Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter minkeventyret kæmper Gjøl med at finde en ny identitet

Foto: Ivan Johan Hansen / TV2 Nord

I 2020, da minkene på Erik Westergaards minkfarm på Gjøl blev aflivet, var det ikke et nemt farvel for den mangeårige avler. (Arkivfoto)

I nærheden af hver 10. familie på Gjøl mistede sit levebrød, da minkerhvervet blev fortid på halvøen.

Med udsigt udover Limfjorden ligger minkfarm efter minkfarme på række langs Hovvej i landsbyen Gjøl. Det ellers så livlige og larmende område i det lille samfund har både været og stået stille de seneste tre år, efter minkavlerne slog de sidste af deres mink ned.

Alene på Hovvej ligger 18 minkfarme. Fælles for dem er, at de endnu står intakte og venter på at blive revet ned, mens deres ejere fortsat venter på den bebudede erstatning. Derfor er der endnu ikke meget, der har ændret sig på Gjøl.

Landsbyen har siden 1940’erne været hjem for minkavlere, og i en menneskealder har minkbranchen været Gjøls altoverskyggende erhverv. Næsten hver tiende familie på Gjøl arbejdede i 2020 i minkbranchen, men den 4. november 2020 blev bunden slået ud på de familier, da alle mink blev beordret aflivet.

For den tidligere minkavler Erik Westergaard var det bestemt ikke en nem tid i dagene efter, at han fik at vide, at alle hans mink skulle aflives.

Nu er både minkavlerne, familierne og byen imidlertid klar til at finde fodfæste på ny og komme videre, selvom nedlukningen af halvøen vigtigste erhverv stadig er et åbent sår, der mangler at hele.

- Vi havde det ad h… til. Det havde vi simpelthen. Det smadrede nærmest hele samfundet, for du skal tænke på, at Gjøl er verdens største koncentration af minkfarme, så det ramte maksimalt herovre, siger Erik Westergaard, der siden 1980’erne har drevet minkfarm på Gjøl.

Når et lys slukkes, tændes et nyt

I sine sidste år som minkmastodont stod Gjøls minkavlere for 12 procent af hele Danmarks minkproduktion, mens de 39 minkfarme udgjorde ti procent af boligerne i den lille by, så minkavl betød selvsagt noget for alle på Gjøl.

Var man ikke selv i familie med minkavlere, så var man venner med minkavlere eller ens børn var venner med minkavlere – anderledes kunne det ikke være.

- Vi har tumsindige, kede af det og meget spændte på, hvad betyder det her nu for byen, for minkene har bragt stor velstand til byen, siger Lisbet Emmery, der er bestyrelsesmedlem i Gjøl Borger- og erhvervsforening, om dagene efter minkene pludselig blev fortid på Gjøl.

I dag er der omvendt ingen på Gjøl, der fortsat er i minkbranchen. På den måde er 80 års lokalhistorie med ét blevet et overstået kapitel, men det får ikke landsbyen til at give fortabt i jagten på et nyt kapitel.

På Gjøl ser de mulighederne og ikke begrænsninger, siger Lisbet Emmery fra byens borger- og erhvervsforening.

Når de mange kilometer minkhaller på Gjøl en dag er væk, så giver det nemlig nye muligheder. I mange år har minkfarmene nemlig givet begrænsninger for, hvordan Gjøl kunne udvikle sig, men når minkhaller forsvinder, så åbner det op for et nyt eventyr.

- Der er flere minkavlerne, som er meget interesseret i, når farmene bliver fjernet at sælge noget jord, lave nogle udstykninger, og noget af det ligger fantastisk med udsigt ud over fjorden, så nu kan vi få nogle nye udstykninger i byen og tiltrække nogle nye familier til at flytte herover, siger Lisbet Emmery.

Når minkfarmene på et tidspunkt forsvinder, så forsvinder også en række miljø- og afstandskrav, der gør, at helt nye områder på Gjøl kan komme i spil som både industri- og boligområder.

For tre år siden så fremtiden mørk ud for det lille samfund på halvøen Gjøl. Nu skal en ny masterplan omvendt vende mørke til lys.

