Hjerneskadet psykiater fra Mors dømt efter dødsfald i campingvogn

En tidligere psykiater med en hjerneskade risikerer er blevet idømt 60 dages betinget fængsel efter et dødsfald på sin gård på Mors i 2012.

En tidligere psykiater blev tirsdag, ved retten i Holstebro, dømt i en usædvanlig sag og efter en af straffelovens strengeste paragraffer, der kan give op til otte års fængsel. Den tidligere psykiater blev dog blot idømt 60 dages betinget fængsel og modtog dommen.

Den 66-årige mand var anklaget for at have efterladt sin patient, Jan Eggertsen, i hjælpeløs tilstand i en campingvogn på sin gård ved Rakkeby på Mors den 12. maj 2012. Ifølge anklageskriftet var Jan Eggertsen både bevidstløs og metadonpåvirket, og dagen efter blev han fundet død i campingvognen.

Den 66-årige tiltalte nægtede sig inden domme skyldig, fortalte han i retten, skriver LimfjordUpdate.dk. Her forklarede han, at han og Jan Eggertsen fulgtes ad til campingvognen og aftalte at tales ved.

Den forklaring blev dog modsagt af et vidne, der kunne vise billeder, som viser psykiateren slæbe patienten fra en bil hen til campingvognen, hvor han blev efterladt på gulvet. Vidnet har også fortalt til DR, at psykiateren derefter forlod sin ejendom indtil næste dag.

Ifølge dr.dk, som dækkede sagen om psykiateren i foråret 2015, er det ikke det eneste dødsfald, den 66-årige mand har været involveret i. Sundhedsstyrelsen stoppede ham i 2013 efter flere dødsfald og voldsomme fejlbehandlinger.


Seneste nyt

fra Nordjylland