Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fire gange så mange dør af asbest: - De siger, at jeg vil dø af det

Flere kvinder bliver syge af asbest. Én af dem er Dorte Schütt.

Et nyt europæisk projekt viser, at mere end fire gange så mange, som hidtil antaget, dør af asbest.

Dorte Schütt var 23 år, da hun i 1969 fik et kontorjob på den pulserende eternit-fabrik i Aalborg. Hun var glad for jobbet, lønnen var god, og kollegerne var søde. 

Efter to år flyttede hun til København med sin mand, og havde egentlig lagt tiden bag sig.

Men i 2015 indhentede fortiden hende. En dag kunne hun pludselig ikke få vejret, da hun arbejdede i haven med sine børn og børnebørn. Kort tid efter fik hun konstateret lungehindekræft. En sygdom, der skyldes fibre fra mineralet asbest.

- Jeg gik i sort, fordi de sagde, jeg ville dø af det, fortæller Dorte Schütt.

Dorte med to af hendes børn. Billedet er fra tiden, hvor hun arbejdede på Eternitten. Foto: Privatfoto

Da det første chok havde lagt sig, spekulerede hun over, hvordan de farlige fibre havde fundet vej til hendes lunger. Hun husker, hvordan hver dag gik til frokost ad den samme vej.

- For at komme over i frokoststuen skulle vi krydse et rangeringsspor, hvor togvogne kom ind med asbest til eternitfabrikken. Men jeg var aldrig inde på selve fabrikken, og der var aldrig nogen arbejdere fra fabrikken oppe på mit kontor, siger Dorte Schütt.

- Med det samme lægerne hørte, hvor jeg havde arbejdet, slog de fast, at det er derfor, jeg er blevet syg, siger hun.

Dorte Schütt er én af stadig flere kvinder, som bliver syge på grund af asbest.

Firegange så mange dødsfald

Et nyt europæisk samarbejde mellem en række journalister, hvor TV2 Nord har deltaget, viser nu, at mere end fire gange så mange dør af asbest i Danmark end hidtil antaget.

Beregninger viser, at der årligt dør 1300 personer, mens myndighederne stadig tager udgangspunkt i tallet 300. 

Når støv dræber

TV2 Nord sætter i samarbejde med en international gruppe af graverjournalister fokus på asbest. Der er nu international anerkendelse af, at asbest er mange gange mere dødelig end hidtil antaget. I Danmark betyder det, at det årlige dødstal på 300 forventes at være så højt som 1.300.

Men selv om asbest altså er meget mere dødeligt end hidtil antaget, så er der intet overblik over, hvor og hvor meget af det farlige mineral der findes i bygninger, og ingen national handlingsplan for, hvordan vi slipper af med asbesten på en forsvarlig måde.

Så sent som i foråret blev de hidtil estimerede 300 dødsfald i Danmark brugt i de politiske forhandlinger om den nye asbestlov. Men det tal kan være fire gange så højt.

- Jeg tænker, det betyder, at vi ikke tager problemet så alvorligt, som det er, siger Jakob Hjort Bønløkke. 

Han er ledende overlæge og forskningsansvarlig på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. 

Jakob Hjort Bønløkke har brugt meget af sit arbejdsliv på at forske i asbest. Aalborg er særligt hårdt ramt på grund af Eternitfabrikken, der lukkede produktionen i 2004.

Bønløkke er usikker på det præcise mørketal, men medgiver, at Danmark mangler at opdage og registrere mange dødsfald, der er udløst af asbest.

- Det giver os et skævt billede af problemets omfang. Vi ved godt, at problemet er stort, men måske er det større, end vi ser. Det er et problem i forhold til statistikken. 

Den store stigning i tallene skyldes blandt andet nye regnemetoder, hvor andre sygdomme udover lungehindekræft er talt med. Især lungekræft står for mange dødsfald - en sygdom som oftest har været tilskrevet rygning alene.

- Det er enormt svært at opdage, hvis lungekræft er forårsaget af asbest, fordi langt de fleste med lungekræft har røget på et tidspunkt. Så bliver det tilskrevet rygning alene, og man får måske ikke mistanke om, at der har været asbest inde over, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Rygning og asbest

Netop rygning er en vigtig årsag til den store ændring i antallet af asbestdødsfald, fordi der er tale om såkaldt "multifaktoriel effekt".

Det betyder, at ryger man, er risikoen for lungekræft 10 gange højere sammenlignet med ikke-rygere.

Udsættes man for asbest, er risikoen tre til fem gange højere.