Et nyt kapitel

Før det nye eventyr på Gjøl for alvor kan komme i gang, så kræver det dog, at minkavlernes farme bliver takseret og revet ned, inden avlerne også skal have deres længe ventede erstatning, og det kan fortsat have lange udsigter.

De første sager er endnu ikke helt afsluttet endnu, fordi både staten og avlerne på skift klager over afgørelserne, og det får mange avlere til at holde igen med at sende deres ansøgning om kompensation afsted, ligesom det også gør processen lang.

- Få nu der her afsluttet og få de penge ud at arbejde, for det er helt klart, at vi sprudler og har brændt for at bygge noget op igennem hele livet. Det er en erhvervsbremse det her, så det vil noget, siger Poul Frederiksen, der i generationer har holdt mink på Gjøl.

Mange tidligere minkavlere er da også allerede begyndt i en ny branche. Selvom de fortsat har et uafsluttet kapitel i deres liv, så er de godt klar over, at både de og Gjøl skal starte et nyt kapitel.

Selvom det er et hårdt slag, så ved de to tidligere minkavlerne på Gjøl, Erik Westergaard og Poul Frederiksen, også godt, at det ikke nytter at dvæle ved fordoms storhed, og hvad der var engang.

De første tegninger til hvad det kapitel skal være ligger også allerede klar, for nu skal et nyt eventyr sættes i gang for Gjøl 2.0

- Vi håber, at der kommer endnu flere hertil, når vi får nogle spændende byggegrunde, som de kan bygge på, siger Lisbet Emmery

Så Gjøl giver ikke op?

- Nej, aldrig, svarer Lisbet Emmery.


Foto: TV2 Kosmopol

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den nordjyske totalentreprenør, der skal få byggeriet på Amager Fælled til at blive til Fælledby, er gået konkurs. Dermed er projektet forsinket igen.

- Lige nu sker der ikke så meget.

Sådan lyder det fra Simon Madsen, der er kommunikationsansvarlig hos Fælledby.

Vi møder ham på den byggeplads, der skal blive til den helt nye bydel på Amager Fælled kaldt Fælledby.

- Aktiviteten er ganske lav, fortsætter han, mens han kigger ud over en efterladt byggeplads.

Nordjyske Scandi Byg fra Løgstør-området, der er en af de fire totalentreprenører, har nemlig valgt at begære sig selv konkurs, oplyser de i en pressemeddelelse.

- Vores kontrakter på to igangværende byggeprojekter har i en lang periode været underskudsgivende, og nu er den eneste ansvarlige beslutning at indgive en egenbegæring om konkurs. Jeg beklager overfor alle involverede, forklarer Henrik Mielke, der siden august 2024 har været administrerende direktør i Scandi Byg.

Det går ud over de første beboere

Det var netop Scandi Byg, der skulle levere de første 172 indflytningsklare boliger allerede i slutningen af foråret.

- Det får jo nogle konsekvenser for tidsplanen, og vi skal jo aflevere nogle boliger til nogle købere og lejere. Så det er vores primære udfordring, siger Simon Madsen til TV 2 Kosmopol.

Over 100 af de 172 boliger er allerede købt eller lejet af kommende beboere. Men de må nu væbne sig med tålmodighed før de kan få overdraget nøglerne til deres kommende hjem.

- Det er jo enormt ærgerligt. Folk har måske solgt en bolig eller kalkuleret med en bestemt overtagelsesdato, erkender Simon Madsen.

Overalt på byggepladsen på Amager Fælled ligger byggematerialer, der fra den ene dag til den anden er blevet efterladt, mens store Scandi Byg-skilte spøger flere steder på den tomme byggeplads.

- Det er for tidligt at sige lige nu, hvor stor forsinkelsen bliver, konstaterer Simon Madsen.

Et kriseramt projekt

Helt tilbage i 1994 blev det politisk besluttet at dele af Amager Fælled skulle sælges til boligbyggeri for at skaffe penge til at opføre metroen.

