Karneval i Aalborg
Aalborg lader op til at karnevalet sætter byen på den anden ende. Karneval i Aalborg, lørdag d. 24. maj
Satire, skandale ...
Satire, skandale, spontanitet og skøre påfund. Aalborg bliver sat på den anden ende, når karnevalet indtager byen. Med årets tema ?Magi i luften? og komikeren Rasmus Bjerg som tronende karnevalsmonark sætter Karneval i Aalborg trumf på satiren og de skøre påfund, og opfordrer alle karnevalister til at smide hæmningerne, udfordre sig selv og slå sig løs i den ultimative hyldest til foråret, fantasien og friheden.
Fantasi, magi og livsglæde
Nordeuropas største folkelige karnevalsparade
Fantasi, magi og livsglæde kulminerer lørdag d. 24. maj, når Nordeuropas største folkelige karnevalsparade, med op mod 25.000 feststemte og spontant udklædte karnevalister, løber af stablen.
Parade med konge i spidsen
I spidsen af paraden troner Kong Rasmus i sin røde veteranlastbil. Kong Rasmus og hans lakajer efterfølges af professionelle karnevalsgrupper fra ind- og udland, som giver den max gas og får hele Aalborg midtby til at syde.
Pirater og troldmænd ...
Fortroppen følges af et farverigt og fantasifuldt mix af pirater, troldmænd, sexede sygeplejersker, supermænd, Gajol-pakker og snedronninger, der alle hylder fantasien og friheden i en gigantisk fest, der for en dag vender verden ? og Aalborg ? på hovedet.
Kæmpe karnevalsparty i Kildeparken
Optoget ender i Aalborgs bypark, Kildeparken, der byder på en kæmpemæssig karnevalsfest med masser af musik og underholdning.
Her er alt, hvad hjertet kan begære af musikalske oplevelser, når salsa, pop, rock, afro, reggae og samba fylder parken præsenteret af bl.a. Lizzie, The Benefits, Anna David og Moonjam.
Desuden er der også en række tematiserede bar-områder med fest og musik for enhver smag.
Bliv gift
I SpeedWedding-teltet tilbydes hurtig handling for alle interesserede.
Vielsesattester uddeles med rund hånd og partnere tildeles efter først-til-mølle og en-til-alle princippet.
Nordeuropas største karneval
Karneval i Aalborg er en event, der gennem årene bare har vokset sig større og større, og som har opnået international anerkendelse for sin fantasifulde og folkelige parade. Hemmeligheden bag succesen er, at karnevalet siden sin begyndelse har været folkets fest. Alle kan deltage på deres helt egne præmisser, og den særlige kombination af spontant udklædte amatører og professionelle karnevalsgrupper har vist sig at være en kombination fyldt af livsglæde, fantasi og inspiration. Karnevalet er derfor efterhånden både byens og landets fest ? en fest, som mange ser frem til som årets absolutte højdepunkt?