Hvis du både ryger og udsættes for asbest er risikoen 30-50 gange højere.

Kilde: Investigative Reporting Denmark

Overset gruppe

I mange år har der primært været fokus på mænd i håndværksfag, fortæller Jakob Hjort Bønløkke, der peger på, at også kvinder kan blive ramt af den dødbringende støv. 

Vi har været mere opmærksom på alle de mænd, som det primært var, der gik på arbejde på de her arbejdspladser med asbest.

Jakob Hjort Bønløkke, ledende overlæge

Det nye projekt viser, at asbest kan foresage andre former for kræft - for eksempel i tarmsystemet eller i underlivet hos kvinder. Noget som indtil nu har været overset.

- Hvis man kigger på Nordjylland for sig selv, så kan man se, at der har været et stabilt tal for kvinder, hvor tallene måske begynder at falde for mændene. Det kan godt tyde på, at der har været en overset gruppe der, siger han.

De nye tal

I alt er der beregnet 1316 dødsfald som følge af asbest, der fordeler sig således:

Luftvejssygdomme for eksempel KOL: 12

Lungehindekræft: 128

Strubekræft: 14

Luftrør-, bronkie- og lungekræft: 1128

Æggestokkræft: 34

Kilde: Investigative Reporting Denmark

I Aalborg har der været en øget forekomst af kvinder, der er blevet syge, selvom de ikke har været direkte eksponeret.

- Her i Aalborg har nogle af vores kollegaer på lungeafdelingen været med til at afdække, hvordan kvinder, der vaskede deres mænds eller sønners tøj (asbestarbejderes tøj, red.), har haft en øget risiko for at få lungehindekræft, siger Jakob Hjort Bønløkke.

- Man har også kunnet se en større risiko for kvinderne, der boede i nærheden, end mændene, der arbejdede et helt andet sted, fordi kvinderne gik meget i hjemmet dengang.

Vi har haft eternitfabrikken, hvor det meste asbest, der er kommet til landet, er blevet losset og lastet på Aalborg Havn. Så der er rigtig mange i Aalborg og omegn, der har været udsat for asbest.

Jakob Hjort Bønløkke, ledende overlæge

Dorte Schütt var i sin tid på Eternitten aldrig inde på fabrikken, hvor der blev lavet tagplader med asbest. Men med turen til frokost og åbne vinduer til kontorlokalerne nåede asbesten alligevel ind til hende.

- Jeg anede ikke, der var asbest derude. Altså da vi arbejdede der, og vi havde tit vinduerne åbne, så der var meget tør luft inde på kontoret.

Dorte med to af hendes børn. Billedet er taget, da hun arbejdede på kontoret på Eternitten. Foto: Privatfoto

Hun husker, der blev stillet kasser med grønne planter i vindueskarmene for at forbedre indeklimaet.

- Det gjorde, at vi selvfølgelig kom til at trække noget asbest ind, men det var vi ikke klar over. Der var ingen, der havde sagt til os, der var fyldt med asbest, siger Dorte Schütt, som aldrig havde overvejet, at hun kunne blive ramt.

Om asbest

  • Asbest er et naturligt forekommende mineral, som har været anvendt i mere end 100 år i alt fra madrasser, fliseklæb og rørisolering til gulv- og loftsplader, ventilationskanaler, vandrør, tagplader og meget mere. I 1950’erne var der sågar en amerikansk cigaretproducent, der brugte det i cigaretfiltre.

  • I Danmark var asbestfibre i flere årtier et meget populært byggemateriale på grund af dets isolerende og brandhæmmende egenskaber.

  • I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.

  • I 1980 blev det forbudt at bruge asbest bortset fra i asbestcementprodukter, bremsebelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og elektromotorer.

  • I 1986 blev det forbudt at bruge asbest i alle andre cementprodukter end asbestcementbølgeplader “B5” og “B9”. Man måtte desuden stadig bruge det til bundne pakningsmaterialer, bremsebelægninger, lejeforinger og elektromotorer.

  • Fra 1993 og frem til 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.

Kilde: Arbejdstilsynet m.fl.

Asbest forbudt - findes stadig 

Selvom asbestproduktionen i Danmark for længst er lukket, og det har været forbudt i byggematerialer i mange år, er der stadig en risiko for at det giftige støv ender i lungerne. For det findes stadig i blandt andet tage, der er lavet af eternit. Men hvor og hvor mange tage, der indeholder det, er uvist. 