Mange år senere da planere om byggeri på Amager Fælled skulle realiseres mødte det stor modstand og mange argumenterede for, at byggeriet ville gå ud over naturen.

Først blev Strandengen udpeget. Det mødte også protester, og siden blev den nuværende campinggrund – eller Lærkesletten, som den også hedder – udpeget.

Det førte til en ophævelse af fredningen i 2019, så byggeplanerne kunne kunne blive til virkelighed.

Men også her har særligt Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner adskillige gange forsøgt at gå rettens vej for at få projektet stoppet.

Det er også lykkedes midlertidigt flere gange – blandt andet på grund af den store vandsalamander.

Kan ikke afvise flere forsinkelser

Men nu er det ikke naturen, der spænder ben for Fælledby – men derimod en konkurs.

- Det vi havde regnet med var, at folk kunne flytte ind lige op til sommerferien, og det får vi svært ved at overholde, siger Simon Madsen.

Hvordan vil I garantere over for kommende beboere, at der ikke sker flere forsinkelser?

- Vi har ikke lovet at garantere, at der ikke sker flere forsinkelser, svarer Simon Madsen og fortsætter:

- Heldigvis har vi nogle erfarne byggefolk her, som har bygget i København de sidste 20 til 30 år. Så vi har et stort netværk af entreprenører og folk, der kan hjælpe os med det her.


Vindmøllefabrik i Nordjylland vinder titlen som 'Årets Arbejdsplads'

Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Jens Møldrup er projektleder hos Siemens Gamesa og arbejder med at teste megamøllerne i Østerild.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er den lokale afdeling af den multinationale vindmøllegigant Siemens Gamesa, der har vundet konkurrencen.

Simens Gamesa i Aalborg, der rummer cirka 2500 ansatte og over 50 forskellige nationaliteter er i dag blevet hædret med titlen som "Årets Arbejdsplads".

Det er 3F, der uddeler prisen, som de har gjort i mere end 30 år.

- Det er fantastisk, at vi hos Siemens Gamesa i Aalborg har vundet prisen som årets arbejdsplads. Vi er Nordjyllands største arbejdsplads med 2.500 ansatte og 51 nationaliteter. Vi har mange dygtige medarbejdere. Vi er meget stolte og taknemmelige over den pris, vi i dag har vundet, siger fabrikschef, Piet Zangenberg, Siemens Gamesa Aalborg.

Virksomheden giver plads til mange lærlinge, til uddannelse og der arbejdes med miljø, klima og udvidelser, det skriver 3F.

- Oven i det sætter i medarbejderne først. I rummer alle, og der er plads til mennesker, der har brug for særlige arbejdsvilkår eller hensyn. Desuden har I et stærkt sammenhold, nævnte Henning Overgaard, der er formand for 3F.

I alt blev omtrent 80 virksomheder indstillet i konkurrencen ved 3F.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- En forlængelse med Mathias er bestemt ikke noget, vi har taget for givet, for der har været og er stadig masser af interesse for ham, men vi ser hans tilsagn som et massivt statement om, at vi har store sportslige ambitioner og ønsker at beholde vores bedste spillere så længe som muligt, fastslår James Gow, der er sportsdirektør ved AaB.

Mathias Jørgensen kom til AaB for under et år siden, da han blev købt fri fra sin kontrakt med Esbjerg fB. Og siden da har det været en succes at have ham på holdet.

Han blev i sommeren udnævnt til anfører for AaB.

- Forlængelsen er også et udtryk for, at vi har et miljø, hvor en spiller som Mathias føler sig hjemme og ønsker at være en del af. Mathias er en excellent anfører og leder, der samtidig selv præsterer på et topniveau, og at han er parat til fortsat at fighte og levere for AaB og Aalborg, er et boost for hele klubben og vores selvforståelse, konstaterer James Gow.

Mathias Jørgensen glæder sig over at have tilføjet endnu et år til sin aftale:

- Da muligheden for en forlængelse opstod, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville, og jeg er superglad og stolt over at kunne forlænge min aftale med AaB.

