COMEBACK til livet

Ny bog fra Jes Høgh om kampen for at komme tilbage til livet efter en blodprop i hjernen.

Den tidligere landsholdsspiller Jes Høgh fra Aalborg har de seneste fem år kæmpet sit livs kamp, efter at han blev ramt af en blodprop i hjernen. Blodproppen gjorde ham lam i højre side af kroppen.

I en ny bog fortæller han om rejsen tilbage til livet, skrevet sammen med sportsjournalisten Kurt Lassen.

- Jeg havde ingen forventninger til fremtiden overhovedet, siger Jes Høgh.

Han fortæller også om den store taknemmelighed han har til sin ekskone Kamilla. Det var hende, der intuitivt ringede til ham, da blodproppen ramte ham som et lynnedslag mutters alene på et hotelværelse i København.

- Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg ikke havde været her, hvis hun ikke havde ringet efter hjælp, da jeg fik fremstammet nogle få  lyde på grund af lammelse, fortæller han i TV2/Nord programmet "Mit livs kamp"


Seneste nyt

fra Nordjylland