LIGE NU:

Mindre alvorligt end frygtet

Knallertkører slipper formentlig med hjernerystelse

En 25-årig knallertkøreres lidt voldsomme møde med en holdende bil i Brovst ender formentlig knap så alvorligt som først antaget.

- Det viser sig måske at være en hjernerystelse. Det er han i hvert fald indlagt til observation for i Aalborg, siger vagthavende hos Løgstør Politi fredag middag til TV2/NORD.

Den 25-årige kørte torsdag aften på sin knallert ad Egevej i Brovst - og pludselig ind mod en parkeret bil.

Selvom hans kvæstelser altså viser sig mindre alvorlige end antaget, vil Løgstør Politi gerne høre fra eventuelle vidner.

Løgstør Politi træffes på tlf. 96661448.