sammen med andre.

Kriminalpsykologen kan godt forstå, at "det kan virke frustrerende".

- Den her type gerningsperson har ikke ret til at tage den her frihed fra unge kvinder på den måde. 

Risikoen for at blive dræbt som kvinde af nogle, vi kender, er langt større, siger Charlotte Kappel.

- Det er nogle helt andre ting, vi skal frygte i hverdagen, og det er mere den, vi bor sammen med. Og det er ikke for at skabe frygt, men generelt så er partnerdrabet langt mere typisk.

For hvert fjerndrab, bliver 10 kvinder slået ihjel af en (eks)partner.

Om morgenen 29. marts 2023 fik offentligheden kendskab til, hvad anklagemyndigheden formoder foregik i skæbnesvangre timer, hvor Mia Skadhauge Stevn blev dræbt.

Tiltalen mod den 37-årige går på både voldtægt og drab og siden usømmelig omgang med liget. Han har udsat hende for "betydelig lemlæstelse," lyder det.

- Jeg har læst mange anklageskrifter i mit liv. Jeg hæfter mig ved, at det her anklageskrift er usædvanlig detaljeret, lyder det fra Bent Isager-Nielsen.

Ifølge politiets anklageskrift har den 37-årige mand efter drabet parteret den unge pige i sin private bolig i Flauenskjold.

- Det er især graden af detaljer omkring, hvad tiltalte har gjort. De seksuelle elementer er ret udpenslede, og det tyder på, at der må være én eller anden forklaring fra ham.

Efter drabet forsøgte den tiltalte af skille sig af med ligdelene ved at sprede dem i et større område i Dronninglund Storskov.

- Jeg hæfter mig også ved det meget specifikke antal parterede ligdele, hvor det af anklageskriftet fremgår, at han parterede liget i mindst 231 dele. Det er meget detaljeret, siger Bent Isager-Nielsen.

Han har sine formodninger om årsagen til detaljegraden, men ønsker ikke at uddybe det inden retssagen.

- Det vi også ser oftere og oftere i den her type sager er, at gerningsmændene parterer liget for at skille sig af med det. For mange gerningsmænd ved jo fra politiserier, andre sager og Netflix, at liget ofte er akilleshælen for en morder.

Det har taget et år, før anklageskriftet lå klar, og det er ifølge Bent Isager-Nielsen helt normalt, fordi det skal være "fuldstændig gennemarbejdet" for både offer og tiltaltes skyld og for retssikkerheden.

Han fremhæver, at ved særligt voldsomme og aparte drab som dette, har politiet med stor sandsynlighed kigget på gerningsmandens historik.

- Er det en enlig svale, eller er han en serieforbryder? Det er noget af det, politiet sammen med meget andet vil have kigget på.

TV2 Nord har tidligere fortalt, hvordan den tiltalte er dømt for blufærdighedskrænkelse og for at klippe bremserørene over på en ekskærestes bil.

Sideløbende med politiets efterforskning, er den tiltalte blevet mentalundersøgt - noget der kører i sit helt eget system, forklarer Bent Isager-Nielsen.

- Det helt store spørgsmål med mentalerklæringen er at finde ud af, om den tiltalte er "tilregnelig", som der står i straffeloven. 

- For man skal være tilregnelig, efter dansk lov for at blive straffet.

Den forhenværende leder af Rigspolitiets Rejsehold peger på, at der normalt skal mere end ét drab til for at få livsvarigt fængsel. Men der er undtagelser.

- Drabet på Kim Wall er et eksempel. Så hele strafspørgsmålet vil jeg også følge med stor interesse, når retssagen begynder, siger Bent Isager-Nielsen.

Første officielle retsdag er 7. juni. Der er afsat ni retsdage i alt.

- Jeg ved jo, at medierne nogle gange får kritik for at beskæftige sig for meget med en sag, og det kan selvfølgelig på et tidspunkt balancere til den forkerte side, siger Bent Isager-Nielsen.

Drabet på Mia Skadhauge Stevn har været dækket intenst af lokale såvel som nationale medier.

- Men omvendt er der jo også en slags offentlig terapi i at få talt om det. Jeg ved jo fra bekendte og min omgangskreds i Nordjylland, hvor meget det her har fyldt.

Heller ikke Charlotte Kappel mener, at der kan komme for meget fokus på kvindedrab.

- Jeg tror faktisk ikke, at vi som privatpersoner eller medie kan komme til at tale for meget om hverken fjerndrab eller nærdrab. Men det vigtige er, at vi taler rigtigt om det.

Bent Isager-Nielsen kalder det at tale om eksempelvis drabet på Mia for en slags en helingsproces.

- Både det med at gå i byen, hvordan man passer på sig selv og hinanden, men også at tale om, hvordan drengene skal opføre sig. Der foregår meget derude.

- Sorgen kan vi ikke tage fra de pårørende, understreger den tidligere drabschef.

- Men de her sager er jo en trist, trist anledning til at sætte ord på noget af det, som jo ikke skal fylde så meget. For livet er godt, slutter Bent Isager-Nielsen.

Se programmet her:

Af Emma Fjordbak & Michael Guldbrandt.
Redaktør: Anders Leonhard