- Der er jo ikke engang nogen, der ved, hvor mange eternittage, der er tilbage. Det ville være en rigtig god idé at kigge nærmere på, om der er et mønster i, at folk bliver mere syge der, hvor der er mange eternittage for eksempel, siger Jakob Hjort Bønløkke.

De fleste som i dag bliver syge af asbest, er blevet eksponeret for støvet, før det blev forbudt. Men man bør også forebygge, at vi ikke i fremtiden ser flere tilfælde, lyder det fra overlægen.

- Der er nogle undersøgelser, der tyder på, at det er et problem, at der ligger eternit på mange tage. Det er også blevet brugt som fyldmateriale i veje, fordi alle de plader, der knækkede i produktionen, kunne knuses og smides i grusveje og under asfalt som ballast. Så det ligger også rundt omkring.

Rammer mange år efter

Dorte Schütts lungehindekræft ramte hende 45 år efter, hun startede som kontorassistent på Aalborg Eternitfabrik. Og det er ikke unormalt.

- Vi ser nogle gange mennesker, der er langt oppe i 80’erne, der bliver syge. Og sidste gang, vi kan se, de har arbejdet med asbest, har været engang i 50’erne for 60 år siden eller mere. Så det ser ud til, at latenstiden kan være længere, end man generelt har troet, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Indtil videre har man i Danmark forventet, at antallet af lungehindekræft ville toppe mellem 2010 og 2020. Men toppen er muligvis endnu ikke nået.

- I 2019 og 2020 har det været de højeste tal for lungehindekræft, vi nogensinde har set i Danmark. Der er ikke så mange, der ved det, men vi har faktisk aldrig haft flere, end vi har nu, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Hvad er en asbestfiber?

Ledende overlæge og forskningsansvarlig på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Jakob Hjort Bønløkke:

- En asbestfiber er et mikroskopisk mineral. De fleste mineraler bliver, når de bliver knust, til små bitte sandkorn, der bare bliver mindre og mindre. Det specielle ved asbestfibrene, som er forskellige mineraler, der ligner hinanden, er, at de bliver nedbrudt i små tråde eller nåle, så de har en anden facon, når de kommer ned i lungerne, hvor de, selvom de er bittesmå, ligger og irriterer lungevævet. Og det er svært at forstå, hvor små sådan nogle er. Man kan jo se støvskyer, men man kan ikke se de enkelte fibre, de er alt for små.

Dødsalvorlig kræftform

Dorte Schütt har i dag en smerteplaget hverdag med en forringet lungekapacitet. Og lungehindekræften vil med stor sandsynlighed slå hende ihjel på et tidspunkt.

- Der sidder asbest i min krop, og jeg kan ikke være sikker på, at det ikke pludselig bryder ud igen, siger hun.

- Det er desværre stadigvæk en meget alvorlig kræftform, som har en dårlig prognose. Der er ikke mange, der lever mere end et eller to år med den sygdom, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Den dystre udsigt er noget, som Dorte Schütt ofte har fået at vide.

- Du er godt klar over, det er noget, du skal dø af? Det har jeg fået at vide så mange gange. Det ødelægger lige ens rygrad, vil jeg sige, siger Dorte Schütt, der håber, at et fornyet fokus på asbest kan hindre, at andre bliver syge i fremtiden.

Jakob Hjort Bønløkke mener, at mere retvisende tal kan hjælpe ofrene i Danmark, men også på verdensplan.

- I den her del af verden er vi nogle af de første, der fik nogle effektive asbestforbud. Så de her oplysninger kan fortælle alle de andre lande rundt i verden, som stadig har asbest, hvad de har i vente. Derfor synes jeg, det er vigtigt, når vi sammenligner tal, at de ikke får indtrykket af, at der måske ikke er så mange tilfælde, som der i virkeligheden er. For der bliver stadig anvendt meget asbest på verdensplan. 

Læs mere om det internationale journalistiske graverprojekt her.

VED DU NOGET?

Det næste stykke tid kommer TV2 Nord til at have fokus på asbest.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har oplevelser, input eller andet, som kan være relevant.

Kontakt journalisterne bag:


Er du til 'Hipster' eller H&M? Sådan vælger du vinterdæk

Vinteren nærmere sig med hastige skridt, og som altid betyder det, at det er en god ide at få bestilt tid til at få vinterdæk på bilen. Det kan dog være svært at finde rundt i, hvilke dæk, der er de rigtige. Derfor har Jens Vestergaard Andersen, der er indehaver af Dækbutikken, som ligger i Aabybro, lavet en guide herover.


