Bilist slap nådigt fra uheld ved Vildsundbroen

Trafikken var i en time spærret i begge retninger på A26 tirsdag morgen efter et trafikuheld.

Det kunne være gået helt galt, da en bil i morges kl. 06.23 kørte op i en lastbil på A26 mellem Vilsundbroen og Sundby Mors.

Det skriver LimfjordUpdate.dk.

Ifølge politiet har en af de involverede formentligt brækket en arm. Ellers er der kun meldt om materiel skade. Der var eller sendt en redningshelikopter til stedet, da der blev meldt om trafikuheld med fastklemte. Men det var heldigvis mindre alvorligt end det.

Strækningen var spærret i begge retninger i en god times tid efter sammenstødet, frem til klokken cirka 7.30, hvilket skabte trafikale problemer.


Seneste nyt

fra Nordjylland