- Jeg har snart været her i et år, og det har været et fuldstændig fantastisk år for mig. Dengang tænkte jeg, at det var et ”match made in heaven”, og det synes jeg, at det har været lige siden. Jeg har det dejligt både på banen og uden for banen her i Aalborg. Jeg sætter pris på min hverdag i klubben og de personligheder, der omgiver mig, så jeg ser meget frem til endnu mere tid i AaB-trøjen, siger Mathias Jørgensen


Markante kvinder bliver hyldet ved busstoppestedet

Foto: Lisbet Christensen

Jens-Christian Hansen er formidlingschef ved Vendstssel Historiske Museum. Her står han ved siden af Nanny Faye, der var forstander på Hjørring Pigeskole, der senere blev til Hjørring Private Realskole.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvorfor står der pludseligt syv kvinder i aluminium ved et busstoppested. Det undrer folk sig over, når de kommer forbi Nørregade i Hjørring.

Det kan være virkeligt kedeligt at vente på en bus, men i Hjørring kan ventetiden nu fordrives med et museumsbesøg.

- Så bliver det mere interessant at vente på bussen, for man undrer sig nok lidt over, hvad det er for nogle kvinder, der pludseligt står her, siger Jens-Christian Hansen, der formidlingschef hos Vendsyssel Historiske Museum.

Hjørring Kommune vil gerne give bustoppestederne noget lokalhistorisk identitet. Derfor har de bedt Vendsyssel Historiske Museum om at lave en udstilling ved bustoppestedet i Nørregade.

Museet har en udstilling med markante kvinder, og derfor var det nærliggende at trække den fortælling ud på gaden. De syv kvindelige aluminiumsfigurer er alle udstyret med QR-koder. Dem kan man scanne med sin telefon og på den måde læse mere om de historiske kvinder og få stillet sin nysgerrighed.

- Nu bringer vi det udenfor museets rammer. Kvinderne kommer ud i byrummet. Mange af dem har sat et aftryk på historien, men navnene er måske ved at være lidt glemt, siger Jens-Christian Hansen.

Fiskerkonen fik hjælp af Dronningen

En af kvinderne ved bustoppestedet er fiskerkonen Magrehte Gaadsbo, der blev født i 1828. Hun mistede både sin mand og en søn på havet.

I 1878 forliste to sejljoller ud for Lilleheden. Selvom strandfogeden straks red til Nørre Tornby, hvor han alarmerede redningsbåden, nåede redningsfolkene ikke frem i tide. Der var seks fiskere i jollerne, og de fem af dem druknede – heriblandt Thomas Pedersen Gaardbo, Margrethe Gaardbo mand. Først to år og ni måneder efter drev hans lig i land ved Uggerby.

Fiskerkonen Margrethe Gaardbo skrev til Dronning Louise og bad om hjælp. Foto: Vendsyssel Historiske Museum

De lokale fiskere havde i årevis forgæves forsøgt at få myndighederne til at oprette en redningsstation I Hirsthals. Margrethe samlede underskrifter ind blandt fiskerkonerne. Hun skrev et brev direkte til Dronning Louise, hvor hun forklarede den frygt konerne levede i, fordi de ingen redningsbåd havde. Der gjorde indtryk, og så fik Hirtshals sin redningsbåd. Den dag i dag er redningsbåden i Hirtshals opkaldt efter Magrehte Gaardbo.

- Det har reddet liv, og det gør det forsat, siger Jens-Christian Hansen

Mindesten for mænd - og en kvinde

I Hjørring er der kommet fokus på kvindernes indflydelse på lokalhistorien. I Sct. Knuds Kilde i Hjørring står der en række mindesten sat for historiske personerne. Alle sammen mænd. Men på kvindernes internationale kampdag 8. marts fik fotograf Kirstine Lund (1952-1948) som den første kvinde en sten i parken.

- Det er fantastisk, at man langt om længe også kan få en markering af, at der også er kvinder, der kan sætte gang i noget, sagde Karin Møller Larsen, der er formand for Soroptimist International Hjørring ved den lejlighed. Soroptimisterne er et internationalt netværk af erhvervskvinder, der har taget initiativet til at få en mindesten for en kvinde.