Kendte nordjyder går sammen i anderledes samarbejde og samler ind til julehjælp

Foto: Caroline Monin / TV2 Nord

Flere kendte som Sussi, Jesper Sørensen, Ib Grønbech, og mange flere er med i samarbejdet.

Tirsdag mødtes flere kendte nordjyder under samme tag med samme mission. Heriblandt var Sussi, Zjakalen, Jonny Hefty, Ib Grønbech, Jesper Sørensen og mange flere.

De havde nemlig fået til opgave at lave en støttesang til NordJULland Løbet, der løber af stablen 1. december i Aabybro.

Formålet med juleløbet er at indsamle penge til Kirkens Korshærs julehjælp, og det skal støttesangen være med til.

- Løbet går til et godt formål, og der er ikke noget værre end tanken om, at der er børn, der ikke får gaver til jul. Det skal laves om, og det kan vi forhåbentlig med det her løb, pointerer Zjakalen.

- Vi er samlet her som et lille cirkus, og jeg håber, vi kan sprede en masse juleglæde med vores sang og vores løb, lyder det fra Jonny Hefty.

Ikke første løb omkring søen

Sidst der var løb omkring søen i Aabybro blev der nemlig slået vilde rekorder af blandt andet Stine Rex, der tilbagelagde 913,6 kilometer på bare seks døgn. Samtidig blev der indsamlet omkring 600.000 kroner til SMIL-fonden.

Kommer der en ny rekord?

- Der er ikke noget konkurrence i det her. Kun hygge. Men hvis jeg skulle konkurrere i noget, så skulle det helt sikkert være at spise flest æbleskiver, mens jeg løber. Jeg er sikker på, at jeg sagtens kan spise 100 æbleskiver, mens jeg løber rundt i fire timer, griner Stine Rex.

Men når NordJULland Løbet løber af stablen, er tiden og distancerne dog en del kortere. Løbet vil nemlig foregå over fire timer fra klokken 14 til 18, hvor man har mulighed for at løbe halvmaraton, rundeløb eller nisseløb på 2,8 kilometer.

- Jeg kommer kun til at løbe børneruten. Jeg løb fire runder til seksdagesløbet. Altså det dobbelte. Men når jeg også skal optræde med vores sang på scenen – så går det jo ikke, at jeg er helt forpustet, pointerer Zjakalen, der bakkes op af Jonny Hefty.

-  Det forpligter jo at være sammen og lave en sang med Stine Rex. Så selvfølgelig skal jeg også løbe. Det bliver så bare børneruten, konstaterer sangeren.

Der er ikke noget værre end tanken om, at der er børn, der ikke får gaver til jul. Det skal laves om, og det kan vi forhåbentlig med det her løb

Zjakalen

Stine Rex, vil selvfølgelig løbe med, og TV2 Nord vil med hjælp fra golfvogne naturligvis sende live fra løbet.

- Vi glæder os SÅ meget. Det bliver SÅ fedt, fastslår ultraløberen.

Udover løb vil der igen være foodtrucks, storskærm og nogle kendte nordjyder vil også kigge forbi, heriblandt Jonny Hefty og Zjakalen, der optræder med den nye julesang. Der vil også være underholdning fra scenen og konkurrencer.


Hvert år glemmer nordjyderne livsvigtig tidsbestilling, men i år er det anderledes

Sidste års snestorm har sat sine spor hos nordjyderne i år.

Nordjyderne har en lang og stolt tradition for at udskyde vinterdækkene til det nærmest er for sent. Men sidste års snestorm, hvor mange blev fanget på de glatte veje, har fået rekordmange til at sætte det vigtige kryds i kalenderen i år.

- Man kan sige, at fra den ene dag til den anden var der jo snestorm, og da vi så mødte ind om morgenen, der havde vi halvanden til to timers ventetid på telefonen. Og folk vil jo gerne have skiftet hjul samme dag, som de ringer, påpeger Martin Sørensen, der er butikschef for Dækbutikken i Aabybro.

'Det er jo ubehageligt'

Hos Dækbutikken i Aabybro opbevarer man henved 1000 sæt vinterdæk og fælge for kunderne. Næsten 70 procent af kunderne har allerede nu fået styr på dækmønsteret, hvilket er et helt ekstraordinært højt tal.

- Vi er kommet i gang i rigtig god tid i år i forhold til, hvad vi plejer. Vi har været godt i gang siden uge 41, forklarer Martin Sørensen.

- Det er jo ubehageligt at være i sidste øjeblik. Så det har jeg prøvet, så det skal jeg ikke prøve mere, påpeger Margit Nielsen, der tirsdag fik sat vinterdæk på bilen.

Men hvorfor skal nordjyderne sne inde eller køre i grøften, før de lærer lektien. Indehaver af Dækbutikken, Jens Vestergaard Andersen, har skiftet nordjydernes dæk i mere end 25 år, og han er ikke i tvivl.

- Jeg tror ikke, at den almindelige danske tænker på dæk., og folk vil ikke skifte dæk før tid. Så længe der er lunt og godt vejr udenfor, så vil de ikke køre rundt på deres vinterdæk. De ikke bruge tid på det, og de vil ikke bruge penge på det. Og så opdager de det først, når frosten er der, pointerer han.

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Nordjysk kommune giver nu børnefamilier penge for at passe egne børn

Tilskudsordningen gælder til og med den måned barnet fylder tre år.

6.812 kroner om måneden.

Cirka så meget kan du få, hvis du vælger at passe dit barn hjemme i Vesthimmerlands Kommune.

For Vesthimmerlands Kommune vil fremover give tilskud til hjemmepasning af egne børn. Det sker, fordi kommunen ønsker at understøtte familiers frihed og fleksibilitet.

Men også for at lokke flere til.  

- Vi vil gerne medvirke til at gøre det så attraktivt som muligt for børnefamilier at bosætte sig i Vesthimmerlands Kommune, siger Jeppe Korreborg Pedersen, der er konstitueret formand i Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

Får mere tid sammen med forældre

Byrådet i Vesthimmerlands Kommune har i den forbindelse besluttet at sætte gang i et toårigt forsøg med tilskud til pasning af eget barn.

Tilskuddet kommer til at være på 75 procent.

- Det bliver interessant og se, hvor mange familier der ser hjemmepasning som en god familieløsning. Det giver en ekstra mulighed for frihed og fleksibilitet for den enkelte familie og ikke mindst får vesthimmerlandske børn mulighed for at bruge mere tid sammen med deres forældre, siger Jeppe Korreborg Pedersen.

Hjemmepasning i Vesthimmerlands Kommune

  • Aldersgruppen er fastsat til børn fra 0-2 år. Altså fra 24 uger til og med den måned barnet fylder 3 år.

  • Tilskudsprocenten er fastsat til 75 % af den billigste driftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. For 0-2-årige giver det ca. 6.812 kr. pr. måned (12 måneder årligt).

  • Tilskudsperioden er minimumsperiode på 8 uger og maksimum på 1 år. Der kan ydes tilskud til forældre frem til og med 31. december 2026.

  • Frister for afbrydelse af tilskudsperioden fastsættes til løbende måned + 1 måned.

 Pressemeddelelse, Vesthimmerlands Kommune

Ordningen kommer kun til at gælde børn fra 0-2 år, og er blot én af flere tiltag, kommunen har besluttet i forbindelse med at gøre det lettere at være børnefamilie.

Uover tilskud til hjemmepasning er der nu også gratis buskørsel på lokale- og regionale ruter og nedsat forældrebetaling i dagpleje, vuggestue og børnehave.

Borgere i kommunen kan allerede søge om tilskud nu. Ordningen vil blive evalueret i januar 2026.


Sidste chance: Vil du stadig have fingrene i en gratis båd?

Foto: Vesthimmerlands Kommune

Den sidste båd skal fjernes fra pladsen inden 1. december 2024.

TV2 Nord har flere gange kunnet fortælle om forladte både i det nordjyske, som har været til gene for borgerne og kommunerne.

Det fik blandt andet Vesthimmerlands Kommune til tilbage i starten af oktober at komme med en alternativ løsning, hvor de tilbød, at man kunne hente bådene helt gratis, hvilket var en stor success.

Efter blot 17 timer var alle bådene på nær en nemlig revet væk.

Men selvom det gik hurtigt med de første fire både, så er den ene båd fortsat tilgængelig.

"Gennem hele 2024 har vi forsøgt at finde ejerne til fem efterladte både i Hvalpsund. Det er nu næsten lykkes, men hvide Vega er stadig tilbage efter en "køber" sprang fra i sidste øjeblik. Derfor kan Vega nu afhentes helt gratis på den gamle opliggerplads i Hvalpsund."

Sådan skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Så nåede du ikke at få fat i en gratis båd, så er det altså sidste chance.

Der skal rettes henvendelse til Team Havn, Natur og Byrum i kommunen, hvis man ønsker at hente Vega, som skal fjernes fra pladsen inden 1. december 2024.