White Hawks vandt efter straffeslag
Foto: Preben Nielsen - eframe.dk
En på papiret let opgave tirsdag aften mod Herlev Eagles endte i straffeslag. Nordjyderne endte dog som sejrherrer.
White Hawks kom tirsdag aften på isen i Frederikshavn som lyn og torden. Efter at have spillet blot et minut af kampen mod Herlev Eagles var nordjyderne foran 1-0, men den gode start blev ikke symptomatisk for kampen.
Herlev Eagles var hele tiden med i kampen og med otte minutter tilbage reducerede udeholdet til stillingen 4-3 og kunne pludselig øjne point. Med omkring et minut lykkedes det også at udligne til 4-4 og så måtte holdene ud i fem minutters forlænget spilletid. Her lykkedes det dog ikke for hverken Frederikshavn eller Herlev at score, og kampen skulle således afgøres på straffeslag.
Her var holdene heller ikke målfarlige, og de første fem forsøg blev brændt. Kampen blev afgjort på det sjette straffeslag hvor Mathias Bau scorede for White Hawks til resultatet 5-4 og sikrede nordjyderne to point.