Statsadvokaten for Nord- og Østjylland skal ikke længere ligge i Aalborg, men skal flyttes til Viborg.
- Det er en fantastisk nyhed for Viborg. Jeg mener, det er helt naturligt og fornuftigt at placere den samlede statsadvokatur i Viborg, hvor Landsretten ligger, og det er jo netop typisk landsretsager, som statsadvokaten tager sig af, siger socialdemokratisk folketingsmedlem Karin Gaardsted til TV/MIDTVEST.
Både Aalborg og Sønderborg ville også gerne have været hovedby og flertallet for beslutningen i Folketinget er, ifølge Karin Gaardsted, kommet hjem uden Venstre, der ikke bakker op om placeringen.