Reno-Nord indvier nyt sorteringsanlæg

Mandag indvier Reno-Nord sit nye anlæg til sortering af plast og metal. Det er landets mest moderne, lyder det fra Reno-Nord.

Reno-Nord i Aalborg er efter halvandet års hårdt arbejde nu klar til at modtage plast og metal fra 137.000 husstande i kommunerne Jammerbugt, Mariagerfjord og Aalborg. Mandag indvier Reno-Nord nemlig det sprit nye anlæg til 38 millioner kroner.

- Anlægget er landets mest moderne, og det er et stort skridt på vejen mod en mere effektiv sortering og genanvendelse af affald i Nordjylland, siger Daniel Nyboe Andersen, der er bestyrelsesformand i Reno-Nord.

Husstandene i Mariagerfjord kommune er allerede godt i gang med at indsamle affald. I Jammerbugt er cirka halvdelen af husstandende i gang, og Aalborg afleverer første læs plast og metal til sorteringsanlægget mandag.

- Anlægget har en kapacitet på 4,3 tons plast og 1,2 tons metal per time. Når vi i løbet af kort tid modtager alt frasorteret plast- og metalaffald fra de 3 kommuner, udnyttes kun omkring halvdelen af anlæggets kapacitet. Det giver os faktisk mulighed for at håndtere affald fra samtlige 250.000 nordjyske husstande, siger Nyboe Andersen.  


Når affald ikke kun er affald

def_thumb,50_percent

play Sortering af affald kan give 500 jobs

def_thumb,50_percent

play Skrot badedyret - og det dukker forvandlet op som værdifuld ressource

def_thumb,50_percent

play Flere og flere skal sortere affald

211116 Reno-Nord

Reno-Nord indvier nyt sorteringsanlæg

Seneste nyt

fra Nordjylland