Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fire gange så mange dør af asbest: - De siger, at jeg vil dø af det

Flere kvinder bliver syge af asbest. Én af dem er Dorte Schütt.

Et nyt europæisk projekt viser, at mere end fire gange så mange, som hidtil antaget, dør af asbest.

Dorte Schütt var 23 år, da hun i 1969 fik et kontorjob på den pulserende eternit-fabrik i Aalborg. Hun var glad for jobbet, lønnen var god, og kollegerne var søde. 

Efter to år flyttede hun til København med sin mand, og havde egentlig lagt tiden bag sig.

Men i 2015 indhentede fortiden hende. En dag kunne hun pludselig ikke få vejret, da hun arbejdede i haven med sine børn og børnebørn. Kort tid efter fik hun konstateret lungehindekræft. En sygdom, der skyldes fibre fra mineralet asbest.

- Jeg gik i sort, fordi de sagde, jeg ville dø af det, fortæller Dorte Schütt.

Dorte med to af hendes børn. Billedet er fra tiden, hvor hun arbejdede på Eternitten. Foto: Privatfoto

Da det første chok havde lagt sig, spekulerede hun over, hvordan de farlige fibre havde fundet vej til hendes lunger. Hun husker, hvordan hver dag gik til frokost ad den samme vej.

- For at komme over i frokoststuen skulle vi krydse et rangeringsspor, hvor togvogne kom ind med asbest til eternitfabrikken. Men jeg var aldrig inde på selve fabrikken, og der var aldrig nogen arbejdere fra fabrikken oppe på mit kontor, siger Dorte Schütt.

- Med det samme lægerne hørte, hvor jeg havde arbejdet, slog de fast, at det er derfor, jeg er blevet syg, siger hun.

Dorte Schütt er én af stadig flere kvinder, som bliver syge på grund af asbest.

Firegange så mange dødsfald

Et nyt europæisk samarbejde mellem en række journalister, hvor TV2 Nord har deltaget, viser nu, at mere end fire gange så mange dør af asbest i Danmark end hidtil antaget.

Beregninger viser, at der årligt dør 1300 personer, mens myndighederne stadig tager udgangspunkt i tallet 300. 

Når støv dræber

TV2 Nord sætter i samarbejde med en international gruppe af graverjournalister fokus på asbest. Der er nu international anerkendelse af, at asbest er mange gange mere dødelig end hidtil antaget. I Danmark betyder det, at det årlige dødstal på 300 forventes at være så højt som 1.300.

Men selv om asbest altså er meget mere dødeligt end hidtil antaget, så er der intet overblik over, hvor og hvor meget af det farlige mineral der findes i bygninger, og ingen national handlingsplan for, hvordan vi slipper af med asbesten på en forsvarlig måde.

Så sent som i foråret blev de hidtil estimerede 300 dødsfald i Danmark brugt i de politiske forhandlinger om den nye asbestlov. Men det tal kan være fire gange så højt.

- Jeg tænker, det betyder, at vi ikke tager problemet så alvorligt, som det er, siger Jakob Hjort Bønløkke. 

Han er ledende overlæge og forskningsansvarlig på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. 

Jakob Hjort Bønløkke har brugt meget af sit arbejdsliv på at forske i asbest. Aalborg er særligt hårdt ramt på grund af Eternitfabrikken, der lukkede produktionen i 2004.

Bønløkke er usikker på det præcise mørketal, men medgiver, at Danmark mangler at opdage og registrere mange dødsfald, der er udløst af asbest.

- Det giver os et skævt billede af problemets omfang. Vi ved godt, at problemet er stort, men måske er det større, end vi ser. Det er et problem i forhold til statistikken. 

Den store stigning i tallene skyldes blandt andet nye regnemetoder, hvor andre sygdomme udover lungehindekræft er talt med. Især lungekræft står for mange dødsfald - en sygdom som oftest har været tilskrevet rygning alene.

- Det er enormt svært at opdage, hvis lungekræft er forårsaget af asbest, fordi langt de fleste med lungekræft har røget på et tidspunkt. Så bliver det tilskrevet rygning alene, og man får måske ikke mistanke om, at der har været asbest inde over, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Rygning og asbest

Netop rygning er en vigtig årsag til den store ændring i antallet af asbestdødsfald, fordi der er tale om såkaldt "multifaktoriel effekt".

Det betyder, at ryger man, er risikoen for lungekræft 10 gange højere sammenlignet med ikke-rygere.

Udsættes man for asbest, er risikoen tre til fem gange højere.

Hvis du både ryger og udsættes for asbest er risikoen 30-50 gange højere.

Kilde: Investigative Reporting Denmark

Overset gruppe

I mange år har der primært været fokus på mænd i håndværksfag, fortæller Jakob Hjort Bønløkke, der peger på, at også kvinder kan blive ramt af den dødbringende støv. 

Vi har været mere opmærksom på alle de mænd, som det primært var, der gik på arbejde på de her arbejdspladser med asbest.

Jakob Hjort Bønløkke, ledende overlæge

Det nye projekt viser, at asbest kan foresage andre former for kræft - for eksempel i tarmsystemet eller i underlivet hos kvinder. Noget som indtil nu har været overset.

- Hvis man kigger på Nordjylland for sig selv, så kan man se, at der har været et stabilt tal for kvinder, hvor tallene måske begynder at falde for mændene. Det kan godt tyde på, at der har været en overset gruppe der, siger han.

De nye tal

I alt er der beregnet 1316 dødsfald som følge af asbest, der fordeler sig således:

Luftvejssygdomme for eksempel KOL: 12

Lungehindekræft: 128

Strubekræft: 14

Luftrør-, bronkie- og lungekræft: 1128

Æggestokkræft: 34

Kilde: Investigative Reporting Denmark

I Aalborg har der været en øget forekomst af kvinder, der er blevet syge, selvom de ikke har været direkte eksponeret.

- Her i Aalborg har nogle af vores kollegaer på lungeafdelingen været med til at afdække, hvordan kvinder, der vaskede deres mænds eller sønners tøj (asbestarbejderes tøj, red.), har haft en øget risiko for at få lungehindekræft, siger Jakob Hjort Bønløkke.

- Man har også kunnet se en større risiko for kvinderne, der boede i nærheden, end mændene, der arbejdede et helt andet sted, fordi kvinderne gik meget i hjemmet dengang.

Vi har haft eternitfabrikken, hvor det meste asbest, der er kommet til landet, er blevet losset og lastet på Aalborg Havn. Så der er rigtig mange i Aalborg og omegn, der har været udsat for asbest.

Jakob Hjort Bønløkke, ledende overlæge

Dorte Schütt var i sin tid på Eternitten aldrig inde på fabrikken, hvor der blev lavet tagplader med asbest. Men med turen til frokost og åbne vinduer til kontorlokalerne nåede asbesten alligevel ind til hende.

- Jeg anede ikke, der var asbest derude. Altså da vi arbejdede der, og vi havde tit vinduerne åbne, så der var meget tør luft inde på kontoret.

Dorte med to af hendes børn. Billedet er taget, da hun arbejdede på kontoret på Eternitten. Foto: Privatfoto

Hun husker, der blev stillet kasser med grønne planter i vindueskarmene for at forbedre indeklimaet.

- Det gjorde, at vi selvfølgelig kom til at trække noget asbest ind, men det var vi ikke klar over. Der var ingen, der havde sagt til os, der var fyldt med asbest, siger Dorte Schütt, som aldrig havde overvejet, at hun kunne blive ramt.

Om asbest

  • Asbest er et naturligt forekommende mineral, som har været anvendt i mere end 100 år i alt fra madrasser, fliseklæb og rørisolering til gulv- og loftsplader, ventilationskanaler, vandrør, tagplader og meget mere. I 1950’erne var der sågar en amerikansk cigaretproducent, der brugte det i cigaretfiltre.

  • I Danmark var asbestfibre i flere årtier et meget populært byggemateriale på grund af dets isolerende og brandhæmmende egenskaber.

  • I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.

  • I 1980 blev det forbudt at bruge asbest bortset fra i asbestcementprodukter, bremsebelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og elektromotorer.

  • I 1986 blev det forbudt at bruge asbest i alle andre cementprodukter end asbestcementbølgeplader “B5” og “B9”. Man måtte desuden stadig bruge det til bundne pakningsmaterialer, bremsebelægninger, lejeforinger og elektromotorer.

  • Fra 1993 og frem til 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.

Kilde: Arbejdstilsynet m.fl.

Asbest forbudt - findes stadig 

Selvom asbestproduktionen i Danmark for længst er lukket, og det har været forbudt i byggematerialer i mange år, er der stadig en risiko for at det giftige støv ender i lungerne. For det findes stadig i blandt andet tage, der er lavet af eternit. Men hvor og hvor mange tage, der indeholder det, er uvist. 

- Der er jo ikke engang nogen, der ved, hvor mange eternittage, der er tilbage. Det ville være en rigtig god idé at kigge nærmere på, om der er et mønster i, at folk bliver mere syge der, hvor der er mange eternittage for eksempel, siger Jakob Hjort Bønløkke.

De fleste som i dag bliver syge af asbest, er blevet eksponeret for støvet, før det blev forbudt. Men man bør også forebygge, at vi ikke i fremtiden ser flere tilfælde, lyder det fra overlægen.

- Der er nogle undersøgelser, der tyder på, at det er et problem, at der ligger eternit på mange tage. Det er også blevet brugt som fyldmateriale i veje, fordi alle de plader, der knækkede i produktionen, kunne knuses og smides i grusveje og under asfalt som ballast. Så det ligger også rundt omkring.

Rammer mange år efter

Dorte Schütts lungehindekræft ramte hende 45 år efter, hun startede som kontorassistent på Aalborg Eternitfabrik. Og det er ikke unormalt.

- Vi ser nogle gange mennesker, der er langt oppe i 80’erne, der bliver syge. Og sidste gang, vi kan se, de har arbejdet med asbest, har været engang i 50’erne for 60 år siden eller mere. Så det ser ud til, at latenstiden kan være længere, end man generelt har troet, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Indtil videre har man i Danmark forventet, at antallet af lungehindekræft ville toppe mellem 2010 og 2020. Men toppen er muligvis endnu ikke nået.

- I 2019 og 2020 har det været de højeste tal for lungehindekræft, vi nogensinde har set i Danmark. Der er ikke så mange, der ved det, men vi har faktisk aldrig haft flere, end vi har nu, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Hvad er en asbestfiber?

Ledende overlæge og forskningsansvarlig på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Jakob Hjort Bønløkke:

- En asbestfiber er et mikroskopisk mineral. De fleste mineraler bliver, når de bliver knust, til små bitte sandkorn, der bare bliver mindre og mindre. Det specielle ved asbestfibrene, som er forskellige mineraler, der ligner hinanden, er, at de bliver nedbrudt i små tråde eller nåle, så de har en anden facon, når de kommer ned i lungerne, hvor de, selvom de er bittesmå, ligger og irriterer lungevævet. Og det er svært at forstå, hvor små sådan nogle er. Man kan jo se støvskyer, men man kan ikke se de enkelte fibre, de er alt for små.

Dødsalvorlig kræftform

Dorte Schütt har i dag en smerteplaget hverdag med en forringet lungekapacitet. Og lungehindekræften vil med stor sandsynlighed slå hende ihjel på et tidspunkt.

- Der sidder asbest i min krop, og jeg kan ikke være sikker på, at det ikke pludselig bryder ud igen, siger hun.

- Det er desværre stadigvæk en meget alvorlig kræftform, som har en dårlig prognose. Der er ikke mange, der lever mere end et eller to år med den sygdom, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Den dystre udsigt er noget, som Dorte Schütt ofte har fået at vide.

- Du er godt klar over, det er noget, du skal dø af? Det har jeg fået at vide så mange gange. Det ødelægger lige ens rygrad, vil jeg sige, siger Dorte Schütt, der håber, at et fornyet fokus på asbest kan hindre, at andre bliver syge i fremtiden.

Jakob Hjort Bønløkke mener, at mere retvisende tal kan hjælpe ofrene i Danmark, men også på verdensplan.

- I den her del af verden er vi nogle af de første, der fik nogle effektive asbestforbud. Så de her oplysninger kan fortælle alle de andre lande rundt i verden, som stadig har asbest, hvad de har i vente. Derfor synes jeg, det er vigtigt, når vi sammenligner tal, at de ikke får indtrykket af, at der måske ikke er så mange tilfælde, som der i virkeligheden er. For der bliver stadig anvendt meget asbest på verdensplan. 

Læs mere om det internationale journalistiske graverprojekt her.

VED DU NOGET?

Det næste stykke tid kommer TV2 Nord til at have fokus på asbest.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har oplevelser, input eller andet, som kan være relevant.

Kontakt journalisterne bag:


Nordjyde vinder DM-sølv efter otte svære måneder

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I slutningen af januar gjorde Magnus Johannesen comeback efter en voldsom knæskade.

Det er ikke længe siden, at 23-årige Magnus Johannesen blev en knæskade kvit.

Lørdag stod han så i en DM-finale mod Rasmus Gemke. Kampen var en gentagelse af sidste års finale. Efter en hård fight måtte Magnus Johannesen, der til daglig spiller i Vendsyssel Elite Badminton, se sig slået i to sæt med 21-12, 21-17.

I første sæt var Magnus Johannesen chanceløs mod sin landsholdskollega på Brøndby-træningen. I andet sæt kom nordjyden, der har spillet ungdomsbadminton i Brønderslev og senere Aalborg Triton, dog bedre med.

Duellerne blev længere og mere udmagrende. Gemke havde imidlertid mere saft og kraft i sit smash, og han havde nemmere ved at afgøre pointene fra bagbanen. Ved opholdet i andet sæt var Rasmus Gemke i front med 11-9. Herfra blev det aldrig for alvor spændende, selvom Magnus Johannesen nåede op på siden af Rasmus Gemke ved stillingen 14-14. Hjulpet på vej af et par fejl fra Magnus Johannesens ketsjer var Rasmus Gemke atter hurtig til at bringe sig i front. Sættet blev derfor vundet forholdsvist sikkert med 21-17.

Meniskskaden, som Magnus Johannesen for nylig kom tilbage fra, holdt ham ude i godt og vel otte måneder. I slutningen af januar gjorde han comeback i Thailand Masters. DM var dermed blot hans anden turnering efter turneringscomebacket.

TV2 Nord overværede i 2020 Magnus Johannesens træning i Aalborg Triton, efter han var hjemvendt fra et DM, hvor leverede en kæmpe overraskelse, da han slog Anders Antonsen. Her fortalte han også om, hvad han havde af drømme med sit badminton.


Blev udråbt som Danmarksmestre i klamydia - nu gøres ordning permanent

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Med aftalen forpligter Region Nordjylland sig til at analysere op til 2200 årlige analyser af prøver taget hos Checkpoint.

42,9 tilfælde per 1000 unge mellem 15 og 19 år.

Netop de tal for 2022 gjorde, at Aalborg blev Danmarks ukronede klamydiahovedstad. Aalborg var nemlig byen, hvor smitten på landsplan var allerstørst.

Siden da er der blevet gjort en hel del for at nedbringe antallet af smittetilfælde, og det går da også i den rigtige retning.

Siden 2021 har Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland støttet Checkpont-projektet i Aalborg. Et projekt, som drives af AIDS-Fondet.

Fakta om Checkpoint

Checkpoint er et tilbud om testning og rådgivning uden om egen praktiserende læge og skal ses som et supplerende tilbud til det generelle tilbud hos den praktiserende læge.

Udgangspunktet for testningen er i Checkpoints lokaler i Jernbanegade i Aalborg, men der er også mulighed for en mere udkørende funktion ved  besøg på eksempelvis uddannelsesinstitutioner.

Her har Region Nordjylland sørget for at analysere et hav af tests, som unge får foretaget hos Checkpoint i Aalborg. Af flere omgange er aftalen blevet forlænget, men nu gøres den altså permanent.

Det betyder, at der fremover vil blive analyseret cirka 2200 tests på årlig basis. Prøverne analyseres på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Hvis du har brug for at få foretaget en test for sexsygdomme eller få rådgivning om seksuel sundhed hos Checkpoint i Aalborg, så kan du komme forbi Jernbanegade 14 mandag og tirsdag fra klokken 16-18. Det er desuden muligt at booke en tid via hjemmesiden.

Den permanente aftale trådte i kraft 1. januar 2025.


Efter historier om kræftramte Pernille - organisation kalder på ændringer

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kræftens Bekæmpelse vil have sygedagpengeperioden forlænget.

Som det er i dag kan man som udgangspunkt få sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder. De 22 uger rækker dog ikke altid.

Det oplevede Pernille Olsen, der er sygeplejerske og kræftpatient. Brønderslev Kommune fratog hende først sygedagpengene og sendte hende i jobafklaring, selvom hun havde et fast job at vende tilbage til, når hun var kræftfri. En historie, som TV2 Nord har dækket.

Efter et møde på jobcentret fik hun senere forlænget perioden med sygedagpenge. Undervejs har Pernille Olsen brugt oceaner af timer om natten på at spekulere på sagen, mens hun sideløbende har været i kemobehandling.

Den problematik kender de udmærket til hos Kræftens Bekæmpelse, hvor de dog ikke ønsker at kommentere på den konkrete sag.

Hos Kræftens Bekæmpelse hører de jævnligt via deres kræftrådgivninger om mennesker, der kommer i klemme i sygedagpengesystemet.

- Af og til hører vi også om patienter, som bliver presset af sygedagpengesystemet, mens de stadigvæk er i aktiv kræftbehandling, og det er bare helt urimeligt, siger Pernille Slebsager, der er patientstøttedirektør i Kræftens Bekæmpelse og tilføjer:

- Det er en alvorlig problematik. Kræftforløb og behandling er tit langvarig. Det er for svært at få forlænget sine sygedagpenge, sådan som reglerne er i dag. Det er helt afgørende for os, at når man bliver ramt af en livstruende eller potentielt livstruende sygdom, at man så har tid til at blive rask, før man skal føle sig presset til at komme tilbage på job. Og det kan tage tid – også efter at behandlingen er afsluttet.

Se et indslag, som TV2 Nord tidligere har lavet om Pernilles sag i videoen herunder.

Vil have klarere regler

Derfor så hun allerhelst, at sygedagpengeperioden blev forlænget, så færre skal bekymre sig om økonomi, når de kæmper med at blive raske.

Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig efter de 22 uger, skal kommunen, som det er i dag, revurdere personens situation og tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges. I den forbindelse bliver reglerne om at få forlænget sygedagpenge i visse tilfælde fortolket forskelligt fra kommune til kommune, og det kan ifølge Pernille Slebsager give en skævvridning, alt efter hvor man bor.

Hun ønsker derfor, at:

- Forlængelsesbestemmelserne bliver mere lempelige, så mennesker med langvarig, alvorlig sygdom har nemmere ved at få forlænget sygedagpengene og ikke oplever at blive presset til jobklaringsforløb og andet, før de er raske. Det handler både om tydelighed i reglerne – og om fortolkningen af dem, som i dag varierer for meget.  

Lige nu arbejdes der på en reform af hele sygedagpengesystemet.

- Vi er selvfølgelig bekymret for, at det bliver endnu sværere at forlænget sine sygedagpenge, og det ville være forfærdeligt, lyder det fra Pernille Slebsager.

Da dagpengeperioden i sin tid blev afkortet til 22 uger, blev forlængelsesbestemmelserne meget vigtigte – netop for at give alvorligt syge mennesker ro til at blive raske.

Hvis perioden med sygedagpenge ikke kan forlænges, har den sygemeldte ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis personen stadig er uarbejdsdygtig.


Tina skiftede spor efter 30 år som frisør og fandt glæden på ny

Foto: Morten Pedholt / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tina Tillebeck Schjøtt var frisør i 30 år. Nu arbejder hun med børn med autisme og uddanner sig samtidig til pædagog. Takket være millioner til området fra Social- og Boligstyrelsen.

Tina Tillebeck Schjøtt fra Hou passer til daglig en 11-årig dreng med svær autisme på Autismecenter Mou. Børne- og ungehjemmet har 12 beboere med autisme i alderen fire til 18 år. Efter 30 år som frisør skiftede Tina Tillebeck Schjøtt spor og har nu i to år arbejdet som pædagogmedarbejder.

- Det er jo helt nyt for mig. Jeg gik ind i det med liv og sjæl, og jeg elsker det stadig, siger Tina Tillebeck Schjøtt, som efter en måneds prøvetid fik fast arbejde på autismecenteret.

I to år har hun arbejdet med pædagogik uden at være uddannet til det. Hun er ikke i tvivl om, at hun har færdighederne til det, og de uddannede kolleger har været søde til at dele ud af deres viden om faget.

- Jeg kender jo ikke alle fagudtrykkene første gang, jeg hører dem, siger Tina Tillebeck Schjøtt.

Fuldtidsjob med fuldtidsstudie på

Men det er hun i den grad ved at komme efter. Siden september har hun læst til pædagog på UCN i Aalborg. Nu går hun i skole om torsdagen og om fredagen med, hvad der ellers hører til af lektier og gruppearbejde. Samtidig passer hun sit fuldtidsarbejde på autismecenteret.

- Det er da hårdt, men det er en rigtig god kombination, synes jeg. Jeg kommer med noget livs- og erhvervserfaring, som jeg kan bruge til at komme igennem, siger hun.

Tina Tillebeck Schjøtt tager en merituddannelse og kan nøjes med at studere i tre år. Studiepladsen er gratis. Ikke mindst fordi UCN har fået mere end 15 millioner kroner fra Social- og Boligstyrelsen til at højne niveauet på det specialiserede socialområde.

- Det er vigtigt for mig at blive klogere på mit nye fag. Nu kan jeg snakke med i alle faglige diskussioner, og det betyder meget, siger Tina Tillebeck Schjøtt.

Til glæde for flere hundrede

UCN skal i de næste fire år opkvalificere 800 ansatte på det specialiserede socialområde. 100 af dem er meritstuderende til pædagog.

- Det kan da godt være, at jeg skal være leder engang. Eller måske specialisere mig i noget. Men lige nu har jeg hænderne fulde, så nu er jeg her og er glad for det, siger Tina Tillebeck Schjøtt med et grin.

Se det fulde indslag herunder:


Regina smider tøjet på scenen: - Ekstremt meningsfuldt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mange er utilfredse med deres krop. Men sådan skal det ikke være, og derfor smider Regina Sirene Fjendbo glædeligt tøjet og viser sin "uperfekte" krop frem.

Er du glad for din krop?

Hvis ikke, er du langtfra alene.

For utilfredshed med kroppen er ikke en sjældenhed og både børn, unge og voksne kan kæmpe med det, de ser i spejlet. Det kender Regina Sirene Fjendbo selv alt for godt. For selvom hun i dag hviler i sin krop og glæder sig over den, har det langtfra altid været sådan.

Som ung kvinde udviklede hun en spiseforstyrrelse. Det var ikke tydeligt for omverdenen, hvor dårligt hun havde det, fordi Regina Sirene Fjendbo inden sygdommen, havde lidt ekstra på sidebenene. Så i stedet for at blive sygeligt tynd, blev hun meget slank.

- Jeg passede pludselig ind i de der idealer. Men jeg havde det jo stadig ikke godt, forklarer hun.

I jagten på at få det bedre, begyndte hun at se på mennesker, hvis kroppe lignede hendes, fra før hun blev syg. Mennesker, der var glade, kloge, dygtige og gjorde meningsfulde ting.

- Det hjalp mig helt vildt at se på dem. Se hvordan de levede, og at deres udseende ikke var definerende. Og så gik det op for mig, at når det havde hjulpet mig, kunne det måske hjælpe andre at se på min krop, siger Regina Sirene Fjendbo.

Og det gør folk så nu. Ser på den. Uden omsvøb, uden filter, uden skam.

Om kropstilfredshed

Ifølge en undersøgelse lavet af Megafon for TV2 er 24 procent af danske kvinder og 16 procent af danske mænd utilfredse med deres krop. Det er især kvinder i 30-erne i Midtjylland, som er trætte af deres udseende.

En undersøgelse fra VIVE viser, at 64 procent af unge mellem 16 - 20 år er utilfredse med deres krop. Forskning fra Aalborg Universitet peger på, at 23 procent af piger i mellem- og udskolingen er utilfredse med deres krop, og at 40 procent af de adspurgte elever er bange for at klassekammerater dømmer deres udseende negativt.

Regina Sirene Fjendbo er nemlig croquismodel, og onsdag besøgte hun Aalborg Teater med projektet 'Pærfekt Croquis', som Muskelsvindfonden står bag.

- Vi har en vision om at skabe mere plads til forskelle, så det bliver nemmere at være en person, der skiller sig lidt ud og elsker den krop, man nu en gang har, selvom den måske ikke ligner det, man ser på Instagram, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden og fortsætter:

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi oplever, at der er rigtig mange - særligt unge - som ser alt muligt på sociale medier, som ikke kan undgå at påvirke dem negativt. Der er så mange filtre og retouchering og så meget, der ikke er virkeligheden, men som alligevel skaber nogle idealer, man skal leve op til.

Netop presset mærker de også hos Børns Vilkår.

Her hører de gang på gang fra unge, som er utilfredse med deres krop og nervøse for, om den er god nok. Lægger man det oveni alt det andet, de unge føler, de skal leve op til, har man en farlig cocktail.

- De unge er rigtig pressede. Mange viser tegn på mistrivsel, og det her med kropsidealer er noget, som kan bidrage til det pres, siger Anders Kofoed, ungefaglig konsulent ved Børns Vilkår.

Hvorfor sidder mine bukser ikke sådan?

I den lille sal på Aalborg Teater smider Regina Sirene Fjendbo sin morgenkåbe. Helt nøgen tager hun komfortabelt plads under de stærke spotlys.

Hun har gjort det så mange gange, at hun ikke længere har tal på det. Og selvom det stadig er givende for hende personligt at stå ved sig selv, er det mindst lige så meget tilskuernes oplevelse, der betyder noget for hende.

- Det er så vildt, hvor meget man kan rykke ved folks opfattelse af en anderledes krop - en tyk krop - bare ved, at jeg stiller mig op på en scene. Det er ekstremt meningsfuldt og en kæmpe gave for mig at få lov at give den gave til andre mennesker, at de måske kan være okay med deres krop ved at se, at jeg er okay med min, siger Regina Sirene Fjendbo.

Og det er netop følelsen som to af deltagerne på tilskuerrækkerne tager med sig.

- Det, at se at modellerne bare var selvsikre, det fik mig da til at tænke, at det kan jeg måske også være, siger Johannes Voss Rasmussen fra 3.G på Aalborg Katedralskole.

Han kender selv til presset fra især sociale medier for at skulle være glad og pæn og perfekt. Det gør veninde Liv Lehn fra parallelklassen også.

- Man kan godt komme til at kigge på de andre og tænke, hvorfor sidder mit hår ikke på den måde? Hvorfor sidder de bukser, jeg har, som hun også har på, ikke sådan på mig? Så kan man godt mærke det der pres til, at man skal passe ind i kassen for den perfekte krop, siger Liv Lehn.

Derfor har det også for hende været inspirerende at se Regina Sirene Fjendbo på scenen.

- Det der med, at hun bare stillede sig frem og ikke prøvede at skjule noget. Nede på alle fire og i vilde positioner, det er bare pisse fedt, siger Liv Lehn.