De syv kvinder er:

Christiane og Ane Elisabeth Rasmussen

Kirstine Lund

Margrethe Gaardbo

Nanny Faye

Skov-Kirsten

Signe Hansen.

Christiane og Ane Elisabeth Rasmussen

Kirstine Lund

Margrethe Gaardbo

Nanny Faye

Skov-Kirsten

Signe Hansen.

Ved samme anledning sagde kulturminister Jakob- Engel Schmidt (M), at han er parat til at afsætte op til 50 millioner kroner til at finansiere statuer af berømte danske kvinder. En undersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet, viste at kun 31 uf af 321 statuer i de danske kommuner er af kvinder.

- Går man igennem København, er der jo flere statuer af fabeldyr og heste, end der er kvinder, sagde kulturministeren til DR.

Senere på året vil Vendsyssel Historiske Museum lave en byvandring med fokus på lokale historiske kvinder.

- De er meget meget spændende, også fordi man stadig kan se de aftryk, de har efterladt sig i byrummet, siger formidlingschefen.


Molslinjen har budt ind på Læsøfærgen: Det skal der ske nu

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Skulle man ende med at vælge løsningen med Molslinjen, så tænker borgmesteren ikke, at det er urealistisk, at Molslinjen vil kunne komme i drift i 2027.

'Kom bar du, kom bar du, kom bar du.'

Ja, de fleste danskere synger nok den velkendte linje inde i hovedet, når de læser den.

Normalt er det på færgeovergangene mellem Jylland og Sjælland, de fleste hører sangen, men nu kan det altså måske blive en realitet på overgangen fra Frederikshavn til Læsø.

Ny færge eller ej?

Diskussionerne om en ny færge til Læsø har stået på i årevis, og i juni 2023 var man i Færgeudvalget enige om specifikationerne til en ny færge. En investering på omkring 300 millioner kroner og den største investering nogensinde på Læsø.

Men måske skal kommunen slet ikke selv købe den nye færge alligevel. Den beslutning blev nemlig sat på pause i januar 2024, da der opstod en mulighed for, at en anden aktør kunne stå for færgedriften til og fra Læsø.

Siden blev der lavet et europæisk udbud i tæt samarbejde med Transportministeriet, og nu er fristen for at afgive bud overskredet.

Og der er altså kommet et bud, som er fra Molslinjen.

- Vi holdt møde med dem torsdag, hvor vi drøftede, hvad deres bud indeholder, og gennemgik det, så vi og de kunne få nogle uddybninger, forklarer borgmester på Læsø Tobias Birch Johansen (V).

- Derudover ville vi også have en fornemmelse af, om selskabet kun havde kommercielle interesser, og kun tænkte på at tjene penge. Det var dog slet ikke det, vi blev mødt af. Vi blev præsenteret for en serviceplan, der tænkte på både gæsterne og borgerne, tilføjer han.

Det skal der ske nu

Borgmesteren forklarer, at begge parter nu skal kigge tingene igennem og eventuelt holde flere møder. Efterfølgende skal færgeudvalget præsentere det hele for kommunalbestyrelsen, som skal kigge buddet igennem.

- Jeg håber virkelig og satser på, at alt er klar til en gang i februar, så vi kan præsentere det for kommunalbestyrelsen der. Så har vi nemlig februar og marts til at gå det igennem og sørge for, at det er 100 procent transparent, forklarer borgmesteren.

Borgmesteren er overbevist om, at det burde gå relativt hurtigt at få det på kommunalbestyrelsens møde.

- Derefter skal der tages en beslutning om, vi vil gøre det eller ej. Der er deadline i april, og derefter er det en lang proces, lyder det.

Skulle man ende med at vælge løsningen med Molslinjen, så tænker borgmesteren ikke, at det er urealistisk, at Molslinjen vil kunne komme i drift i 2027.

- Der kan ske mange ting, og man ved aldrig hvad der sker, men det er tidsplanen indtil videre, konstaterer borgmesteren.