Politi: Vidne i Scandinavian Star-sag skjuler oplysninger

Norsk politi vil i et retsmøde suge informationer fra overlevende fra katastrofebrand om bord på færge i 1990.

En overlevende fra katastrofen på færgen Scandinavian Star beskyldes mandag formiddag i et retsmøde i Københavns Byret for at skjule oplysninger for myndighederne.

Mike Axdal var passager på den skæbnesvangre tur med færgen. Og han mistede sin far og bror ved branden. 156 andre døde også.

I de mange år siden branden i 1990 har han på egen hånd undersøgt færgens ejer- og forsikringsforhold.

Nu ønsker de norske myndigheder via en dansk anklager mandag at afhøre Mike Axdal foran en dommer.

Inden det første spørgsmål er formuleret, ønsker anklageren dog at få lukket dørene.

Det er under diskussionen om dørlukning eller ej, at specialanklager Jakob Buch-Jepsen fra Københavns Politi retter kritik mod Axdal.

- Noget tyder på, at der er en del oplysninger, som han tilbageholder, eller som han kun ønsker at udlevere på sine præmisser, siger specialanklageren.

Mike Axdal er åbenbart et meget vigtigt vidne. Ifølge specialanklageren kan han sidde inde med "helt afgørende informationer" for sagens opklaring.

- Politiet skal have arbejdsro om det her lige nu, argumenterer Jakob Buch-Jepsen.

Selv siger Mike Axdal, at han ønsker åbenhed om afhøringen af hensyn til de pårørende og overlevende.

Samme holdning har de tre norske advokater, der er til stede. De er såkaldte bistandsadvokater og repræsenterer efterladte og overlevendes interesser.

Men dommer Lisbeth Christensen efterkommer ønsket om dørlukning af hensyn til den efterforskning, som norsk politi er i gang med.

Ved den danske anklagers side sidder en politiadvokat og to efterforskere fra Norge. Også en dansk efterforsker følger afhøringen.

I en pressemeddelelse udsendt søndag har Scandinavian Stars Danske Støtteforening fortalt om retsmødet. Her står, at afhøringen primært vil dreje sig om ejer- og forsikringsforhold.

Men det er ikke helt præcist, røber specialanklager Jakob Buch-Jepsen.

Den norske efterforskning er en kamp mod kalenderen. Til april forældes en eventuel straffesag om mordbrand efter de norske regler.


Mysteriet om Scandinavian Star

def_thumb,50_percent

play Opskruet pris før mordbrand på Scandinavian Star

Scandinavian Star

play Vil afsløre nyt om Scandinavian Star i dag: - Ingen vil længere være i tvivl

def_thumb,50_percent

play Scandinavian Star: Ingen nye sigtelser

20040922-142539-1_35mb.jpg

Politi frikender besætningen på Scandinavian Star

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland