Dorte Schütt var 23 år, da hun i 1969 fik et kontorjob på den pulserende eternit-fabrik i Aalborg. Hun var glad for jobbet, lønnen var god, og kollegerne var søde. 

Efter to år flyttede hun til København med sin mand, og havde egentlig lagt tiden bag sig.

Men i 2015 indhentede fortiden hende. En dag kunne hun pludselig ikke få vejret, da hun arbejdede i haven med sine børn og børnebørn. Kort tid efter fik hun konstateret lungehindekræft. En sygdom, der skyldes fibre fra mineralet asbest.

- Jeg gik i sort, fordi de sagde, jeg ville dø af det, fortæller Dorte Schütt.

Da det første chok havde lagt sig, spekulerede hun over, hvordan de farlige fibre havde fundet vej til hendes lunger. Hun husker, hvordan hver dag gik til frokost ad den samme vej.

- For at komme over i frokoststuen skulle vi krydse et rangeringsspor, hvor togvogne kom ind med asbest til eternitfabrikken. Men jeg var aldrig inde på selve fabrikken, og der var aldrig nogen arbejdere fra fabrikken oppe på mit kontor, siger Dorte Schütt.

- Med det samme lægerne hørte, hvor jeg havde arbejdet, slog de fast, at det er derfor, jeg er blevet syg, siger hun.

Dorte Schütt er én af stadig flere kvinder, som bliver syge på grund af asbest.

Firegange så mange dødsfald

Et nyt europæisk samarbejde mellem en række journalister, hvor TV2 Nord har deltaget, viser nu, at mere end fire gange så mange dør af asbest i Danmark end hidtil antaget.

Beregninger viser, at der årligt dør 1300 personer, mens myndighederne stadig tager udgangspunkt i tallet 300. 

Så sent som i foråret blev de hidtil estimerede 300 dødsfald i Danmark brugt i de politiske forhandlinger om den nye asbestlov. Men det tal kan være fire gange så højt.

- Jeg tænker, det betyder, at vi ikke tager problemet så alvorligt, som det er, siger Jakob Hjort Bønløkke. 

Han er ledende overlæge og forskningsansvarlig på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. 

Bønløkke er usikker på det præcise mørketal, men medgiver, at Danmark mangler at opdage og registrere mange dødsfald, der er udløst af asbest.

- Det giver os et skævt billede af problemets omfang. Vi ved godt, at problemet er stort, men måske er det større, end vi ser. Det er et problem i forhold til statistikken. 

Den store stigning i tallene skyldes blandt andet nye regnemetoder, hvor andre sygdomme udover lungehindekræft er talt med. Især lungekræft står for mange dødsfald - en sygdom som oftest har været tilskrevet rygning alene.

- Det er enormt svært at opdage, hvis lungekræft er forårsaget af asbest, fordi langt de fleste med lungekræft har røget på et tidspunkt. Så bliver det tilskrevet rygning alene, og man får måske ikke mistanke om, at der har været asbest inde over, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Overset gruppe

I mange år har der primært været fokus på mænd i håndværksfag, fortæller Jakob Hjort Bønløkke, der peger på, at også kvinder kan blive ramt af den dødbringende støv. 

Det nye projekt viser, at asbest kan foresage andre former for kræft - for eksempel i tarmsystemet eller i underlivet hos kvinder. Noget som indtil nu har været overset.

- Hvis man kigger på Nordjylland for sig selv, så kan man se, at der har været et stabilt tal for kvinder, hvor tallene måske begynder at falde for mændene. Det kan godt tyde på, at der har været en overset gruppe der, siger han.

I Aalborg har der været en øget forekomst af kvinder, der er blevet syge, selvom de ikke har været direkte eksponeret.

- Her i Aalborg har nogle af vores kollegaer på lungeafdelingen været med til at afdække, hvordan kvinder, der vaskede deres mænds eller sønners tøj (asbestarbejderes tøj, red.), har haft en øget risiko for at få lungehindekræft, siger Jakob Hjort Bønløkke.

- Man har også kunnet se en større risiko for kvinderne, der boede i nærheden, end mændene, der arbejdede et helt andet sted, fordi kvinderne gik meget i hjemmet dengang.

Dorte Schütt var i sin tid på Eternitten aldrig inde på fabrikken, hvor der blev lavet tagplader med asbest. Men med turen til frokost og åbne vinduer til kontorlokalerne nåede asbesten alligevel ind til hende.

- Jeg anede ikke, der var asbest derude. Altså da vi arbejdede der, og vi havde tit vinduerne åbne, så der var meget tør luft inde på kontoret.

Hun husker, der blev stillet kasser med grønne planter i vindueskarmene for at forbedre indeklimaet.

- Det gjorde, at vi selvfølgelig kom til at trække noget asbest ind, men det var vi ikke klar over. Der var ingen, der havde sagt til os, der var fyldt med asbest, siger Dorte Schütt, som aldrig havde overvejet, at hun kunne blive ramt.

Asbest forbudt - findes stadig 

Selvom asbestproduktionen i Danmark for længst er lukket, og det har været forbudt i byggematerialer i mange år, er der stadig en risiko for at det giftige støv ender i lungerne. For det findes stadig i blandt andet tage, der er lavet af eternit. Men hvor og hvor mange tage, der indeholder det, er uvist. 

- Der er jo ikke engang nogen, der ved, hvor mange eternittage, der er tilbage. Det ville være en rigtig god idé at kigge nærmere på, om der er et mønster i, at folk bliver mere syge der, hvor der er mange eternittage for eksempel, siger Jakob Hjort Bønløkke.

De fleste som i dag bliver syge af asbest, er blevet eksponeret for støvet, før det blev forbudt. Men man bør også forebygge, at vi ikke i fremtiden ser flere tilfælde, lyder det fra overlægen.

- Der er nogle undersøgelser, der tyder på, at det er et problem, at der ligger eternit på mange tage. Det er også blevet brugt som fyldmateriale i veje, fordi alle de plader, der knækkede i produktionen, kunne knuses og smides i grusveje og under asfalt som ballast. Så det ligger også rundt omkring.

Rammer mange år efter

Dorte Schütts lungehindekræft ramte hende 45 år efter, hun startede som kontorassistent på Aalborg Eternitfabrik. Og det er ikke unormalt.

- Vi ser nogle gange mennesker, der er langt oppe i 80’erne, der bliver syge. Og sidste gang, vi kan se, de har arbejdet med asbest, har været engang i 50’erne for 60 år siden eller mere. Så det ser ud til, at latenstiden kan være længere, end man generelt har troet, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Indtil videre har man i Danmark forventet, at antallet af lungehindekræft ville toppe mellem 2010 og 2020. Men toppen er muligvis endnu ikke nået.

- I 2019 og 2020 har det været de højeste tal for lungehindekræft, vi nogensinde har set i Danmark. Der er ikke så mange, der ved det, men vi har faktisk aldrig haft flere, end vi har nu, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Dødsalvorlig kræftform

Dorte Schütt har i dag en smerteplaget hverdag med en forringet lungekapacitet. Og lungehindekræften vil med stor sandsynlighed slå hende ihjel på et tidspunkt.

- Der sidder asbest i min krop, og jeg kan ikke være sikker på, at det ikke pludselig bryder ud igen, siger hun.

- Det er desværre stadigvæk en meget alvorlig kræftform, som har en dårlig prognose. Der er ikke mange, der lever mere end et eller to år med den sygdom, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Den dystre udsigt er noget, som Dorte Schütt ofte har fået at vide.

- Du er godt klar over, det er noget, du skal dø af? Det har jeg fået at vide så mange gange. Det ødelægger lige ens rygrad, vil jeg sige, siger Dorte Schütt, der håber, at et fornyet fokus på asbest kan hindre, at andre bliver syge i fremtiden.

Jakob Hjort Bønløkke mener, at mere retvisende tal kan hjælpe ofrene i Danmark, men også på verdensplan.

- I den her del af verden er vi nogle af de første, der fik nogle effektive asbestforbud. Så de her oplysninger kan fortælle alle de andre lande rundt i verden, som stadig har asbest, hvad de har i vente. Derfor synes jeg, det er vigtigt, når vi sammenligner tal, at de ikke får indtrykket af, at der måske ikke er så mange tilfælde, som der i virkeligheden er. For der bliver stadig anvendt meget asbest på verdensplan. 

Læs mere om det internationale journalistiske graverprojekt her.