Advokat: Kort klagefrist truer patienters retsstilling

Advokat Marianne Fruensgaard mener, at klagefristen over lægefejl er så kort, at den er et retssikkerhedsmæssigt problem. Den bør følge de almindelige erstatnings-frister.

Advokat Marianne Fruensgaard, HjulmandKaptain mener, at klagesystemet favoriserer lægerne på bekostning af patienterne. TV2 Nord har forelagt Mette Nielsens sag for advokaten, der efterlyser større retssikkerhed for patienter.

Her er vores spørgsmål og Marianne Fruensgaards svar

Hvad mener du om, at en lægefejl og dermed klagemulighed kan være forældet allerede inden fejlen er opdaget?

- Jeg mener, det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at en patient ikke kan få sin klage behandlet, hvis fejlen er opdaget så sent, at der er indtrådt forældelse i mellemtiden, siger hun og uddyber:

- Fristerne bør følge de frister, der i øvrigt gælder på erstatningsområdet. Så ville man have tre år fra det tidspunkt, hvor man bliver bekendt med skaden, og minimum 30 år i alt, inden der indtræder forældelse.

Hvad viser Mettes sag i forhold til lovens hensyntagen til lægen kontra patienter?

- Der har altid været en særstilling med kortere frister i lægesystemet. Det mener jeg ikke, der er nogen saglig god grund til, og det betyder dårligere retssikkerhed for patienterne, mener Marianne Fruensgaard.

- Lægeforeningerne må have været dygtige til at få deres medlemmers rettigheder sat på dagsordenen, på bekostning af patienterne.

Hvor lang er en forældelsesfrist på fem år sammenlignet med frister på andre områder?

- Hvis man klager over lægebehandlingen til Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, kan man få en afgørelse, der udtaler kritik mod den enkelte læge, eller at man kan få en eventuel betaling for behandlingen retur. Her er fristen to år fra det tidspunkt, man får kendskab til fejlbehandlingen, og fem år i alt. Så hvis man får kendskab til fejlen senere end 5 år efter, er det jo så bare ærgerligt. Det er en meget kort frist sammenlignet med alle andre forældelsesfrister, og især på erstatningsområdet.

- Hvis man klager til Patienterstatningen med henblik på at opnå erstatning for en fejlbehandling, er fristen tre år fra det tidspunkt, hvor man får kendskab til fejlen og 10 år i alt. Det er en normal frist på andre områder end erstatning. På erstatningsområdet er 10 år en meget kort frist, fortæller advokaten og fortsætter:

- Andre sager forældes først efter 30 år, og nogle arbejdsskader forældes slet ikke. Hensynet er netop, at der kan gå lang tid inden man bliver opmærksom på en skade, og at det skal være muligt at opnå erstatning, selvom man først på et sent tidspunkt bliver opmærksom på en skade. Men det hensyn gælder åbenbart ikke i forhold til lægesystemet.

quote Det er vanskeligt at gennemskue for den almindelige patient. Selvom en læge har udtalt, at der er begået fejl, så er det ikke sikkert at man får medhold ved en klage. Det afholder mange fra at gå videre med en klage.

Marianne Fruensgaard.

Hvad betyder den korte forældelsesfrist for patientens retsstilling?

- De korte frister på patientskadeområdet giver dårlig retssikkerhed for patienterne. Det er ikke kun de kortere frister for at indbringe sagerne. Det er også væsentligt kortere frister for at få sin sag prøvet ved domstolene efterfølgende. Hvis man skal stævne i en patientskadesag, skal det ske inden seks måneder fra afgørelsen fra Ankenævnet for Patienterstatning. Det er en meget kort frist, som næsten gør det umuligt at opnå fri proces fordi civilstyrelsens sagsbehandlingstid er lang på ansøgninger om fri proces, mener Marianne Fruensgaard.  

- På andre erstatningsområder er fristerne væsentligt længere. Til sammenligning har man tre år til at indbringe en afgørelse fra Ankestyrelsen i en arbejdsskadesag, og mindst et år til at indbringe en afgørelse fra Erstatningsnævnet i forbindelse med voldsoffersager.

- Men så langt er der mange, der ikke kommer. På patientskadeområdet er der nemlig risiko for tilbagebetaling af en udbetalt erstatning, hvis man påklager en afgørelse til Ankenævnet for Patientskader. Det afholder mange fra at klage. Den risiko er der ikke på arbejdsskadeområdet, som jo er stort set sammenligneligt, med den forskel at i patientskadesagerne er det regionerne, der skal betale, og i arbejdsskadesagerne er det et forsikringsselskab. Man kan jo undre sig over, hvorfor regionerne skal have en sådan særstilling på dette område.

Har du oplevet, at patienter giver op på forhånd, selv om de har været udsat for fejl?

- Ja, det oplever jeg ofte. Systemet er uoverskueligt med de forskellige klagemuligheder. Skal man klage til Disciplinærnævnet eller til Patienterstatningen? Hvad er fristerne? og hvad er betingelserne? Det er vanskeligt at gennemskue for den almindelige patient. Selvom en læge har udtalt, at der er begået fejl, så er det ikke sikkert at man får medhold ved en klage. Det afholder mange fra at gå videre med en klage, siger Marianne Fruensgaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland